Leif Olsen: Hvorfor får landbruget rabat?

Grøn trepart og økonomien.

DR har ’afsløret’, at landbruget selv skal betale under 20 procent af omkostningerne, mens resten dækkes af vores fælles skattebetaling.

Det ligger sådan set i det politiske forlig, så det er ikke den store sensation.

Siden 1. verdenskrig har dansk samfundsøkonomi i princippet kørt i to spor.

Velfærdsinvesteringer i infrastruktur, skoler og daginstitutioner, ældrepleje, kultur med videre betaler vi alle til via skatten.

Erhvervsinvesteringer med henblik på profit betales derimod af virksomhederne, som også høster profitten.

Undtagelser

Ethvert system har dog sine undtagelser.

Historisk kan nævnes for eksempel skibsværfter, rederidrift og husmandmandsbrug, mens industrier som tekstil, jernindustri, fiskeriet og fiskeindustrien fik ’lov’ til at dø.

I dag har erhverv som medicinalindustri rederidrift (stadigvæk), vedvarende energi med flere stadigvæk favorable ordninger – selv en enkeltstående virksomhed, Aalborg Portland, som statsministeren angiveligt vil gå i døden for.

Ét erhverv står dog ud igennem århundrederne – landbruget.

Hvorfor landbruget?

Historisk gav det god mening. Dels levede cirka 90 procent af befolkningen af landbruget, og dels var fødevarer strategisk vigtige – ’en hær marcherer på sin mave’.

Fra cirka 1850 og frem til cirka 1970 gav det også god mening. Godt nok var antallet faldet markant, men der var stadigvæk mange jobs i landbruget. Desuden stod landbruget – sammen med rederidrift – for langt den største del af Danmarks eksport, som skaffede den eftertragtede udenlandske valuta.

I det 21. århundrede er billedet imidlertid et helt andet – reelt spiller landbruget en meget begrænset rolle i dansk samfundsøkonomi.

Landbruget bidrager med cirka to procent af vores BNP (tre procent, hvis man tæller følgeerhvervene med). Man beskæftiger cirka 3,9 procent af de fuldtidsansatte, og landbrugseksporten udgør cirka 4,3 procent af eksporten.

Stort set alle erhvervsgrene bidrager mere til tilvæksten i BNP end landbruget. Samtidigt er det ikke længere et strategisk erhverv, fordi produktionen generelt ikke forbruges af danskere.

Landbrugets ordninger er for mange til at opremse, men de går fra direkte støtte (cirka 13 milliarder om året) over skatteregler til bygningsregler med videre.

Den grønne trepart

I forhold til aftalen om grøn trepart kan man anføre en del objektive argumenter for, at landbruget skal kompenseres.

Dele af produktionsapparatet – jord – forsvinder fra økonomisk optimal udnyttelse. Dette vil naturligvis medføre en nedgang i afkastet, som i hvert fald i en periode bør kompenseres.

Hvis jord direkte eksproprieres, så gælder det samme naturligvis.

Som de fleste andre erhverv kan landbruget ikke blive co2-neutral (køer bøvser og så videre). Dette gælder som nævnt for næsten alle erhverv, men den store animalske produktion gør nok, at en kompensation i en årrække er forståelig.

Elementer som ’bundfradrag’ er derimod vanskeligere at forstå, da man jo allerede får kompensation. Det samme gælder reglen om, at man får ’rabat’ for co2-afgiften (som Aalborg Portland) – co2 fra landbruget er jo lige så skadelig som co2 fra andre erhverv.

Rigtigt eller forkert?

Det skal jeg ikke tage stilling til i dette indlæg!

Jeg skal blot konstatere, at dette er et element i det politiske forlig, som partierne forhåbentligt har indgået med åbne øjne.

Hvis man skal motiv-forske hos partierne, så skyldes det formodentligt en vis grad af populisme, en stor grad af traditionalisme (landbruget skal støttes) samt, at visse partier måske endnu ikke har forstået – eller ikke vil indrømme – at landbruget ikke længere er et afgørende erhverv for dansk økonomi.

Samtidigt har dansk landbrug den suverænt stærkeste lobbyvirksomhed overfor politikere og myndigheder.

Godt eller skidt?

Det er vanskeligt at sige.

Hvis den lykkes, så er der ikke tvivl om, at treparten kan styrke biodiversiteten og størrelsen på naturen i Danmark, og måske vil den også hjælpe lidt på vandmiljøet.

Derimod er det nok tvivlsomt, om treparten reelt vil mindske co2-udledningen, fordi meget af reduktionen hentes i excel-regneark.

Derimod er der næppe tvivl om, at treparten fastholder den nuværende struktur i dansk landbrug og ikke medvirker til en udvikling. Da treparten nok fastlåser landbruget de næste 20 år eller mere, så er det nok et problem.