Afgørelse på vej

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Mandag kan blive dagen, hvor Energiø Bornholm får et afgørende gennembrud, men der er stadig ubesvarede spørgsmål - blandt andet når det kommer til landanlæggets naboer.

Efter mere end fem år med uafklarede forhandlinger, gentagne forsinkelser og en reel pause i projektet peger alt nu på, at Energiø Bornholm igen bliver sat i bevægelse.

Ifølge Tidendes oplysninger forhandler Danmark og Tyskland fortsat om de sidste detaljer, men når de to parter sammen med en række andre lande mødes til det, der kaldes North Sea Summit i Hamborg på mandag, forventes det, at der skrives under på en aftale om energiøen.

– Jeg forventer da helt klart, at der kommer en eller anden form for underskrift. Præcis hvor det står, må vi jo se på mandag, siger Søren Møller Christensen, direktør for Baltic Energy Island, der har arbejdet intensivt med energiøen i flere år.

Han er selv inviteret med til topmødet mandag, og selvom han ikke vil sælge skindet, før bjørnen er skudt, så tolker han invitationen som et godt tegn.

– Jeg tænker, at invitationen indikerer, at der sker noget. Nu skal vi jo lige have underskriften, men jeg tror helt klart, at vi får en eller anden form for go på mandag.

Har hængt over øen

Energiø Bornholm blev præsenteret i 2020 som verdens første energiø og som et europæisk fyrtårnsprojekt.

Siden er projektet blevet forsinket flere gange. Især uenighed mellem Danmark og Tyskland om økonomi, risikodeling og prissikring har trukket forhandlingerne i langdrag. Samtidig har projektet mødt stor kritik fra flere kanter, idet der er sat spørgsmålstegn ved, om projektet overhovedet giver økonomisk mening for Danmark.

– Det har da været hårdt til tider, når man har skullet bruge en stor del af sin energi på at høre, at folk siger, at man tog fejl, siger Søren Møller Christensen, der mildt sagt ser frem til, såfremt der altså skrives under på mandag.

– Det bliver mere end rart. Det har afgørende betydning for vores arbejde. En ting er, at vi har troet på det, men hvis resten af verden ikke tror på det, er det svært at komme videre. Det er skiftet fra, at det ”bare” er os, der har troet på det og sagt, at det skal nok blive til noget, til at det nu er hele verden, der tror på det. Og så bliver det helt anderledes sjovt.

Han understreger samtidig, at projektet aldrig reelt er blevet opgivet.

– Der er jo rigtig mange ting, der kører allerede. Man har underskrevet kontrakter på kabler og transformere, og udbuddet på at bygge bygninger kører også allerede.

'Der vil komme gener'

Borgmester Frederik Tolstrup (V) deltager ikke i mødet i Hamborg, men følger udviklingen tæt. Han bekræfter, at det peger i retning af en aftale mandag.

For ham handler det ikke kun om energipolitik, men om helt konkrete konsekvenser for øen.

– Det er jo staten, der beslutter, om det kommer, og det er en kæmpe ting. Men det er også noget, der kommer til at fylde rigtig meget her på Bornholm, siger han.

Ifølge borgmesteren vil energiøen i byggefasen kunne mærkes i store dele af det bornholmske samfund.

– Der vil komme gener. Det skal man ikke pakke ind. Der vil være trafik, støj, midlertidige løsninger og pres på infrastrukturen. Samtidig vil der også komme muligheder, og det er dem, vi skal være klar til at gribe.

Kommunen står ifølge Frederik Tolstrup over for en lang række praktiske opgaver, som ikke kan udskydes, hvis aftalen falder på plads.

– Det er også derfor, det vil være rart med en pulje penge, for vi kommer til at bruge betydelige ressourcer på det her – uden at få dem igen på den korte bane.

– Det er ikke nok at sige, at der kommer nogle arbejdspladser. Det tror jeg, der gør, men det kan ikke være en undskyldning for ikke at holde os lidt skadesløse. Jeg synes, man skal betale regningen up front, og så må man se, hvad der i øvrigt kommer ud af det, siger Frederik Tolstrup.

Kompensation til naboerne

Hvis der bliver skrevet under på mandag, vil ét spørgsmål hurtigt presse sig på: kompensation til naboerne ved landanlægget i Sose.

– Der er ikke sket noget. Det kan man godt sige direkte, siger Frederik Tolstrup.

Han kalder forløbet det mest frustrerende i hele energiø-sagen.

– Folk har ventet i op mod seks år nu. Et måske er faktisk lige så ubrugeligt for dem, der bor ved siden af. Det låser folk i deres liv og deres økonomi.

Ifølge borgmesteren er der ikke længere nogen undskyldning, hvis projektet som ventet får grønt lys.

– Hvis sømmet bliver slået i på mandag, så er der ikke noget at vente på længere. Så skal staten træffe en hurtig beslutning. Politik starter med, hvad der er ret og rimeligt. Og det her er bare ikke rimeligt, uanset hvorfor det er trukket ud, siger Frederik Tolstrup og møder opbakning fra Søren Møller Christensen.

– Det er på høje tid. Man burde have gjort det for længe siden, så folk ikke skulle leve i usikkerhed så længe. Så det er en enormt vigtig bornholmsk agenda, at man skal have landet kompensationen til naboerne, siger han.

Færger, havn og logistik

Særligt transporten til og fra øen bliver også et centralt punkt.

– Der er jo meget, der skal transporteres herover. Materialer, maskiner, arbejdskraft. En energiø kan ikke bare gå ind og bestille billetter på godsfærgen de næste tre år frem i tiden og så håbe, det går, forklarer Frederik Tolstrup.

Han peger på, at færgeudbuddet, som staten arbejder med i øjeblikket, bliver afgørende.

– Hvad har man tænkt sig fra statens side med vores færgeforbindelser? Det er noget af det første, vi er nødt til at tage fat på.

Klarhed er afgørende

Hos Bornholms Energi og Forsyning (Beof) bliver udsigten til en aftale også set som et vigtigt vendepunkt.

– Jeg synes, der er positive takter fra flere og flere steder om, at der er et eller andet, der skal skrives under på mandag. Så er spørgsmålet jo, hvad det betyder. Er man blevet enige om alle detaljer, og hvor specifikt er det? Det bliver interessant at se, hvad det reelt er for en aftale, der bliver skrevet under på, siger direktør Claus M. Andersen.

Uvisheden har haft direkte betydning for selskabets planlægning.

– Som Beof-direktør er det godt med noget afklaring, fordi vi har stået med valg om investeringer i fremtidens reserveforsyning uden at vide, hvad vi skulle basere dem på. Nu kommer der svar på, om vi skal gå til højre eller venstre.

De bornholmske fordele

For Beof handler en aftale ikke kun om planlægning, men også om konkrete fordele for den bornholmske energiforsyning.

– Det vil give en større kapacitet – både til at producere lokalt og forbruge lokalt.

Derudover kan projektet åbne for, at overskudsvarme fra landanlægget kan bruges i fjernvarmen.

– Det vil være superpositivt, hvis vi kan udnytte noget overskudsvarme til at gøre fjernvarmen både billigere og grønnere. Det er en dialog, der har ligget stille, men som vi nu kan komme videre med, siger Beof-direktøren.

Han forventer derfor også, at netop dialogen med Energinet angående overskudsvarme bliver noget af det første, man går i gang med hos Beof, hvis der bliver skrevet under på en aftale i Hamborg.

Investorer og udvikling

Ifølge Søren Møller Christensen vil en underskrift også ændre blikket udefra.

– Hvis der sættes en underskrift, vil investorerne begynde at kigge på Bornholm på en helt anden måde.

Han peger på Rønne Gamle Elværk, universiteter, virksomheder og den planlagte erhvervspark som områder, hvor udviklingen kan tage fart.

– Bornholm bliver et af de steder i Europa med mest energi og bedst forsyningssikkerhed. Det er et stærkt udgangspunkt, fortæller Søren Møller Christensen.

Han tilføjer, at man med en aftale kan blive mere konkrete i arbejdet hos Baltic Energy Island, som først og fremmest handler om, hvordan Bornholm får færrest mulige gener og samtidig får mest gavn af projektet. I den kontekst tror Søren Møller Christensen faktisk, at det kan være en fordel, at det har trukket ud.

– Der er jo gået lang tid med den her usikkerhed, men vi har jo også brugt tiden på at blive klogere på projektet, og hvad vi kan få ud af det. Det var en bitter pille at sluge i første omgang, at man skal ind i midten 2030’erne, før det er færdigt, men når jeg har vendt skråen et par gange og tænkt over det, så er der faktisk også nogle fordele i det for Bornholm.

– Jeg tror, det bliver nemmere for Bornholm at være en del af det.