Vestermarie har meget at fejre

Vestermarie har meget at fejre
Vestermarie Borgerforening fejrer petenquebanens jubilæum. Privatfoto
NOTITS | Fredag 25. juli 2025 • 13:24
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | Fredag 25. juli 2025 • 13:24

Vestermarie Borgerforening inviterer til både jubilæum og fest i uge 32.

Onsdag den 6. august markeres det, at byens petanquebane i Vestermarieparken har 10-års jubilæum:

– Klokken 18.30 er alle velkomne til at komme og prøve at spille petanque, og der er kaffe og kage, fortæller foreningens formand, Lene Dahl.

Lørdag den 9. august klokken 14 er der fest i Folkeskoven. Det bliver med underholdning af Folk og Fæs sommerskole, og der vil være sanglege og dans for alle.

Bornholmerkirkens Hyggekrog har en kagebod, KFUM & KFUK har et løb både for børn og voksne, De blå spejdere laver pandekager over bål, der er ponyridning, sang og fortælling for børn, ansigtsmaling, hoppeborg, stigegolf med mere.

Til aften skal der grilles.

FÅ ABONNEMENT