Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport

Tidende kan afsløre skjulte deltagere og fejl i stor rottespærre-rapport. Konklusionerne er nærmest grebet ud af den blå luft, lyder det fra en af de fejlagtigt citerede i rapporten. Københavns Energi og Teknologisk Institut afviser kritikken.

• Pressenævnet kritiserer Bornholms Tidende

Link til Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen

En rapport fra forsyningsselskabet Københavns Energi og den private virksomhed Teknologisk Institut udarbejdet i 2010 såede dengang tvivl om effekten af en bornholmsk rottespærre.

I mange år er de personer, som ifølge instituttet bidrog til rapporten, blevet hemmeligholdt. Men gennem udvidede aktindsigter hos Folketingets ombudsmand orkestreret af blandt andre Peter Juel-Jensen (V) kan Tidende nu afsløre alvorlige fejl og mangler i rapporten. Den er ifølge den bornholmske kloakmester og opfinder Torben Jensen en medvirkende årsag til, at løsningen på rotteproblemerne i de danske kloakker aldrig er blevet rullet ud i stor skala.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, Frederik Waage, vurderer rapporten som misvisende med alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Rapporten er udarbejdet af Københavns Energi (nu Hofor) og Teknologisk Institut for 14 år siden og indgik i rådgivning af miljøministeren.

’Grebet ud af den blå luft’

Erfaringerne, som bliver fortalt i rapporten, er angiveligt indhentet gennem en rundbordssamtale med en række indbudte personer fra kommuner og forsyninger, der har stor erfaring med anvendelse af rottespærrer i kommunerne.

Der er angivet navne på 10 deltagere ved rundbordssamtalen, som skulle have fundet sted den 4. februar 2010 på Teknologisk Institut i København.

Blandt deltagerne var Jakob van Oord Post, der på daværende tidspunkt repræsenterede Bornholms Forsyning. Problemet er bare, at han ikke var til møde på Teknologisk Institut dengang.

– Der var snak om at starte en arbejdsgruppe, men det blev bare ikke til noget, og det er korrekt forstået, at jeg ikke var til en rundbordssamtale den 4. februar, siger Jakob Post til Tidende.

Han uddyber, at han dengang svarede på et spørgeskema i forbindelse med erfaringsindsamlingen, men han så aldrig den færdige rapport og fik dermed heller ikke mulighed for at se, hvad han blev citeret for.

– Noget af det er omskrevet og får en anden mening. Det, der står tilbage, er ikke rigtig det, jeg har svaret i sin tid. Så det er beskrevet, at der har været nogle mennesker, som ikke har deltaget, og det er ikke sendt ud til de enkelte, så man kunne komme med kommentarer. Det er nærmest grebet ud af den blå luft det hele.

Heller ikke driftsleder på kloak hos Høje Taastrup Forsyning, Martin Leander Hansen, var til det omtalte møde. Det har han fortalt i en mail til den bornholmske rottespærreproducent Torben Jensen, som Tidende har set. Alligevel er han i rapporten citeret for, at man i Høje Taastrup har haft så store problemer med rottespærrer af den såkaldte vandlåsmodel, at kommunen i fremtiden ikke vil satse på den løsning.

Tidende har forsøgt at få en uddybende kommentar til Høje Taastrup Forsynings involvering i erfaringsindsamlingen fra både Martin Leander Hansen og forsyningsdirektør Tom Søderhamn, men de har ikke ønsket at medvirke. Det har ikke været muligt at få afklaret, om andre af de angivne mødedeltagere rent faktisk deltog i mødet.

Tidligere minister: Skal have retvisende oplysninger

Rapporten blev bestilt til det største rottespærreprojekt i Europa, som blev iværksat af Københavns Energi og Københavns Kommune i 2008. Målet var at kortlægge viden om rottespærrer til at bekæmpe rotter i fremtiden.

Projektet og dets konklusioner var afgørende for Miljøministeriet, der på daværende tidspunkt arbejdede på en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Den 31. januar 2012 modtog Miljøministeriet et notat, der tog udgangspunkt i projektets resultater samt erfaringer fra andre kommuner med rottespærrer.

Tidende har spurgt daværende miljøminister og nuværende folketingsmedlem Ida Auken (S), hvad hun mener om, at hun som minister tilsyneladende har modtaget en redegørelse på baggrund af misvisende materiale, og om hun er bekendt med, at der blev lavet den omtalte erfaringsindsamling.

– Jeg kender ikke nok om den konkrete sag til at udtale mig om den, men min holdning er naturligvis, at et system skal give sin minister retvisende oplysninger, lyder det fra Ida Auken.

Torben Jensens rottespærrer er sat op flere steder i det bornholmske kloaksystem. Denne blev sat op ved det daværende Olsker Centralskole i 1991 og sidder der endnu. Foto: Jesper Dollerup Merved

'Spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok'

Og det er problematisk, hvis Folketinget har modtaget oplysninger, som kan være misvisende, mener juraprofessor Frederik Waage.

– Når det offentlige træffer afgørelse omkring de her ting, skal det basere sig på sandfærdige oplysninger i deres sagsbehandling. Derfor er det et problem, hvis den her rapport er misvisende eller forkert. Det fremstår som en alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis det er sådan, at nogen bliver citeret for noget, som de rent faktisk ikke mener, siger Frederik Waage og fortsætter:

– For så vidt angår Teknologisk Institut er der nogle almindelige principper omkring videnskabelig redelighed, der gør sig gældende.

Hvilken betydning har det i juridisk forvaltningsret?

– I det omfang der er offentlige myndigheder som lægger vægt på de konklusioner, der kommer i den her rapport, vil man skulle revurdere det. Det er et spørgsmål om at gøre arbejdet godt nok, og selvom de ikke er bundet af forvaltningsretten, så er der nogle almindelige standarder og en videnskabelig praksis, man som teknologisk institut skal leve op til, vurderer Frederik Waage.

Instituts advokat: Giver ikke mening

Erfaringsindsamlingen er foretaget af projektleder på Teknologisk Instituts rørcenter, Inge Faldager, og projektleder hos det daværende Københavns Energi, Margit Lund Christensen.

Tidende har henvendt sig til Inge Faldager samt Teknologisk Instituts direktør, Juan Farré, og spurgt, hvorfor der i rapporten står, at der er gennemført en rundbordssamtale med 10 personer, når flere af de angivne ikke var til stede. Dertil kommer spørgsmålet, hvad det betyder for sandfærdigheden i rapporten, at en af de citerede parter føler sig fejlciteret.

Inge Faldager og Juan Farré har valgt ikke at svare på Tidendes henvendelse. I stedet kommer der svar fra Teknologisk Instituts advokat, Andras Splidt:

– Det omtalte ’rottespærreprojekt’ blev iværksat og styret af Københavns Energi A/S og Københavns Kommune i 2008, altså for 16 år siden, og Teknologisk Institut deltog i projektet som en almindelig kundeopgave. Vi har en fast praksis for, at vi ikke udtaler os i kundesager, blandt andet fordi vi i denne type opgaver er underlagt fortrolighedspligt. Derfor henviser vi denne slags henvendelser til kunden. Det er imidlertid vores klare opfattelse, at vi har løst opgaven som aftalt og til kundens fulde tilfredshed.

Men da der i rapporten står, at erfaringsindsamlingen er foretaget i samarbejde mellem Inge Faldager og Margit Lund Christensen, vurderer vi, det er relevant at spørge Inge Faldager, hvad der ligger til grund for tvivlsspørgsmålene i forhold til rapporten. Vi mener også, det er relevant at få opklaret, hvad der er sket i denne sag, når vi har at gøre med en, i den brede offentlighed, respekteret institution som Teknologisk Institut. Så hvorfor angives det, at der er gennemført en rundbordssamtale med de 10 personer, når nogle af dem åbenbart ikke var til stede på det møde? Og når nogle af de citerede parter ikke kan genkende sig selv og deres udtalelser i rapporten, er princippet om videnskabelig redelighed så overholdt?

– Én af årsagerne til, at Instituttet er respekteret, er, at vi overholder aftalte fortrolighedsforpligtelser med vores kunder. Dernæst bemærkes, at når der er tale om en kundeopgave stillet os af kunden, så giver det ikke mening at bringe et kriterie som ’videnskabelig redelighed’ ind i din henvendelse vedrørende sagen. Vores klare opfattelse er fortsat, at instituttet ikke har begået fejl i opgaven for kunden, lyder svaret fra advokat Andras Splidt.

Hofor afviser kritik

Tidende har også henvendt sig med samme spørgsmål til kunden, Københavns Energi, nu kaldet Hofor.

Områdechef hos Hofor, Anja Collin Højen, svarer på vegne af Margit Lund Christensen, at det er hendes klare vurdering, at opgaven med at afdække og beskrive forskellige erfaringer ved brugen af rottespærrer i 2010 rundt om i Danmark til brug for Københavns Kommune er løst tilfredsstillende for 14 år siden.

– Alle de medvirkende organisationer, der fremgår af den interne erfaringsopsamlingsrapport, var til stede på mødet med mindst én person. I det interne punktreferat er der kun noteret de deltagende organisationers navne, ikke de enkelte deltageres navne, da personerne repræsenterede organisationerne og ikke deres personlige holdninger.

– Der kan således godt have været lidt færre fremmødte personer end på den gengivne invitationsliste, men alle nævnte organisationer var repræsenteret med mindst en person, der fremførte organisationens erfaringer og synspunkter. Dette påvirker ikke organisationernes udtalelser og input. Vi har heller ikke hørt fra de deltagende organisationer, at de var utilfredse, sådan som det nu fremføres flere år senere, forklarer Anja Collin Højen.

Hofor fastholder, at Bornholms Forsyning deltog på mødet.

Opfindelsen

Torben Jensen fra Snogebæk opfandt i 1990 rottespærren TJ-Brønden, da han fik rotter i sin egen kloak.

Op gennem 90'erne blev hans opfindelse sat op flere offentlige steder på Bornholm og i andre steder af landet.

Den bornholmske opfinder har i mange år kæmpet med at få sin banebrydende opfindelse udbredt, men har mødt modstand fra blandt andet Teknologisk Institut.

Tidende kigger i den kommende tid på sagen.

Illustration: Torben Jensen

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut er en privat selvejende virksomhed med et almennyttigt formål

Instituttet er et såkaldt GTS-institut, hvilket vil sige, at det drives som privat virksomhed med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til det danske erhvervsliv

GTS-institutter godkendes af uddannelses- og forskningsministeren og der findes syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter i Danmark

I 2023 har Instituttet ifølge sin hjemmeside hjulpet 10.600 kunder med industriparate teknologiske løsninger på de konkrete udfordringer, de ikke selv har ressourcer eller viden til at løse

Kilder: Teknologisk Institut og Uddannnelses- og Forskningsministeriet

Rottespærreprojektet

Gennemført i perioden 2008 til 2011 af Københavns Energi A/S, og Københavns Kommune med støtte fra Teknologisk Institut

Projektet omfattede fem delforsøg, der blev afrapporteret hver for sig:

- Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer

- Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer

- Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder

- Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer

- Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer

Desuden omfattede projektet den, i denne artikel omtalte, erfaringsopsamling blandt kommuner om brug af rottespærrer i kommunale afløbsledninger

Kilde: Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København udgivet 11. maj 2011 af Københavns Energi