Gudhjem åbnede fredag eftermiddag et nyt aktivitetsområde ved byens stadion. I centrum for indvielsen var et klatretårn for de mindste og en udendørs motions- og træningsstation for de unge, forældre og andre voksne.
Knap 300.000 kroner fra Nordea-fondens ”Her bor vi”-pulje har finansieret de fleste af nyhederne omkring legepladsen, der nu har fået en bredere profil.
– Forældrene har været supertaknemlige i dag. "Sikke mange muligheder vi har for at bevæge os og mødes", var der nogen, der sagde, fortæller Sanne Bloch fra projektgruppen ”Leg og liv i Gudhjem”.
Det er Nordea-fondens pulje "Her bor vi", der har finansieret den udvidede lege- og aktivitetsplads i Gudhjem. Privatfoto