Åbner med mad på italiensk

Det var faktisk bare planen, at Laura Amadei skulle sælge italiensk mad som streetfood fra en lille bitte hytte, men nu har hun slået dørene op for en ægte restaurant med køkken og det hele.

Der er frisk pasta og italiensk vin på menuen på Hovedgaden i Snogebæk, hvor 42-årige Laura Amadei lige inden påske slog dørene op til sin satsning - et lille spiseri på italiensk.

Navnet er Amare, og når man krydser den overdækkede terrasse og åbner døren til restauranten, sender duften af charcuteri, frisk pasta og olivenolie tankerne mod sydlandske himmelstrøg.

– Det har været min drøm at få mit eget sted, for jeg elsker værtskab og gæstfrihed, og jeg elsker, at man kan gøre folk glade med noget så simpelt, smiler hun.

– En god middag eller et godt glas vin kan virkelig forandre dit humør.

Den nyslåede restaurantejer overtog først lokalerne i slutningen af februar, og der har derfor været nok at se til med at gøre lokalerne klar til åbningen inden påske.

– Havde jeg været ansat i en virksomhed, så havde jeg tjent gode penge for alle de timer, ler hun.

– Men det er helt okay. Jeg vil bare have nok til et simpelt liv, og jeg håber, min forretning her kan holde mig beskæftiget året rundt - selvom nogle måneder måske kommer til at køre med lidt underskud.

Den tidligere Take Away er nu blevet til Amare - et italiensk spiseri. Foto: Sarah Thun Kristensen

Brød, pasta, vin

Laura Amadei flyttede til Danmark fra Italien for fem år siden - for halvandet år siden flyttede hun sammen med sin kæreste til Bornholm, hvor de bosatte sig i Snogebæk.

– Jeg ville bare lige tage en sommer i et andet land, fordi det var coronatid, og der skete intet interessant i Italien.

I den jyske hovedstad Aarhus mødte hun imidlertid sin kæreste, og sommeren blev pludselig til flere år. Da hendes kæreste for halvandet år siden blev brygmester på Svaneke Bryghus, og flytningen til Bornholm blev en realitet, begyndte Laura Amadei for alvor at føle sig hjemme i Danmark.

– Folk er mere åbne her, og du føler det lokale samfund. Det er lidt som at være i Italien igen, for jeg kommer fra en lille by og jeg er vant til, at man både kender de unge og de gamle, forklarer hun.

Det lå til højrebenet, at konceptet er blevet lige netop italiensk mad, for det er den madkultur Laura Amadei er allerbedst hjemme i, og hun har tænkt sig at vise restaurantens gæster, hvordan man spiser i Italien.

– Jeg tænkte, at det var dumt at åbne og prøve noget, jeg ikke ved hvad er, så jeg har valgt noget, jeg er rigtig god til.

Som enhver ægte italiener ville hun formentlig vælge brød, pasta og vin, hvis hun skulle tage tre ting med på en øde ø, og det er netop den stemning, hun ønsker at bringe med ind på det bornholmske madmarked.

– Når man skal spise på italiensk, så taler man om det som en hændelse - at nu "går vi og spiser", oversætter hun.

I Danmark har hun til sin forfærdelse opdaget, at mange tænker på mad som brændsel - noget, man spiser, når man er sulten og som ikke behøver tage særlig lang tid.

– Jeg kan ikke spise aftensmad over computeren eller direkte fra køleskabet. Det er et ritual, hvor man tager sin tid, sætter sig ned og mærker efter, forklarer hun med et smil.

Hun er dog ikke fuldstændig modstander af take-away, og selvom hun håber, at mange af kunderne vil blive og spise, så bliver det en mulighed at tage maden med hjem.

Laura Amadei er selv italiener, og hun glæder sig til at invitere lokale og turister ind i sin madkultur. Foto: Sarah Thun Kristensen

Sted nummer to

Restauranten er luftigt indrettet med spisebar i vinduet, bløde stole, akustikpaneler og kig til det store industrikøkken, som er noget helt andet end Laura Amadei oprindeligt havde glædet sig til.

Hun investerede nemlig i efteråret spareskillingerne i den lille turkisblå hytte ved siden af kræmmermarkedet, som gennem tidligere sæsoner har huset boblende te.

Da indehaverne valgte at stoppe, overtog Laura Amadei hytten og pladsen på Snogebæk havn, og her varslede hun i sensommeren, at hun ville sælge pasta og vin.

– Jeg havde tænkt, at vi bare skulle prøve med noget småt, så det ikke føltes for voldsomt og jeg var virkelig glad og klar til den nye sæson, men så så jeg, at det her sted var til leje, forklarer hun.

Først tænkte hun, at det ville blive et alt for stort projekt, men særligt muligheden for at have indendørs siddepladser og holde åbent året rundt blev tungtvejende, og hun endte med at søge lejemålet for at lave et spisested, der skal være et aktiv for de lokale.

– Det skal være en café, restaurant, bar - et sted der er åbent, hvor alle er velkomne, og hvor man kan stole på kvaliteten af råvarerne.

Hun ønsker at skabe en uformel atmosfære, hvor man kan sidde med venner, spise selv og måske tage sig tid til at tale lidt med kokken, og hun ønsker at holde et overkommeligt prisniveau.

– Men der er selvfølgelig grænser for, hvor billigt det kan være, når jeg insisterer på at have gode råvarer.

Den lille blå hytte på havnen er imidlertid ikke helt ude af billedet endnu. Mens der skal produceres pasta, drikkes vin og laves delikatesser i køkkenet, så er det nemlig planen, at der skal sælges salater og sandwich i hytten, der ligger dejlig centralt for de af byens gæster, der vil have en hurtig bid mad med havudsigt sommeren igennem.

Madlavning er yoga

Hun har haft en forrygende påske med masser af glade gæster, og hun oplever allerede nu, at særligt sommerhusejerne har været begejstrede for at finde et spisested, der allerede er åbent i april og som måske kan give lidt lys i vintermørket.

– Mange der har et sommerhus er glade for, at der er et sted, der er åbent, siger hun.

– De fleste spiser nok hjemme, men nogen kommer måske forbi, og nu har de i hvert fald et valg. Jeg kan godt lide, at hele gaden ikke bare lukker, for jeg bor her jo selv.

Indtil videre holder hun imidlertid mest åbent i og op til weekenden, for der skal også være tid til papirarbejde, indkøb af råvarer og forberedelse i køkkenet.

– Men jeg slapper af med det hele, for jeg føler at madlavning er yoga for mig - det er meditation, og jeg har lyst til tage det helt ned og at folk føler noget hjemligt her.

Hun er klar over, at der sandsynligvis kommer mere fart på i højsæsonen, og at det kan udfordre den stemning og imødekommenhed, hun ønsker at have i restauranten.

– Jeg vil gerne finde en balance, og beholde en stemning, hvor jeg ikke bare laver mad, men også har tid til at byde folk velkommen. Jeg vil gerne have tilknytning til kunderne og dele de små detaljer. Det håber jeg, at folk kan mærke.