Alle spadestiks moder: Forundersøgelser til energiøen er i gang

Nu er de arkæologiske forundersøgelser, der betegnes som Bornholms Museums største projekt nogensinde, i gang som optakt til Energiø Bornholm.

– Arkæologiske spadestik er alle spadestiks moder.

Så enkelt, præcist og en smule højstemt kan det siges, når man selv er arkæolog med indsigt i, at når første spadestik er taget i en arkæologisk undersøgelse, ja, hvad kan der så ikke være i vente?

Alle spadestiks moder kan meget vel vise sig at være svanger med store fund og en hvisken om forne tiders liv og levned, vaner og skikke, organisering og samfund.

Det er Lars Ewald Jensen, der således definerer spadestiks rangorden, og som projektleder for arkæologi ved Energinet har han ret godt styr på sådan nogle spadestik, som Bornholms Tidende er mødt op for at overvære – nemlig det, som indleder de første arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med Energiø Bornholm.

Derfor står vi da også frit ude under en herlig sommeragtig sol ved en pløjemark, hvor der altså netop her mandag formiddag bliver foretaget de indledende manøvrer til, hvad direktør på Bornholm Museum Jacob Bjerring-Hansen har betegnet som "uden sammenligning det største arkæologiske projekt i Bornholms Museums historie".

I første ombæring undersøges et areal på 60 hektar, senere udvides området til alle de 107 hektar, hvor omformerstationen til Energiø Bornholm skal bygges på – og endda også ud over disse 107 hektar, fortæller Lars Ewald Jensen, mens vi kan studere gravemaskinen på marken, hvor den skraber jordlag af, så det kan åbenbare sig, hvad der eventuelt gemmer sig under det øverste muldlag – om noget.

Af invitationen til pressen fremgik det, at det bare gjaldt om at møde frem klokken 10, så ville Bornholms Museum sætte spaden i jorden til de første arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med Energiø Bornholm. "Det er muligt at få billeder af første spadestik og det indledende gravearbejde", lokkede indbydelsen, men ak, det må have været i overført betydning, for Lars Ewald Jensen forklarer usentimentalt:

– Først spadestik blev taget lidt over klokken 8, en entreprenør venter ikke sådan lige på pressen.

Ansøgningsfrist

Nuvel, i effektivitetens navn slipper vi for et opstillet billede af et spadestik, men kan da heldigvis fortsætte denne graverjournalistiske artikel med at konstatere, at også blandt andre Jens Berthold, som er nyudnævnt chefarkæolog hos Bornholms Museum, naturligvis er til stede.

Han kan forklare, at jo, der skal bruges ret så mange arkæologer til denne gigantiske opgave, men:

– Ikke lige nu. Kunsten er at sikre, at arkæologerne og bygningsarbejderne ikke kommer på de samme kvadratmeter på samme tidspunkt. Så vi arkæologer starter meget tidligere, og det er jo først i slutningen af 2025, der for alvor skal ske noget her rent bygningsmæssigt. Nu indleder vi med at lave søgegrøfter ved hjælp af gravemaskinen, som er i gang, så vi kan se, om der er noget at komme efter rent arkæologisk.

– Det er simpelthen for lige at kigge ind under pløjelaget, og så kan det være, vi opdager, at der ligger en boplads dér og en gravplads dér, og så kan vi definere arealer, hvor vi skal foretage deciderede udgravninger. Det bliver dog ikke i år, men muligvis næste år. Og så er det, vi får behov for en masse arkæologer, siger Jens Berthold.

Men skal arkæologerne ikke følge dette arbejde med at lave søgegrøfter?

– Jo, men det drejer sig kun om et sted mellem to og måske fem arkæologer, og vi ansætter da også nogle nye folk, fordi vores egne arkæologer jo også har de normale udgravninger, vi laver uden for energiøens regi, som de skal arbejde med. Faktisk har vi lige præcis i dag (mandag, red.) ansøgningsfrist på tre stillingsopslag, vi har lavet, og hvor vi søger arkæologer.

Har Bornholms Museum råd til lige at ansætte tre nye arkæologer? Her træder Lars Ewald Jensen til og forklarer:

– Museumsloven er skruet sådan sammen, at en bygherre skal finansiere de arkæologiske udgravninger, og det vil sige, at det, der foregår herude, finansieres af Energinet. Museet har et arkæologisk ansvar, som det skal løse, men vi er godt klar over, at når vi kommer med en 107 hektar stor station og dumper den her plus de kabler, der skal trækkes, så er det en kæmpe opgave. Nok Bornholms største til dato, når det handler om arkæologi, men selv på landsplan må den betegnes som stor, og derfor går vi ind og hjælper museet både logistisk og på anden vis, så det kan løfte den opgave.

Og altså også i forhold til finansieringen af de ekstra arkæologer?

– Ja, det gør vi altid. Det følger af Museumsloven. Kulturarven er vores alle sammens, men man pålægger bygherren at betale for det, og de eventuelle fund kommer for en stor dels vedkommende til at havne på Bornholms Museum.

Lidt trist

Man må formode, at de 20 arkæologer, der kan komme på tale, kun vil få en midlertidig ansættelse?

– Ja, siger Jens Berthold.

– De skal ikke være her til pensionsalderen, men måske i et par år. Det er svært at afgøre præcist på forhånd.

Lars Ewald Jensen:

– Det er betingelserne i dansk arkæologi. Den finansieres på den måde, og jeg kan da personligt synes, det er lidt trist for nogle af vores yngre arkæologer, at de er nødt til at pendle landet rundt.

Heller ikke præcis hvornår de tre arkæologer, der bliver fundet gennem de tre aktuelle opslag, skal starte, kan Jens Berthold sige, for det afhænger af diverse ting.

– Men er de ikke på andre kontrakter og er klar til at gå i gang, må det da gerne være om en måneds tid, siger han.

– Det ville være godt.

Lars Ewald Jensen:

– Som gammel museumsmand kan jeg sige, at man jo også gerne vil have fat i nogle arkæologer, som er gode, og så venter man gerne lidt på, at de kan komme.

Arbejdet med de første 60 hektar, som nu bliver undersøgt, skulle gerne kunne klares frem til og med oktober i år, dernæst venter arbejdet op til de 107 hektar, som er selve stationsarealet, men ydermere bliver også et ekstra areal formentlig inddraget fra lodsejerens jord, oplyser Lars Ewald Jensen.

Jens Berthold, når man kender Bornholm og området her, kan I så ikke sagtens risikere – eller have held til – at finde nogle arkæologisk vigtige ting, som kan forsinke hele processen?

– Nej, for vi starter så tidligt i forhold til, hvornår bygningsarbejdet skal starte, at vi kan garantere, at vi når at blive færdige med vores undersøgelser, siger chefarkæologen.

Han fortæller, at der blandt andet engang i 1800-tallet blev fundet en helt unik guldskat her i området – man ved ikke nøjagtigt hvor – med 36 romerske mønter, som i dag er udstillet på Nationalmuseet, og som kunne antyde, at her er mere at komme efter, eventuelt en boplads.

Mandag formiddag blev dette skilt opstillet ved marken, hvor der arbejdet med søgegrøfterne blev påbegyndt. Foto: Torben Østergaard Møller