'Det er ikke det Danmark, jeg kender'

Mange ting skriger til himlen i sagen om den fejlbehæftede rottespærre-rapport, mener folketingsmedlem Peter Juel-Jensen, der samtidig undrer sig over den store lukkethed, han oplever fra Teknologisk Instituts side.

– Der er en række nedslagspunkter, hvor jeg tænker: Hold da op. Det er da ikke det Danmark, jeg kender og holder af.

Sådan lyder det fra det bornholmske folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), når han fortæller om den misledende rottespærre-rapport, som blev udarbejdet i 2010 af forsyningsselskabet Københavns Energi og den private virksomhed Teknologisk Institut.

Som Tidende i weekenden kunne afdække, var der i rapporten en række fejl og mangler, særligt når det kommer til de angivne deltagere på et erfaringsmøde, som angiveligt fandt sted på Teknologisk Institut den 4. februar 2010. Den omtalte rapport var en del af et større projekt foretaget af Københavns Kommune, der skulle klarlægge fordele og ulemper ved brugen af forskellige typer rottespærrer. Konklusionerne indgik blandt andet i rådgivning af miljøministeren for 14 år siden, og ifølge den bornholmske kloakmester og rottespærreopfinder Torben Jensen var det en medvirkende årsag til, at løsningen på rotteproblemerne i de danske kloakker dengang ikke blev rullet ud i stor skala.

Umuligt for beslutningstagerne

Peter Juel-Jensen var i 2018 med til at få udleveret rapporten af Københavns Energi efter en udvidet aktindsigt hos Folketingets ombudsmand, og det er ikke kun tvivl om erfaringsmødets deltagere, han undrer sig over.

– Jeg er faldet over, at man laver den her rapport, hvor man bruger nogle rottespærrer, som ikke er i brug i markedet, og man konkluderer, at de skal tilses meget ofte, og det bliver dyrt. Det undrer mig, at dem som kender branchen allerbedst tager udgangspunkt i nogle løsninger, som ikke er på markedet, når man skal lave et stykke materiale til beslutningstagerne, siger Peter Juel-Jensen og fortsætter:

– Det er jo umuligt for beslutningstagerne at lave påbud om opsætning af rottespærre, når rapporten, og dem der ved allermest om det, siger, at det her ikke virker.

Hofor afviser over for Tidende, at der skulle være anvendt rottespærrer, som allerede var trukket tilbage fra markedet.

– Projektet havde tilknyttet rådgivere og hjælp fra blandt andre Teknologisk Institut og Aarhus Universitet. Vores rådgiver indkøbte forskellige rottespærrer, som var på markedet, og vi har ikke fået oplyst, at nogle de indkøbte rottespærrer var trukket tilbage, lyder det fra områdechef hos Hofor, Anja Collin Højen.

– Man tænker jo, hvad er det, de går og skjuler? Og den mistillid fortjener Teknologisk Institut slet ikke, siger Peter Juel-Jensen. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Fortjener ikke den mistillid

Hofor (tidligere Københavns Energi) afviser også kritikken i lørdagens avis, mens Teknologisk Institut ikke vil udtale sig om kundesager, da man ifølge instituttets advokat er underlagt fortrolighedspligt med kunderne.

Peter Juel-Jensen fortæller, at han også tidligere selv har henvendt sig til Teknologisk Institut for at få et svar på, hvorfor der er tvivl om rapportens udarbejdelse - dog uden at få svar. Og det giver blot endnu flere spørgsmål, mener folketingsmedlemmet.

– Man tænker jo, hvad er det, de går og skjuler? Og den mistillid fortjener Teknologisk Institut slet ikke, lyder det fra Peter Juel-Jensen, der møder opbakning fra formanden for Dansk Metal Bornholm, Klaus Holm, som har fulgt sagen i godt 20 år.

– Det er ikke sådan, det danske samfund skal fungere. Vi viser jo tingene frem og arbejder på et oplyst grundlag. Hvis man decideret har manipuleret, har man da et seriøst problem, og det har jeg også sagt til Teknologisk Institut, fortæller Klaus Holm, der dog ikke fik meget ud af svaret fra instituttet.

– Det var ikke et svar, vi kunne bruge til særlig meget. Der er ingen tvivl om, at det er et svar, der var pakket ind.

Kamp mod systemet

Fælles for begge er, at de mener, at modstanden mod Torben Jensens opfindelse i 00'erne er en fortælling om den lille mands svære kamp mod systemet.

– Problemet er, at han er ene mand mod systemet, for det er i den grad den lille, der er blevet kvast af systemet, lyder vurderingen fra Klaus Holm, mens Peter Juel-Jensen stemmer i.

– Det burde jo være sådan, at alle har lige muligheder, og den lille mand burde have mulighed for at komme frem. Og det er fuldstændig irrelevant, at der er gået lang tid, for der en række ting i det her, hvor man må løfte et øjenbryn.

Venstre-politikeren fortæller desuden, at han nu vil forsøge at smide sagen over til miljøminister Magnus Heunicke (S), og så ser han gerne, at der gøres op med noget af den 'lukkethed', han har fået indtryk af.

– Jeg synes, det er problematisk, når Teknologisk Institut ikke en gang kan give en opfinder, man har hjulpet på vej, indsigt i opfinderens egne papirer i egen sagsmappe, og vi skal vel nærmest tilbage fra før murens fald for at møde så meget lukkethed. Det er ikke dansk, og jeg synes, der er mange ting, der skriger til himlen, siger Peter Juel-Jensen.

Teknologisk Instituts advokat, Andras Splidt, oplyser til Tidende, at 'det naturligvis ikke er korrekt, at man ikke har svaret på Peter Juel-Jensens henvendelse'. Instituttet er dog ikke vendt tilbage på spørgsmålet, hvorvidt Peter Juel-Jensen i så fald taler usandt, når han fortæller det modsatte til avisen.

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut er en privat selvejende virksomhed med et almennyttigt formål

Instituttet er et såkaldt GTS-institut, hvilket vil sige, at det drives som privat virksomhed med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til det danske erhvervsliv

GTS-institutter godkendes af uddannelses- og forskningsministeren og der findes syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter i Danmark

I 2023 har Instituttet ifølge sin hjemmeside hjulpet 10.600 kunder med industriparate teknologiske løsninger på de konkrete udfordringer, de ikke selv har ressourcer eller viden til at løse

Kilder: Teknologisk Institut og Uddannnelses- og Forskningsministeriet

Rottespærreprojektet

Gennemført i perioden 2008 til 2011 af Københavns Energi A/S, og Københavns Kommune med støtte fra Teknologisk Institut

Projektet omfattede fem delforsøg, der blev afrapporteret hver for sig:

- Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer

- Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer

- Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder

- Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer

- Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer

Desuden omfattede projektet den, i denne artikel omtalte, erfaringsopsamling blandt kommuner om brug af rottespærrer i kommunale afløbsledninger

Kilde: Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København udgivet 11. maj 2011 af Københavns Energi