Gravgaard: Pinligt Trefor - igen

For anden gang på under 2,5 år har tekniske fejl hos Trefor været nok til at sende hele Bornholm ud i mørke. Når vi samtidig betaler rekordhøje nettariffer, er det umuligt at forstå, hvorfor forsyningssikkerheden ikke står øverst på prioriteringslisten.

Det er pinligt og alvorligt.

For anden gang i træk er vi blevet totalte mørklagt på grund af fejl i teknik, der hører hjemme hos Trefor. Sidste gang, vi gik i ødrift i efteråret 2023, skyldtes det også en teknisk fejl i selskabets udstyr. Og uanset hvor mange fagudtryk man putter på forklaringerne, er konklusionen enkel: Vi kan ikke leve med, at hele øens el-forsyning kan vælte, fordi automatiske sikkerhedssystemer ikke virker efter hensigten.

Bornholm er ikke som resten af landet. Vi har ikke et net af alternative forbindelser, der bare tager over. Vi har ét søkabel – og når forbindelsen til det fælles elnet ryger, går store dele af samfundet i stå. Strømmen er ikke bare lys i stikkontakten. Det er vand, varme, betalinger, drift, kommunikation og tryghed. Derfor er vores krav til forsyningssikkerhed nødt til at være højere, ikke lavere.

Sidste gang lød forklaringen fra Trefor blandt andet, at et relæ ikke virkede hurtigt nok, og at et relæ på svensk side koblede ud et halvt sekund før et bornholmsk. Et halvt sekund blev skæbnesvangert. Det burde få alle alarmklokker til at ringe. Når et halvt sekund kan mørklægge en hel ø, er det ikke bare et teknisk uheld. Det er et grundvilkår, der skal håndteres med maksimal omhu. Og netop derfor føles gentagelsen så uacceptabel.

Ingen på Bornholm er i tvivl om, at Trefor investerer på livet løs. Det kan vi se i planer, projekter og store anlæg. Og vi kan mærke det på vores nettariffer, som ligger på et niveau, hvor både familier og virksomheder tydeligt betaler for at holde infrastrukturen kørende og udvikle den. Danmarks højeste netop fordi Trefor gerne vil investere og opgradere hele øen med stærk kapacitet til elbiler i hvert et hjørne.

Der virker uforståeligt efter de to mørklægninger, at pengene ikke i tilstrækkelig grad ser ud til at gå til det mest grundlæggende: at sikre det udstyr og den koordinering, der skal holde søkablet åbent og fejl på elnettet isoleret. Når vi betaler så meget, må vi også kunne forvente, at systemet kan isolere en fejl i stedet for at sende hele Bornholm i sort.

Det rejser et ubehageligt spørgsmål: Er incitamentet til at gøre det bedre stærkt nok? Måske er bøderne ikke store nok. Måske er konsekvenserne ikke hårde nok. For hvis det kan ske igen og igen, uden at nogen for alvor mærker det andet end bornholmerne, så er der noget galt.

Ingen forventer et fejlfrit system. Men Bornholm har ret til at forvente, at fejl ikke får lov til at brede sig ukontrolleret – og at et selskab med ansvar for kritisk infrastruktur prioriterer forsyningssikkerheden højere, end at hele øen kan mørklægges to gange på godt to år.

Tidligere hed det sig, at søkablet blev brudt hver fjerde år. Nu er det desværre Trefor, der slukker det hvert andet år med en teknisk fejl.