– Vi har haft en god coronafri sæson inklusiv en intens søndagsworkshop med korcoach Jon Hollesen, skriver kormedlem Suzanne Ringsted i en pressemeddelelse.
Koret synger værker med musik af blandt andet Mozart, Franch, Couperin, Sibelius og Nordquist samt advent- og julesange arrangeret af Öhrwall, Metz, Aas, Askou og Therkelsen.
Zanna Pauck og Sven Lindahl synger solostykkerne som henholdsvis sopran og bas. Der vil være indlagt kendte fællessalmer undervejs.
Koncerten i Vestermarie Kirke er torsdag den 1. december 19.30, og koncerten i Rønne er lørdag den 3. december klokken 16.