Bornholms mindste kaffebar er åbnet i et gammelt pumpehus

I et råt lokale på omkring 10 kvadratmeter har Oh Oak åbnet en lille bitte kaffebar med salg af keramik og kaffe af høj kvalitet - uden fine fornemmelser.

Det gør sig ikke meget bemærket, det slidte pumpehus i hjørnet af den gamle tørdok på Nexø Havn.

Måske fordi det har været malet i samme gule farve som lagerbygningerne på den anden side af havnebassinet, og derfor er faldet i med baggrunden, eller måske fordi bygningen er lille og uanselig og nærmest ligger helt nede i vandet.

I juli er der dog begyndt at ske noget. Nu er bygningen malet hvid, og på facaden står der "Maude" med store røde bogstaver. På havsiden er væggen åbnet og der er et stort blåt vindue.

Her kan man bestille sin kaffe og gennem en rude se den blive lavet. Får man forvildet sig ind i bygningen over det store trin, kan man faktisk ikke foretage sig meget mere, end man kunne i vinduet. Der er nemlig bare et par enkelte skamler og et knap halvanden meter langt bord langs endevæggen. Til gengæld er der masser af siddepladser ude på molen.

– Det er lidt inspireret af en café vi besøgte i Tokyo for et par år siden. Det var fantastisk. Lidt større end det her, men alt blev serveret ud af vinduet, fortæller 44-årige Rasmus Kvist som både er medindehaver og barista på Maude.

Han er gift med Sarah Oakman, som står bag keramikken i Matter. På papiret er det hendes virksomhed, Oh Oak, der ejer den nye kaffebar, som bare ligger en spytklat fra det store glas- og keramikværksted på havnen i Nexø. Her kan man prøve kopperne med ægte kaffe i.

Pladsen er trang

Da de overtog lokalet var det helt råt. Det er det på en måde stadig.

Væggene står som de altid har gjort, men der er bygget en kaffebar ind i tre fjerdedele af lokalet, og så er der malet udenfor og sat et stort bestillingsvindue ind, som også giver noget lys til kaffebrygningen.

Selvom lokalet er råt, småt og lidt umage, kunne de to se det for sig med det samme, da de så lokalet.

– Ret hurtigt havde vi visionen om, hvordan det skulle se ud, og så var det mere et spørgsmål om, hvad det skulle være. For det er jo ret begrænset med plads.

– Men det styrker faktisk konceptet, og det har hjulpet os, at pladsen er så trang. Det betyder at vi koncentrerer os om den gode kaffe og ikke alt muligt andet, for det er der ikke plads til. Jeg tror, folk synes, det er meget fedt.

– Der er da nogen, der vender om, fordi vi ikke har mad, men jeg oplever at det styrker historien, at vi bare er et skur med god kaffe.

Der er vildt mange, der bliver overraskede over, at man kan bruge et lokale som er så småt og som bare er et skur og så få noget fedt ud af det. Folk står og kigger indad vinduet og er overraskede over, hvor hyggeligt det er.

På tegnebrættet længe

Den lille kaffebar åbnede i starten af juli, men projektet har været på tegnebrættet i væsentligt længere tid.

– Vi blev tilbudt at leje bygningen allerede inden sidste sommer. Vi sagde selvfølgelig ja, men vi havde ikke helt tiden til at få det sat i værk, for vi har begge fuldtidsarbejde, og vi skulle lige finde ud af modellen, fortæller Rasmus Kvist videre.

Oprindeligt skulle kaffebaren nemlig have været et projekt under Matter, og her gav det sig selv, at det skulle være noget med keramik og glas i funktion.

– Vi bevægede os lidt rundt i nogle andre ting, men vi endte hele tiden på kaffen, og da det så endte med, at det bare blev et Oh Oak projekt, så gav det mening, at det bare var keramik og kaffe, der var omdrejningspunktet.

Oh Oak i en årrække haft et godt samarbejde med det københavnske kafferisteri Prolog. Sarah Oakman har leveret kopperne til deres kaffebarer og derfor var det nærliggende at lave et samarbejde, hvor Prolog kunne levere kaffe til hendes kopper.

– Hun og Prolog startede næsten samtidig, så det har været en ret fin rejse, de har haft sammen. De er nogle gode gutter, og de laver vanvittig god kaffe, forklarer Rasmus Kvist.

Mens Sarah Oakman har fået stor succes med keramikken, er Prolog blevet stor i København med kaffebarer på fire forskellige lokationer.

Nu kan man imidlertid også købe en kop af deres kaffe på Bornholm, og hvis man bliver glad for koppen, kan man købe den med hjem bagefter.

– Det er der et par stykker, der har gjort. Så slipper jeg også for at vaske den op, så det er fint, ler baristaen.

Fordi kaffebaren er en slags showroom for keramikken, er der nogle af kopperne, man kun kan købe i kaffebaren, mens andre kan købes i keramikbutikken.

"Bare en kop kaffe"

Rasmus Kvist har altid drukket meget kaffe - måske også lidt for meget, når kontordagene blev lange.

– Jeg havde sådan et job, hvor man sad på kontoret og drak virkelig meget kaffe, men det var ikke god kaffe. Og det endte med, at jeg blev så træt af at drikke så meget dårlig kaffe, at jeg besluttede, jeg hellere ville drikke mindre, men bedre kaffe, forklarer han.

Derfor begyndte han at nørde lidt rundt i kaffens verden, og særligt i forbindelse med samarbejdet med Prolog blev han grebet af det.

– En af dem har vundet DM i barista tre gange, men han er meget nede på jorden med det, og det er rart, for jeg gider ikke, at det skal være prætentiøst, men sådan bliver det nogen gange. Måske ikke så meget her, men i København og andre steder, forklarer han.

– Jonas (Gehl red.) var bare sådan - "det er jo også bare en kop kaffe", og det kan jeg super godt lide, forklarer han.

Derfor er det også den tilgang, han selv ønsker at have til kaffen, at det skal laves ordentligt og godt, men at det stadig bare er en kop kaffe.

En sæsonting

Sommeren over, er det primært ham selv, der er på arbejde i det, der må siges at være Bornholms absolut mindste kaffebar.

– Men det tænker man jo ikke over, når man sætter noget i gang, at det også skal køre og driftes og sådan noget. For der skal jo stå en og lave kaffe faktisk, ler han.

Selvom han ved, at der er mange dygtige ungarbejdere derude, så har han for nu kun hyret hjælp ind til opvask og til at tage imod bestillinger, for det er vigtigt for ham, at han kan stå inde for kvaliteten af kaffebrygningen.

– Og det er meget den balance, vi prøver at ramme, for vi vil gerne sælge en rigtig god kop kaffe, men det skal stadig være hyggeligt, og vi vil ikke skræmme nogen væk.

Kaffebaren er en sæsonting, for det er ikke hyggeligt at sidde ude på havnen, når det er koldt, og der er som tidligere nævnt kun to små siddepladser indenfor.

– Tanken er, at det primært at sommermånederne. Vi tager august med og så lidt ind i september, tænker jeg. Så kan det være, at vi åbner lidt i efterårsferien eller lidt til julemarkedet.

– Men jeg har faktisk lavet et setup, som er ret mobilt, så jeg tror også, jeg kunne komme ud og lave noget event, for bygningen her er ikke helt til det.

Er der netværk til det, kan han også forestille sig at lave nogle små pop-ups rundt omkring i Danmark. Både for at lave noget god kaffe, men også for at sælge kopper.

– I virkeligheden er det jo en synergi, og det var hele ideen fra start, så for Sarah (Oakman red.) handler det nok mest om kopper og for mig handler det mest om kaffen, forklarer han.

Han gætter på, at han sælger omkring fem keramikkopper om dagen i den lille kaffebod.

Det gamle pumpehus

Der har været travlt siden åbningen, og det er gået vildt godt, fortæller Rasmus Kvist.

– Jeg har virkelig fået mange positive tilbagemeldinger. Måske især fordi det er nyt, og folk synes, det er dejligt, at der sker noget. Men der er faktisk også virkelig mange, der er glade for det, som ikke ved, at det er nyt.

– Og så er der selvfølgelig mange, der spørger til, hvad det er for en bygning. Flere der bor her i Nexø og som er kommet her meget siger, at de aldrig har tænkt over, at der lå en bygning her.

Efter siloerne er blevet revet ned, er placeringen imidlertid kun blevet endnu bedre, og svaret på de mange spørgsmål til det rustikke lokale er, at det er et pumpehus.

– Man har kunnet tømme dokken herude. Det er en gammel tørdok, men nu står lågen bare ude i vandet. Den satte man for åbningen, og så ligger pumpen her nede under gulvet, og der er en masse installationer, forklarer han og gestikulerer mod en række bokse på væggen.

Han oplever at lokalet er med til at underbygge ønsket om at tage kaffen lidt ned. Det er kaffe og keramik. Det er ikke en fancy bygning. Men det er hyggeligt - medmindre det regner. Så kommer der ikke så mange.

Iværksætterparret, som altså nu tegner sig for både keramik, fotografi og kaffe har boet i Nexø i 12 år, og de er begejstrede for at sætte kaffebaren i søen netop her.

– Jeg synes der sker meget i Nexø. Der er mange dygtige og kreative mennesker, som vil noget og det får man lyst til at være en del af, forklarer Rasmus Kvist.

– Det er ikke noget, man bliver rig af, så man skal være lidt passioneret. Det handler lige så meget om, at man gerne vil skabe et sted, der er fedt at være og som giver noget til helheden i byen.