Torben havnede selv i fælden: 'Den lille mand mod det store system'

Forskellige dagsordener og interesser var med til at skabe den modstand, som Torben Jensen har kæmpet med for at udbrede sin rottespærre-opfindelse. Det mener flere, der har fulgt sagen. Men opfinderen kunne også selv have gjort ting anderledes, lyder det.

Der var forskellige dagsordener og interesser på spil i udbredelsen af den bornholmske opfinder Torben Jensens rottespærre op gennem 00'erne.

Det mener formanden for Dansk Metal Bornholm, Klaus Holm.

– Der er jo ingen tvivl om, at Torben har lavet noget, der fungerer. Hans problem er, at der er så mange økonomiske interesser mod det, han har lavet. Markedet bliver jo presset, hvis nogle andre tager markedet, og jeg kan i hvert fald sagtens se, at rigtig mange tjener penge på, at vi ikke har rottefri kloakker, siger Klaus Holm.

Siden Torben Jensen i 1990 fra sin bopæl i Snogebæk kom på at lave en spærremekanisme, som kunne holde rotterne ude i det centrale kloaksystem og dermed væk fra sin bolig, har opfinderen kæmpet en kamp for at fremme rottespærren, der efter eget udsagn kunne sikre, at 90 procent af det danske kloaknet på sigt bliver rottefrit.

Men selvom TJ-brønden, som opfindelsen kaldes, i begyndelsen omtales som verdens bedste kloaksystem, og der er gode erfaringer at hente både på Bornholm og steder som Skive Kommune og Hillerød Sygehus, hvor spærren stadig bruges og holder rotterne væk, har Torben Jensens opfindelse aldrig for alvor vundet indpas i det samlede danske kloaksystem.

– Jeg tror, mange interesser har stået sammen i forhold til at arbejde sammen mod Torbens rottespærrer, siger Klaus Holm.

Benspænd og øget modstand

Udfordringerne for Torben Jensen starter i særdeleshed i begyndelsen af dette årtusinde, hvor der trods aftale om det modsatte bliver nølet med at give den nødvendige VA-godkendelse i ETA Danmark, så rottespærrebrøndene kunne markedsføres i hele Europa.

Det er startskuddet til en række bump på vejen for Torben Jensen, der blandt andet også havner i en patentstrid med virksomheden Uponor A/S, og seneste skud på stammen i fortællingen blev bragt frem i lyset sidste weekend, da Tidende kunne berette om en rapport, som ifølge nogle af de citerede parter i rapporten ikke stemte helt overens med virkeligheden.

– Det er jo synd, at man møder de her benspænd. Det havde været bedre, hvis Torben havde kunnet bruge alt sin energi på at lave rottespærrer, siger Klaus Holm.

I Bornholms Regionskommune sad tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, Leif Olsen, på daværende tidspunkt som formand for Teknik- og Miljøudvalget, og han kan godt genkende ting, som giver indtryk af, at flere interesser var på spil.

– Vi havde positive erfaringer fra forsøget med rottespærren i Rønne, og udvalget for teknik og miljø i Kommunernes Landsforening var også positivt indstillet. Men vi var jo i kontakt med Teknologisk Institut, og de meldinger, Danva (interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, red.) leverer til Teknologisk Institut, er pludselig ikke særligt positive, fortæller Leif Olsen.

Danva: Vil ikke have obligatoriske krav fra staten

Netop Danva var i 2009 på forsiden af mediet Byggeteknik under overskriften "Vildledning af Folketinget", fordi Danva i 2007 havde givet forkerte oplysninger til Folketingets politikere for at undgå rottespærrer i kloakkerne.

Danva havde angivet, at det ville koste 100 milliarder kroner, hvis der skulle sættes rottespærrer i kloakkerne, og det fik dengang Folketinget til at droppe en lovændring, som kunne have givet grønt lys til at sætte flere rottespærrer i de danske kloakker. Tallet var bare ikke korrekt, hvilket organisationens souschef Kristian Friis også måtte indrømme.

– Prisen, vi satte, er nok for høj. Tallet var en opskalering af, hvad det ville koste at sætte rottespærrer i en by, og så blev prisen ganget op til at gælde hele landet, lød det til Byggeteknik.

Der gives ikke noget svar på, hvordan en sådan fejl kunne opstå. Men spørger man Danva i dag, skyldtes modstanden mod rottespærre ikke økonomiske interesser for dem selv eller deres medlemmer. Det handler udelukkende om, at man ikke ønskede og stadig ikke ønsker, at der fra statens side opstilles obligatoriske krav til rottebekæmpelse, forklarer kommunikationschef Karsten Bjørno.

– Det er op til de kommunale myndigheder i samarbejde med Danvas medlemmer at definere, hvilke løsninger der er optimale, når det kommer til rotter. Danvas rolle er at fjerne barrierer for vandselskabernes indsatser. Vores intention var og er, at der ikke skulle være et obligatorisk krav om, at der skal være rottespærre på alle kloakledninger. Der er nemlig stor variation i, hvad den bedste løsning er i forhold til økonomi og kloakkens effektivitet, siger Karsten Bjørno og tilføjer:

– Vi har ikke nogen interesse i, at Torben Jensens rottespærre ikke skulle udbredes, og det er op til vandforsyningerne selv at vælge de løsninger, de vil have. Det er i øvrigt mit indtryk, at flere vandselskaber benytter sig af løsningen med en rottespærrer.

Kunne Torben Jensen selv bestemme, brugte han mere tid i sit værksted som opfinder. Foto: Jesper Dollerup Merved

Dagsordener kolliderer

Rottespærren opsættes i nogen grad på Bornholm i 00'erne, men da Bornholms Forsyning bliver udskilt fra kommunen som selvstændigt selskab, stopper man med at bruge spærren, fortæller Leif Olsen.

– Jeg har ikke dokumentation for, at det konkret er derfor, men investeringsudgiften ville jo blive højere, hvis man skulle installere rottespærrene flere steder. Det skal man opkræve via taksterne, for du må ikke gå i underskud som aktieselskab, og hvis investeringsudgifterne stiger med for eksempel 15 procent, skal man ikke være matematiker for at regne ud, at taksterne også vil stige, siger Leif Olsen og fortsætter:

– Og på det tidspunkt var der allerede diskussioner med nogle store erhvervsvirksomheder om, hvor høje taksterne måtte være, fordi samtidig stillede lovgivningen på daværende tidspunkt helt nye krav til spildevandsrensning, som i sig selv betød højere takster. Og det var ikke et tidspunkt, hvor det bornholmske erhvervsliv havde det særlig godt, så der var også en politisk vilje til at holde taksterne nede, forklarer den tidligere Teknik- og Miljøudvalgsformand. Han er grundlæggende er overbevist om, at modstanden mod rottespærren var et samspil mellem forskellige interesser og konflikter.

Opfinder, producent og sælger

I det ligger også en pointe i Torben Jensens egen ageren, mener Leif Olsen.

– Torbens personlighed har noget at sige. Han var ikke meget for at slippe den der opfindelse, og det kommer du jo til, hvis du sælger det til en produktionsvirksomhed. Du mister kontrollen i en vis forstand, og det var han ikke meget for, siger den tidligere politiker, der forestiller sig, at det havde set helt anderledes ud, hvis Torben Jensen for eksempel havde allieret sig med Ole Almeborg fra starten af.

– Det er jo nemt at holde en gut fra Snogebæk på afstand. Det gør mere ondt at puffe til Almeborg eller lignende, for de havde jo ikke fundet sig i nogle af de her ting, hvis de havde smidt penge i det, siger Leif Olsen, mens man finder samme ordlyd hos Klaus Holm.

– Torben gør ikke meget væsen af sig selv. Han er opfinderen, producenten og sælgeren på samme tid. Han har ingen handlingsplan, og han falder lidt udenfor systemet, fortæller lokalformanden for Dansk Metal.

Torben Jensen erkender da også, at han godt kunne have gjort ting anderledes, som måske havde stillet ham bedre. For stod det til ham, skulle han faktisk bare helst arbejde i sit opfinderværksted i Snogebæk.

– Jeg vil meget hellere være opfinder end producent. Men når man har lavet noget så enkelt som en klap for et rør og så pludselig møder så meget modstand, så tænker man til sidst: "Forstår I ikke, hvad jeg snakker om?" Jeg har jo testet det så mange, og det virker hver gang, siger Torben Jensen.

Potentiel eksportsucces

Og den indstilling understreger meget godt opfinderens syn på alt det her, mener folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V). Han har fulgt sagen og været med til at kæmpe rottespærrens kamp længe.

– Torben Jensen er drevet af noget helt andet end dig og mig. Han er drevet af at se sit produkt virke og at gøre en forskel. Hvis det bare handlede om penge, havde han jo solgt sit patent for mange år siden og undgået alle skærmydsler, han nu har været igennem. Det er også derfor, jeg synes, den her kamp er så vigtig, for det er den lille mand mod det store system, siger Peter Juel-Jensen.

Derfor vil politikeren nu også forsøge at bringe sagen op til miljøminister Magnus Heunicke (S), for der mangler fortsat forklaringer i en sag, der stadig i dag kan blive aktuel også i den videre bekæmpelse af rotter.

– Al logik siger mig i hvert fald, at det vil være tudetosset ikke at benytte rottespærren. Og vi kan potentielt stadig stå med en dansk eksportsucces, som kan være med til at skabe arbejdspladser, for når jeg møder udenlandske politikere og fortæller om den her rottespærre med en højvandslukke, er de jo ved at falde på halen. Problemet er bare, når man skal slås med sit eget institut, der jo skulle være med til at fremme sit produkt, så kommer man altså ikke langt, siger Peter Juel-Jensen.