– Det betyder sindssygt meget at komme med på wildcard og så blive nummer seks, siger Magnus Cort.
Den 32-årige danskers eget håb om at tage karrierens tredje etapesejr i det franske etapeløb blev voldsomt svækket, da han blev ramt af sygdom i den første uge.
Han havde det så skidt undervejs, at han selv tvivlede på, at han ville være i stand til at gennemføre løbet. Efter nogle hårde dage kom han dog til hægterne igen, men han har været langt fra topniveauet.
– Jeg mangler lidt energi i kroppen, og selv om jeg ikke er syg længere, er guldbenene ikke lige dukket op.