Sådan gik det til, da Clement bød spidserne op til dans

Jesper Gynther

Journalist

200 mennesker er lørdag mødt op på Rønne Theater for at være vidne til Tidendes store valgdebat. Trods store uenigheder om, hvad man skal gøre ved befolkningstilbagegangen, mistrivsel blandt børn og unge og den blodrøde kommunekasse, har de tre borgmesterkandidater håb om at kunne nå til enighed om en plan for fremtiden.

Clement Kjersgaard har med sin insisterende og vedholdende interviewstil styret utallige debatprogramer på DR. Lørdag skulle han vise, at han også kan håndtere en to timer lang valgdebat på Bornholm, hvor det politiske klima ofte kan være alt andet end kontrollerbart.

Men med lidt humor kommer man langt, og den erfarne tv-vært skal kun bruge få sekunder, før han i hvert fald har de 200 fremmødte vælgere i sin hule hånd.

– Der vil være en kort pause halvvejs, hvor man lige kan nå at snakke med sin ægtefælle, man sidder ved. Den vil dog ikke være så lang, at man kan nå at finde sig en ny, siger han, hvorefter salen bryder ud i latter for første gang denne eftermiddag.

Badeland på Hammershus

Med på scenen er spidskandidaterne fra de forskellige partier og lister, der stiller op til kommunalvalget. Og Clement Kjersgaard har gjort sit hjemmearbejde, for det er nok langt fra tilfældigt, at han indleder debatten med at henvende sig til de tre personer, som der er størst chance for bliver borgmester efter tirsdagens valg. Hvad vil du gøre for at sikre, at Bornholm kan tiltrække velbetalte og højtuddannede børnefamilier? spørger han Anne Thomas (S), Frederik Tolstrup (V) og Christian Froberg Dahl (K).

– Vi skal sørge for, at de børn der flytter herfra og får uddannelse, at de kan få mulighed for at flytte hjem og have en god karriere og et godt fritidsliv her, siger Anne Thomas.

Frederik Tolstrup er selv en af dem, der er opvokset på Bornholm, flyttet herfra og vendt hjem igen. Han er ikke i tvivl om, hvad der kan få flere eksilbornholmere til at gøre det samme.

– Jeg har selv været igennem det. Jeg er selv flyttet hjem og så slået rødder her, og én ting, der er vigtig, det er, at skolerne fungerer rigtig godt.

Christian Froberg Dahl mener svaret ligger i styrkelse af erhvervslivet.

– Vi er under de facto afvikling herover. Jeg har boet her i 13 år, hvor der har været snakket mere om besparelser end om indtægter. Vi er nødsaget til at gøre Bornholm til en stærk erhvervsregion med et stærkt erhvervsliv, siger han og slår samtidig fast, at løsningen ikke er at plastre Bornholm til med et badeland her og der.

– Hvorfor egentlig nej til badeland? spørger Clement Kjersgaard.

– Der er da rimelig med plads til det på Hammershus, siger han og får eftermiddagens anden lattersalve.

Positiv snak og bopælspligt kan gøre underværker

Det faldende befolkningstal på Bornholm bør være anledning til stor bekymring, mener flere af spidskandidaterne. Især når man tænker på, at en tredjedel af befolkningen er over 65 år, påpeger Kirstine van Sabben (M). Omvendt mener Michael Hendriksen fra Danmarksdemokraterne, at det ikke nytter noget at græde over udviklingen.

– Der er for meget negativ snak om Bornholm. Vi skal ikke snakke Bornholm ned, men op. Jeg tror, vi kommer ned på 36.000, og så må vi få det bedste ud af det, siger han.

Søren Brenøe (Radikale) slår også på tromme for, at politikerne skal holde den positive samtale om Bornholm i gang.

– Vi skal se os selv som købmænd, der skal få folk til at flytte herover. Og det får vi ikke ved at jamre over, at der er få penge i kassen, siger han.

Der er da også flere ting at glæde sig over, som burde kunne få nogle fra for eksempel København til at flytte herover. Blandt andet huspriserne, som mange steder på Bornholm er meget lavere end i København.

– Forleden så jeg, at der var et hus med havudsigt til salg for det samme som en toværelses med udsigt til en baggård koster på Østerbro. Så jeg er optimist, siger Jan Jørgensen fra Fælleslisten, mens også Morten Riis (EL) glæder sig over, at boligmarkedet på Bornholm endnu ikke er stukket af i samme omfang som i hovedstaden. Han mener, det i høj grad skyldes bopælspligten, som Enhedslisten gerne vil have atter skal være gældende på hele Bornholm.

– Når man ikke er forpligtet til at bo her, så byder andre priserne op. Så får vi byer, hvor rige mennesker fra den anden side af vandet får fritidsboliger, og dem der bor her fast, de har ikke råd til at bo der, siger han.

Lev noget længere - og få nogle børn

Flere af kandidaterne, heriblandt Benedikte Gyes (LA), håber på, at Bornholm kan blive et mekka for københavnere, der gerne vil træde ud af hamsterhjulet og få mere ro på tilværelsen. Niels Chresten Andersen (KD) tog selv springet fra Nordsjælland til Bornholm for mange år siden af samme årsag. Men der er også nogle, der bliver skuffet, når de først lander her, og dagligdagen går i gang.

– Vi skal indfri drømmen, når man flytter herover. Men lige nu er tempoet for højt, og det viser sig også ved, at der er mange sygedage i det offentlige, siger Andreas Grosbøll (SF).

Søren Schow har et simpelt bud på, hvad der kan få befolkningstallet til at stige: Vi skal leve noget længere.

Det kræver, at vi begynder at leve sundere, siger han med en løftet pegefinger.

– Jeg kan da få øje på et par stykker, som burde stramme sig lidt an, siger han og skuler ud mod de 200 tilskuere med et skævt smil.

– Jeg kan kun opfordre til, at man går hjem og gør noget ved det – og så få nogle flere børn! Men for nogle af jer er det måske lidt sent på den, siger spidskandidaten fra Bornholm 360, mens salen endnu en gang bryder ud i grin.

Schow har også et mere seriøst bud, og det er, at tilflytterne oplever, at Bornholm lever op til deres forventninger.

– Det nytter ikke noget, at der ikke er er et job til hustruen og et fritidstilbud til børnene, siger han.

Ifølge René Danielsson (DF) er det først og fremmest nødvendigt at få styr på budgetterne på social- og ældreområdet. For i takt med at udgifterne bliver ved med at stige, er der flere og flere, der vil flytte væk fra øen.

– Hvis man siger nej til vores forslag, så håber jeg bare, at man kan komme frem til noget bedre. Vi skal have standset udgiftsniveauet, for hvis ikke vi får inddæmmet det, så stiger udgifterne eksponentielt, siger han.

Dybt provokeret: Unge mennesker går til spilde

Clement Kjersgaard er ikke alene om at stille spørgsmål til spidskandidaterne. Der er også tid til spørgsmål fra salen, og der er flere, der ønsker at vide, hvad politikerne vil gøre ved den mistrivsel, som der findes blandt børn og unge.

– Jeg er dybt provokeret af, at man vil lade unge mennesker gå til spilde, og at de ikke kan få nogen som helst hjælp fra regionskommunen. Nogle af dem har en diagnose og har været igennem et svært skoleforløb, og de bliver efterladt på perronen, siger Bente Helms, som er lokalformand for SIND og tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet.

Spidskandidaterne er enige i, at mistrivslen findes, og at det er et problem. Men hvorfor den findes, og hvad man kan gøre ved det, er der delte meninger om.

– Der burde være nok midler, men der bliver brugt for meget tid på sagsbehandling, siger Anne Thomas.

Det er Andreas Grosbøll uenig i.

– Der mangler penge, og de penge der kastes ind er for sent og for dyrt, siger han og peger på, at det også er uhensigtsmæssigt, at den nuværende kommunalbestyrelse har sat penge af til forebyggelse, hvorefter den har sparet pengene væk igen året efter.

– Det er ikke nok tid til, at det får en virkning, konstaterer han.

'Ændrer holdning hurtigere end jeg skifter underbukser'

Clement Kjersgaard vil gerne have Christian Froberg Dahl på banen, for han voksede selv op på et børnehjem.

– Hvor ved du det fra? spørger den konservative spidskandidat.

– Det skyldes et lille kneb, jeg bruger, som hedder research, svarer han kækt tilbage, inden han får Christian Froberg Dahl til at svare på, hvad han vil gøre ved børn og unges mistrivsel.

– Det er faktisk min bevæggrund for overhovedet at træde ind i politik, fordi jeg så hvor slemt det så ud, siger han og fortæller, at der er "sindssygt dygtige" medarbejdere, men de har svært ved at udføre deres arbejde ordentligt, fordi de får udstukket skiftende retningslinjer fra en "dysfunktionel" kommunalbestyrelse.

– De ændrer jo holdning hurtigere, end jeg skifter underbukser – hvilket er en gang om ugen, siger han.

René Danielsson afviser enhver snak om, at politikerne skulle have uddelt nogen dessiner til medarbejdere i kommunen. Det kan et politisk udvalg slet ikke, forklarer han.

– Det er kun borgmesteren, der kan gøre det i dagligdagen og har den adgang til embedsværket. Og på børneområdet har der ikke været retningsskift. Der har været en relativt stram budgetstyring, men man har eftergivet penge, hver eneste gang der har været behovet, siger DF'eren, som kort efter får en stikpille af Radikales spidskandidat, da han giver sit bud på, hvordan man kommer mistrivslen til livs.

– Man skal i hvert fald ikke melde sine medarbejdere til Arbejdstilsynet, siger Søren Brenøe, hvilket atter får grinemusklerne i gang blandt vælgerne i salen.

Ligner idioter på Krølle Bølle-tv

Morten Riis og Jan Jørgensen mener, det kan forbedre mistrivslen, hvis man genindfører tolærerordningen, som er blevet skåret væk i de seneste budgetforlig.

Benedikte Gyes mener dette forslag og flere andre forslag, der er kommet i løbet af eftermiddagen, er gode. Men hun pointerer samtidig, at forslagene koster mange penge, og her må politikerne forberede sig på at skulle prioritere.

– De udfordrede børn, unge og handicappede må løftes først. Og dem der kan selv, de må tro noget mere på at de selv kan, siger hun, hvilket får Anne Thomas til at reagere.

– Men det er jo ikke sådan, det fungerer. Du ser velfungerende ud, lige indtil du knækker, siger hun.

René Danielsson påtager sig igen rollen som økonomisk realist, for hvis man vil gøre noget for at forbedre mistrivslen blandt børn og unge, så skal man finde pengene et andet sted.

– Det er rigtig nemt at komme med de rigtig gode forslag, hvis man ikke sætter sig ned og skaber det store råderum. Får man ikke skabt et råderum, så kommer man til at diskutere de samme problematikker igen og igen, siger han og peger på, at man kunne spare tre millioner kroner i kommunens budget, som går til finkulturen.

Han opfordrer samtidig til, at når et budgetforlig er kommet på plads, så skal alle partier også holde fast i det, selvom budgettet møder modstand blandt borgerne.

– Vi har haft en brudt budgetaftale nærmest hver gang. Så kommer Morten (Riis, red.) og jeg på Krølle Bølle-tv og ligner en idiot, fordi tingene bliver brudt, siger han.

Tror på der kan opnås bred enighed efter valget

Clement Kjersgaard er også nysgerrig på, om politikerne er klar til at træffe nødvendige, men upopulære beslutninger.

– Jeg har allerede sagt, at det bliver en svær periode at stå for, for vi har stadig mange ældre på Bornholm om fire år. Vi har brug for bedre samspil end der har været. Havde den nuværende kommunalbestyrelse været en familie, så havde der nok været lavet en social indsats, siger Frederik Tolstrup.

Anne Thomas fortæller, at alle partier har nikket genkendende til, at der er nogle politiske mål, som den kommende kommunalbestyrelse skal blive enig om. Det bekræfter Christian Froberg Dahl.

– Enighed er forudsætning for fremgang, og jeg er glad for at fornemme en samling for konsensus. Vi kan gå længere, hvis vi arbejder sammen, siger han.