Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Lars Nygaard omtaler sig selv som ”professionel rejsende.” De seneste 10 år har han haft arbejdspladser i alt fra Afghanistan til Nordsjælland med stop i København, Slagelse og Haderslev.

Nu er turen kommet til, at han skal finde sig til rette på Bornholm. I hvert fald mandag-fredag, for i weekenderne tager han over. Bortset fra, når nogen flyver med droner, eller noget andet uventet sker, bemærker han.

Oberstens nyeste mission er at opbygge Bornholms Regiment: den nye militære styrke, som blev annonceret i april og indviet med taler og trompeter i juni.

Lars Nygaards motivation er at skabe noget nyt på et ”isoleret stykke af Danmark”, siger han og tilføjer, at Bornholm har en militær strategisk betydning.

Truslen mod øen ser i dag anderledes ud end før Natos udvidelse, men Bornholm er fortsat Danmarks frontlinje i Østersøen, og eksperter kalder Rusland uforudsigelig.

Den militære oprustning er ifølge obersten nødvendig.

– Vi må ikke miste evnen til at kunne kæmpe krig. Det tror jeg betyder ret meget i en russisk forståelse af, hvem de står overfor. Magten – militærmagten – betyder rigtig meget. Hvis du ikke har den, er du svag, og hvis du har den, så vil man tænke sig om, siger Lars Nygaard og taler videre om behovet for at sikre, at Danmark udgør et troværdigt forsvar:

– Vi vil have, at Rusland tænker: Det der, det kommer der ikke noget ud af.

Som tidligere beskrevet i avisen er der ifølge Tidendes oplysninger færre soldater på Almegårds Kaserne i dag, end der var før oprettelsen af Bornholms Regiment. På nuværende tidspunkt består regimentet stort set kun af oberst Lars Nygaard, og en kampklar styrke forventes først at være i stand om mange år, fortæller kilder med forbindelser til kasernen.

Nu har regimentschef Lars Nygaard indvilliget i at forklare planerne for den nye militære enhed. Men der er fortsat meget, han hverken kan eller vil udtale sig om.

Slår fast: Regimentet er ikke etableret

Lars Nygaard begynder interviewet med at tale i flere minutter om, at han gerne vil være tilgængelig og åben.

– Jeg vil gerne være med til at skabe klarhed. At folk forstår, hvorfor vi er her, hvad min del af opgaven er, og at de har tiltro til, at selvom der er noget uklarhed – det er der også internt – det er jo derfor, du har snakket med nogle kilder, der har udtrykt negativitet over ’hvorfor sker der ikke mere’ og ’vi bliver kun færre’. Det forstår jeg sådan set godt. Men det er en vigtig opgave for mig at håndtere det, siger Lars Nygaard.

Han vil ikke fortælle, hvor mange soldater der er på kasernen. Begrundelsen er den samme gamle forklaring, man får fra alle i Forsvaret: Fjenden lytter med.

– Alt data omkring, hvor mange vi er, og hvor meget grej vi har, og hvad standen er på det ene og det andet, har nogen begrænsninger, siger han.

Det kolliderer med journalistens ønske om at få nogle konkrete svar, og obersten siger, at det også sætter ham i et dilemma.

– I én agenda skal jeg jo bidrage til at informere og bidrage til, at folk har tiltro til, at vi kan løse vores opgave. Og i den anden agenda bliver jeg nødt til at sige, at der er nogen informationer, som vi ikke bare kan gøre tilgængelige. Det gælder bredt i forsvaret.

Troels Lund Poulsen har også flere gange afvist at oplyse, hvor mange soldater der er, men ved et arrangement i Rønne i sidste uge fastholdt han, at der allerede findes en styrke til at forsvare Bornholm.

Regimentschef Lars Nygaard indrømmer dog, at Bornholms Regiment er oprettet, men endnu ikke etableret. Det er der gode grunde til, mener han.

– Jeg ved ikke, hvad forestillingen har været omkring oprettelsen af et regiment. At man så ville se 10 færgeafgange, og så ville der stå et regiment herovre, siger han.

– Der er ikke et regiment, som bare står klar og ikke laver noget, som man så kan transportere til Bornholm. Det eksisterer ikke. Min opgave er at opbygge et regiment. Det, der er sket, er, at regimentet er blevet oprettet. Der er en hel masse arbejde, som skal føre til, at vi får etableret det, der skal være et regiment.

Selvom Bornholms Værn blev nedlagt, og forsvaret er blevet nedgraderet i hele landet gennem mange år, er udgangspunktet på Bornholm alligevel bedre end mange andre steder, siger obersten.

I det mindste findes der en kaserne, soldater, og et skydeterræn, opremser han.

– Hvis nogen i fortiden havde haft den magt, som de måske havde agt, så havde der jo ikke været en kaserne på Bornholm. Det har i mange år været noget, man har set på og tænkt: ’Puha, hvor meget mening giver det egentlig?’.

”Min største bekymring”

Oberst Lars Nygaard er også ærlig omkring, at det bliver svært at finde soldaterne til at bemande det nye regiment.

– Vi lever ikke i en isoleret boble af magi, hvor et regiment på Bornholm pludselig løser den gordiske knude, vi har lidt under i mange år: at det er svært at fastholde folk. Det ved alle. Det er et grundvilkår, og det er også årsagen til, at tallet går op og ned. En af mine opgaver er at bidrage til at løse det og øge grundvolumen. Det er min største bekymring.

Han forklarer, at folk bliver soldater, fordi de er glade for opgaverne og for fællesskabet. Men mange er trætte af vilkårene, især lønnen og forholdene på de danske kaserner:

– Jeg kan ikke gøre noget ved lønnen, for det har jeg ikke indflydelse på. At gøre kasernen bedre har jeg derimod indflydelse på. Men der er mange andre, der også skal være med for at gøre den bedre, end den er i dag, siger Lars Nygaard.

Til fredagens arrangement sagde Troels Lund Poulsen, at regimentet endnu ikke er fuldt opbygget, men at det er planen, at der kommer flere soldater i fremtiden. – Man bliver nødt til at have lidt tålmodighed, der er jo ikke gået flere år, sagde han.

En af forsvarsministerens største bekymringer er ligesom regimentschefen, hvordan han skal tiltrække flere folk til forsvaret. Troels Lund Poulsen sagde, at han forventer at se flere kampklare soldater i 2026 og ind i 2027, men ville ikke blive mere konkret.

Obersten viser rundt på den gamle barakkaserne. Forholdene til de værnepligtige beskriver han som gode - deres 10-mandsstuer blev renoveret i 2017. Der er også for nylig kommet garager og nye køretøjer til Almegårds Kaserne.

Undervejs siger Lars Nygaard pludselig, at der er ”masser af soldater” på kasernen – både værnepligtige og professionelle. Det står i modsætning til, hvad Tidendes kilder har oplyst, og til, at regimentet ifølge ham selv endnu ikke er etableret. De mange soldater er heller ikke til at spotte på kasernen denne efterårsdag.

Men han vil stadig hverken fortælle, hvor mange der er, eller hvor mange der kommer.

– Der er ikke det, der skal være. Men jeg kan citere min chef og sige, at der kommer til at være flere. Hvor mange flere, det kan jeg ikke sige, siger Lars Nygaard.

Derudover fortæller han, at Bornholms Regiment kun er ”en del af det, der skal forsvare Bornholm”.

Han vil heller ikke oplyse, hvor mange soldater der kan forsvare Bornholm, eller hvad planen er for, hvor længe regimentet skal holde stand, før der kommer hjælp. Men ”Danmark kommer til at forsvare Bornholm, ligesom man forsvarer Rådhuspladsen,” beroliger han.

– Det her handler om at blive klar. Man kan godt stille sig op med hænderne i siden og dybe panderynker og sige: ’Hvorfor er I ikke klar?’ - og ja, det er vi ikke. Men vi gør os klar. Dag for dag, så godt vi kan, ud fra det udgangspunkt, vi havde.

En hemmelig plan

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ikke er en militær trussel mod Danmark lige nu. Samtidig har tjenesten også vurderet, at Rusland kan genopbygge sin styrke i Østersøområdet inden for få år. Så hvorfor taler kilder på kasernen om en klar kampstyrke først efter 2030 – nogle nævner endda 2033?

– Grunden til, at der bliver sagt 2033, er, at vi aldrig bliver færdige. Som soldat forbereder man sig hele tiden, siger Lars Nygaard.

– Man kan sige: ’Hvornår er der en grænse for, at nu er vi godt nok klar?’ Og svaret er: Det er ikke i dag, og det bliver heller ikke i morgen. Hvornår det sker, har jeg ikke et bud på.

Men har I ikke en plan for, hvor mange I skal rekruttere løbende for at være klar på et bestemt tidspunkt?

– Jo jo, men den lægger jeg ikke ud, svarer han.

Men der er en plan?

– Ja, selvfølgelig er der det.

Det er ikke Lars Nygaards job at lave planen – hans fokus er på at opbygge regimentet, siger han.

– Hvis russerne ud af det blå går i land med 10-20.000 mand, bliver jeg aldrig klar, tilføjer han, men det er ifølge obersten heller ikke relevant, "fordi vi har gode muligheder for at opdage det, og vi ville ikke kæmpe alene".

Han erkender, at oprettelsen af Bornholms Regiment ”selvfølgelig” også er et signal – både internt og eksternt, til bornholmerne og til Rusland.

– Et stærkt signal, siger han med et smil.

Ville det ikke være et endnu stærkere signal, hvis bornholmerne kendte til de konkrete planer for, hvor mange soldater der er, hvor mange der kommer, og ikke mindst hvornår?

– Jeg kan sagtens forstå, at man sidder og kigger ud i verden og tænker: ’Hold da op, det her er noget helt andet.’ Men det er ikke os, der har valgt situationen - det er Rusland. Og hvad Rusland kommer til at gøre, det styrer de. Jeg kan ikke give en garanti for, at vi lykkes, men jeg kan garantere, at hver eneste dag bliver vi bedre til at håndtere trusler. Det inkluderer også Bornholm, svarer Lars Nygaard.

Og hvis der kommer fred i Europa, vil opbygningen af regimentet så fortsætte?

– Det er der nogle andre, der beslutter.