Bornholmske Anna Holm blev nummer tre i et stærkt felt af kvinder ved årets etapeløb. Foto: Holger Larsen
Det kan mærkes hos arrangørerne, at også eliteløberne tager turen til Bornholm for det unikke løb.
– Det betyder meget for os, fordi de har adgang til nogle kanaler, som vi måske ikke har adgang til. De deler ting på deres Facebook og Instagram, så vi får rigtig meget PR i nogle kredse, vi ikke selv kan ramme med vores markedsføring, forklarer formanden.
– Derfor har det stor betydning, at der kommer et elitefelt også, men vi slår meget kraftigt på, at Etape Bornholm er et motionsarrangement.
Han vil dog ikke udelukke, at etapeløbet kan gå mere i retning af eliteløb. Det kræver bare, at en samarbejdspartner har den passion og ønsker at sponsorere præmier i en størrelsesorden, som trækker de bedste løbere til Bornholm.
– Man skal være velkommen, hvis man gerne vil have noget mere elite. Hvis en samarbejdspartner giver præmierne, så skal vi nok give rammerne.