Bornholms sårbare natur

Bornholms sårbare natur
En lystfisker på kystfiskeri på klipperne ved Aarsdale. Han ser nok ikke de tusind år gamle gule væggelaver.
DELUXE | Søndag 27. juli 2025 • 15:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | Søndag 27. juli 2025 • 15:30

Selvom naturen er hårdfør og i mange tilfælde har vænnet sig til menneskers tilstedeværelse, er der steder, hvor vi kan passe mere på.

En halv million turister valfarter årligt til Bornholm på grund af øens smukke og anderledes natur, de fredfyldte steder samt byernes hyggelige miljø.

Turisterne nyder de mange naturområder med vandreture i skovene eller ture langs kysterne. Naturligvis vil mange om sommeren til stranden og bade. De fleste turister har nok bemærket det fine sand ved Dueodde, der knirker, når man går på det. Så mange turister vil naturligvis slide på naturen, men skaderne er små. De fleste af dem følger de afmærkede stier. Dyrene og fuglene bliver heller ikke bange, hvis man følger stierne. Det har dyrene vænnet sig til. Men bevæger mennesket sig udenfor stierne vil de blive stressede og flygte væk.

Nye udfordringer

Den største trussel for skovens dyr var engang de mange orienteringsløbere. I dag har en anden form for actionsport givet nye udfordringer.

Tusindvis af mountainbikere fræser på deres hurtige cykler på kryds og tværs gennem skoven også udenfor de etablerede ruter for sporten. Det foregår både på Hammerknuden og gennem de mange sprækkedale, selv om der er cykling forbudt.


En blomstret vintergrøn ødelægges ofte af fræsende montainbikere ved Skovly.

Nordskoven og Sandflugtskoven

Sandflugtskoven mellem Rønne og Hasle har en undergrund af ler dækket af sand.

Her blev engang plantet fyrretræer, senere er der også kommet mange løvtræer. Derfor er der naturligt indvandret mange nordiske plantearter blandt andet den sjældne linnea, orkideen knærod og forskellige arter af sjældne vintergrøn. Da der samtidig foregår cykling med mountainbikerne på kryds og tværs gennem skoven, har man måtte skærme de sjældne planter med grene for at beskytte fra at blive kørt ned.

Træklatring

At klatre i høje træer er blevet en populær sport.

Da det som regel foregå under opsyn af private aktører vil naturen ikke skades. Bortset fra hvis der er ynglende sjældne fugle som ravne og røde glenter i træerne, så vil de forlade redene. Det må den pågældende aktør først undersøge.


Bægerlav med frugtlegemer der ligner et gråt bæger eller lille kande.

Kitesurfing

Mange danske fjorde er fældepladser for andefugle.

De vil blive forstyrret af de mange aktive surfere som fræser på vandet uden at ænse fuglene. Det bekymrer Dansk Ornitologisk Forening, som opfordrer til begrænsning af sporten på udvalgte steder. Problemet findes på Bornholm kun på strækningen Nexø-Balka. Her opholder der sig hele året store mængder af ænder, gæs og svaner. Om sommeren er der tusindvis af vadefugle.

Heldigvis er området et vildtreservat, der må ikke foretages kystfiskeri, surfing og på den flade sandstens kyst er ophold ikke tilladt.


Den sjældne kantbælg og klipper med orange lav.

Klippeklatring

Også klippekysternes sårbare natur belastes af aktive klippeklatrere.

Der er tilladt på udpegede klatrersteder, for eksempel i de gamle stenbrud, hvor aktører lader folk klatre på de nøgne og stejle klipper. Desværre udfører private også klatring på de fredede klippekyster. Det vil skade naturen, ikke kun fuglene, men også de mange planter, hvor det farvestrålende lav er mest sårbar.


På visner grangrene kan der hænge dekorative kvistlav. De bruges til juledekoration.

Lav vokser en millimeter om året

Nogle klippeklatrere træder på klippernes belægning af sort navlelav.

Det siger knas. Måske opdager de klippernes stærke farver i orange og gult. Det skyldes ikke lokale graffitimalere, men lav af forskellige arter. Ofte er det orange lav eller gul væggelav. Lav vokser meget langsomt, nogle af dem kun en halv millimeter om året, så hvis de ødelægges, vil hverken deres børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn få dem at se.

Mange større bevoksninger af øens lav blev anlagt for 300 år siden. I 1700-tallet var der stadig soldater på Hammershus, det må mane til eftertanke. I Grønland har man påvist 3000 år gammelt lav.


Det grønne landkortslav vokser kun en halv millimeter om året. Den har vokset der i 300 år.

Hvad er lav?

Det er hverken en plante eller svamp. Men en organisme af alger og svampe der kan vokse på sten uden næring.

Algecellerne er pakket ind med et lag af svampe, der med en slags fotosyntese i dette tilfælde danner alkohol, som svampen kan optage. Det beskytter algerne, så de med navnet lav kan vokse på direkte på klipper hvor det havde været umuligt for alger at vokse.

Lav får næring af renen. Men regnen skal være ren. Lav hader tungmetaller og syreregn, de er derfor følsomme overfor luftforurening. Derfor kan man aflæse miljøet på laverne.


Navlelav er meget sårbar og tåler ikke slid på klipperne.

Forskellige typer af lav

Ved juletid kan man hos gartnere købe gråt islandsk mos.

Det er dog i virkeligheden rensdyrlav, som på sandede områder kan dække skovbunden under nåletræer. Bæger lav kan forveksles med svampe, men det lille grå bæger er lavets frugtlegeme. De vokser på sur og sandet jordbund.

Klippekysterne har forskellige zoner af lav. I selve brændingszonen trives den sorte skorpelav, højere oppe på klipperne vokser de grå laver og den gule væggelav. Væk fra havets bølger ses den grønne landkortslav og klippeskæglav, den sidste har strittende skægstubbe ligesom en ubarberet mand.

På toppen af klipperne vokser det sorte navlelav, der ligner en rund navle med løse flapper, der er heftet til klipperne med en kort ende. Derfor ødelægges de let af en støvle fra en klippeklatrer. Mange arter af lav findes kun på de bornholmske klipper.

Følg debatten på facebook!

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT