René gav grønt lys: Anonyme anklager mod navngivne chefer gjort offentlige

Med et flueben gav René Danielsson Arbejdstilsynet lov til at udlevere klagen med anonyme beskyldninger mod konkrete ledere.

”Jeg er leder i virksomheden, og Arbejdstilsynet skal ophæve den særlige tavshedspligt om min klage.”

Det er det overordnede budskab, René Danielsson har givet Arbejdstilsynet, da han anmeldte BRK.

René Danielsson fortalte 4. november Tidende om sin klage og forklarede, at den skyldes henvendelser fra medarbejdere om deres arbejdsforhold i flere afdelinger. Danielsson fremlagde en række beskeder med anklager mod navngivne medarbejdere.

Politikeren havde anonymiseret afsenderen af beskederne, så det har ikke været muligt for Tidende at verificere deres oprindelse.

Danielsson valgte så at sende alle beskederne ind til Arbejdstilsynet i forbindelse med sin klage over arbejdsmiljøet i dele af Social- og Sundhedsforvaltningen, han som udvalgsformand er politisk chef for.

Han har samtidig givet Arbejdstilsynet samtykke til at ophæve klagens fortrolighed. Derfor har Tidende via en aktindsigtssøgning kunnet få tilsendt hele klagen inklusive alle de anonyme beskeder med anklager mod en række navngivne personer i forvaltningen.

Ok at publicere

At René Danielsson giver Arbejdstilsynet samtykke til at kunne offentliggøre klagen inklusive indhold, er der ifølge tidligere forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, ikke noget galt ved.

Han er jurist og offentlighedsrådgiver i dag og har over for Tidende vurderet, om René Danielsson har gjort noget forkert ved at offentliggøre navnene på en række medarbejdere baseret på kritik fra medarbejdere.

– Oplysninger handler om tjenstlige forhold i en kommune og har samfundsmæssig betydning. Derfor er det ok at publicere herom. Det er lovligt, at det er sket, når det handler om oplysninger om ledere og forhold som nævnt oven for, siger Oluf Jørgensen.

René Danielsson har ikke anmeldt Bornholms Regionskommune i egenskab af udvalgsformand, men blot som René Danielsson. Og selv hvis han gerne ville, havde han ikke den mulighed.

– Det er ok at anmelde som privatperson, og udvalgsformanden kan ikke anmelde på kommunens vegne, når han tilsyneladende står alene om anmeldelsen, siger Oluf Jørgensen.

Helt uforståeligt

Selvom der ikke er noget juridisk galt med det, René Danielsson har gjort, bør man ifølge forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, som politiker overveje konsekvenserne ved sine handlinger.

– Det er en personlig, etisk diskussion, man må have som politiker i forhold til at videregive oplysninger, der kan være rigtige eller forkerte. Men det er op til ham, om han vil det, siger Roger Buch.

At René Danielsson aktivt har valgt at lade personoplysningerne være offentligt tilgængelige, ser Roger Buch dog ikke nogen mening med.

– Det er helt uforståeligt, at han sætter kryds ved det, medmindre han har det som en bevidst strategi. For det er svært at være uvidende om de mulige konsekvenser, siger forskningslektoren.

Han vurderer, at René Danielssons handlinger både kan udløse noget godt og skidt for politikeren.

– Det er en måde at score nogle stemmer på, og der er mange politikere, der gør det samme. Man lader sig inspirere af hinanden og går ikke så meget op i, hvad der er det normale. René Danielssons anmeldelse af sin forvaltning har udløst et politisk hundeslagsmål, og i sidste uge tog borgmester Jacob Trøst for alvor bladet fra munden.

– Jeg har været ved at sprænge i luften over Renés opførsel. Det er så langt fra at være politiker som den måde, jeg gerne vil være politiker på. Jeg er lige dele frustreret og ked af, hvad det betyder for de borgere, der skal have deres sag behandlet i BRK, sagde han til Tidende den 7. november.

Netop udsagn som dette fra borgmesteren og andre politiske modstandere får Roger Buch til at fremhæve bagsiden af René Danielssons strategi.

– Når man agerer på denne her måde, hvor andre politikere tager sig til hovedet, kan det godt være, at man får et godt valgresultat. Men måske kommer man til at sidde i et hjørne de næste fire år, fordi ingen vil samarbejde med sådan en person, og det får man ikke ret meget ud af, hvis man gerne vil have sine sager gennemført, siger Roger Buch.

Ikke supersøvnløs

René Danielsson var i første omgang ikke klar over, hvad konsekvenserne ved samtykket betyder.

– Det skal jeg være helt ærlig, at det har jeg ikke tænkt så meget over. Jeg har ikke bevidst undladt at sætte kryds, siger han.

Det er ikke noget, du har undladt, det er noget, du har givet aktivt samtykke til. Hvordan vil du selv have det, hvis nogen sendte en anonym kritik ind af dig, som alle kan søge aktindsigt i?

– Det vil jeg ikke have det særlig sjovt med. Men man kan sige, at hvis pressen har søgt aktindsigt i en specifik arbejdstilsynssag håber jeg, den har pli nok til ikke at viderebringe de navne, siger René Danielsson.

Fortryder du, at du har givet tilladelse til, at indholdet af anmeldelsen ikke skal anonymiseres?

– Det synes jeg er et hypotetisk spørgsmål. Jeg mener oprigtigt, at jeg har gjort det, jeg synes var nødvendigt. Jeg synes, der er nogle problemer, der skal belyses, og hvis jeg har sat et flueben forkert i en formular, har jeg en forventning om, at både presse, Arbejdstilsynet og kommunen for den sags skyld prøver at sikre alle parter lige vidt. Jeg har haft en interesse i, at både Sine (Sunesen, red.) og Arbejdstilsynet får et så korrekt billede ud fra de beskrivelser, jeg har modtaget. Så er det rigtigt, at der er nogle navngivne i det materiale, jeg har fået, som jeg har videresendt. Hvis jeg så uheldigvis skulle have glemt at sætte flueben, eller hvad det nu er, jeg angiveligt har glemt…

Nej, du har sat et aktivt flueben i formularen, hvor du har klikket ja tak til, at klagens fortrolighed ophæves.

– Ok, men andet har jeg ikke til sige til det. Jeg kommer ikke til at ligge supersøvnløs over det. Jeg kan ikke gøre noget ved det alligevel, men om jeg havde gjort det om? Jeg ved ikke, hvilken praktisk betydning, det vil få. Jeg har nok mere forstået det som om, da jeg sad og lavede anmeldelsen, at de godt måtte rette henvendelse til mig. Jeg har ikke betragtet det som andet, end at de godt må ophæve beskyttelsen af mig som anmelder og i øvrigt godt må kontakte mig om det. Men jeg har haft en interesse i, at Arbejdstilsynet rækker ud til kommunen og fortæller et så korrekt billede som muligt. Og taget i betragtning af alle de henvendelser, jeg har fået om sagen, tror jeg, at jeg havde gjort det én gang til.

Hvad siger du til Roger Buchs kritik (som René Danielsson har fået læst op i fuld længde, red.)?

– Roger Buch kan sidde i Aarhus og motivtolke her fra og til Jerusalems ødelæggelse. Og uanset hvad jeg siger, kan han sikkert trække ét eller andet narrativ ud over det. Og for at sige det, som det er, kunne jeg ikke være mere fløjtende ligeglad. Det her handler om, at jeg skal kunne se mig selv i spejlet og føle, at jeg gør det rigtige og prøver at passe mit politiske hverv. Så må folk dømme mig ud fra det, de tror, siger René Danielsson.

Bliver ked af det

Christian Froberg Dahl, spidskandidat for Konservative, er godt og grundigt træt af hele sagen.

– Jeg vil på ingen måde affilieres endsige anerkende metoden til at løse kommunens udfordringer på den måde. Jeg bliver ked af det, og jeg synes, det er grænseoverskridende, at man i et nærsamfund som det bornholmske udstiller kommunens medarbejdere på den måde. At arbejde sådan er at nedbryde, det er ikke at opbygge. Jeg mener ikke, det er den vej, vi skal gå for at løse problemer med arbejdskulturen i kommunen. Det er kommunens medarbejdere og kommunens ledelse, der skal løse det, siger han.