Revner i tilliden: Vil ikke lade det ligge

Dansk Folkeparti anklager flertallet for aftalebrud, og René Danielsson mener nu, at tilliden har lidt et knæk.

Hverdagen har indfundet sig efter de første fem måneder med den nye konstituering, og tilliden mellem parterne har nu tilsyneladende lidt et knæk.

I en række ”søndagsrefleksioner” på de sociale medier, som René Danielsson (DF) efterfølgende har uddybet over for Tidende, lægger han ikke fingrene imellem, når han skal evaluere det politiske arbejde:

– Så har man lært hinanden lidt at kende og kan se, hvordan man arbejder. Eller ikke arbejder. Og må nok indrømme, at jeg indtil videre ikke kan se nogen nævneværdig positiv forskel på den nye kommunalbestyrelse ift. den gamle. De samme trælse tendenser ser ud til at have overlevet, skriver Danielsson blandt andet.

Det er især spørgsmålet om at overholde indgåede aftaler, der nu får samarbejdet til at slå revner:

– Når man binder sig til en skreven aftale, så har jeg ved Gud svært ved at acceptere, at man render fra den hver gang, man har muligheden. To gange indenfor den sidste uge er man løbet fra konstitueringsaftalen, fortsætter han i opslaget.

Til Tidende fortæller han, at kommunalbestyrelsesmødet i torsdags var bristepunktet.

– Af ren loyalitet over for den nye konstituering har vi hidtil klappet i og sagt: "Den her lader vi passere. Det her lader vi ligge." Men oven på det, der skete i torsdags, har jeg det bare sådan: nej, fandme nej. Vi sidder tilbage med en følelse af, at grunden til, at vi skulle med i konstitueringen, mere handlede om, at man ville holde nogle andre fra fadet, end at man reelt ville lave kompromisser, som inddrager os, siger René Danielsson.

Fuldstændig amatøragtigt

De to konkrete sager inden for den seneste uge, som ifølge Dansk Folkeparti har sprængt rammerne for det politiske samarbejde, er dramaet om de 2,2 millioner kroner til HandyBAT på ældreområdet samt den principielle kamp om kommunens nye kompetencefordeling.

Striden om ældre-millionerne toppede i torsdags, hvor Dansk Folkeparti ville øremærke en ubrugt ældrepulje til gratis HandyBAT-kørsel til fysioterapi og handicapidræt for sårbare borgere. DF havde oprindeligt brugt deres flertal i Ældre- og Sundhedsudvalget til at stemme forslaget igennem, men Socialdemokratiets Mads Randbøll Wolff valgte efterfølgende at trække i den politiske nødbremse – den såkaldte standsningsret – fordi S mente, at sagen var for dårligt oplyst.

I salen forsøgte DF’s udvalgsformand, Sabine Nicoline Lyngberg, at få sagen sendt tilbage til udvalget. Ifølge René Danielsson var der på forhånd en klar aftale med de andre partier om, at det var den vej, man skulle gå, men i salen skiftede flertallet uvarslet kurs og stemte forslaget videre til de kommende budgetforhandlinger. René Danielsson anklagede under debatten SF for dovent politisk arbejde, og han lægger ikke skjul på sin foragt for forløbet.

– Jeg har faktisk bedt folk, som er medlemmer af andre partier end mit eget, om at gennemse den første time af det kommunalbestyrelsesmøde. Og så spurgte jeg dem, om det bare er mig, der er sart, eller om det var fuldstændig amatøragtigt. Der var en, der svarede mig direkte, at vedkommende faktisk var dybt imponeret over, at jeg ikke var blevet langt mere sur, end jeg i virkeligheden er, siger René Danielsson og fortsætter:

– Det er noget af det mest mærkelige, jeg nogensinde har oplevet. Det, der bekymrer mig allermest, og det er derfor, jeg kalder det amatøragtigt, er, at man tilsyneladende ikke kan stole på en aftale.

Har du snakket med Socialdemokratiet eller SF om det efterfølgende?

– Nej, men jeg har snakket med Frederik (Tolstrup, red.) om det. Det er hans opgave som borgmester at holde sammen på det her foretagende.

Hvad siger han til det?

– Det tænker jeg må blive mellem Frederik og mig.

Startede med at hælde andre under bussen

Den kradse kritik og anklagerne om dovent arbejde preller dog fuldstændig af på SF's Andreas Grosbøll, der i stedet retter skytset direkte tilbage mod sin konstitueringspartner.

– Når man laver en aftale om, hvilken proces man kører, er det jo ikke meningen, at den ene af parterne som det første går i Tidende og begynder at hælde de andre under bussen, siger han med henvisning til en artikel i avisen torsdag morgen inden mødet.

Her kaldte udvalgsformand Sabine Nicoline Lyngberg (DF) det for et mærkeligt signal at sende, når Mads Randbøll Wolff brugte standsningsretten.

– De begynder at kritisere, at man overhovedet løfter en sag op i kommunalbestyrelsen. Men jeg vil bare sige, at de første, jeg har mødt, der løftede en sag i kommunalbestyrelsen i den her periode, det var altså Dansk Folkeparti.

– Så jeg kan ikke forstå, hvorfor man begynder at miskreditere os og sætte spørgsmålstegn ved, om der ligger noget fordækt bag, siger viceborgmesteren.

Andreas Grosbøll afviser samtidig pure, at SF’s indsats i salen skulle være udtryk for dovenskab.

– Jeg synes ikke, det er dovent at sige, at vi er forpligtet til at sikre, at sagerne er ordentligt oplyst – og det var den her sag ikke. At kalde folk forskellige ting og pådutte folk motiver, som René også gjorde i salen i torsdags, fremmer jo intet. Det bliver bare et rum med kaos, og det kan jeg ikke se, at nogen har gavn af.

– Det, der interesserer mig, er, om man kun ønsker at føre kampagne og profilere sig selv på de sociale medier, eller om man reelt ønsker at samarbejde om at finde løsninger, vi alle kan støtte op om og mødes i, når de nødvendige kompromisser, skal indgås. Hvis det bare er en kampagne, René prøver at være i spidsen for, så kommer vi jo ingen vegne.

Tolker du det, der foregår nu, som ren kampagne?

– Ja.

En anden stil

Hos Socialdemokratiet tager Mads Randbøll Wolff også situationen med ophøjet ro og forsøger at flytte fokus væk fra René Danielsson ved at fremhæve dialogen med DF’s udvalgsformand, Sabine Nicoline Lyngberg.

– Nu har jeg ikke talt med René efterfølgende, men jeg har talt med Sabine, og der havde jeg en rigtig god snak med hende om, hvordan vi arbejder sammen fremadrettet og så videre. Jeg har stor tillid til Sabine, og jeg fornemmer bestemt også, at den tillid er gensidig.

– Sagen er, at uanset hvordan vi griber det an, skal vi have et ordentligt og oplyst grundlag for at kunne træffe så store beslutninger. Det havde vi simpelthen hverken på udvalgsmødet eller på kommunalbestyrelsesmødet, forklarer Mads Randbøll Wolff om HandyBAT-sagen.

På Tidendes direkte spørgsmål om, hvorvidt gruppeformanden kan forstå, hvis Dansk Folkeparti sidder tilbage med en følelse af, at der er blevet løbet fra en klar aftale, afviser han:

– Nej, det kan jeg faktisk ikke. Hvad René helt specifikt henviser til, og hvad han eventuelt har lavet af aftaler internt i valggruppen, det har jeg ikke kendskab til. René må jo sige de ting, han synes, han skal sige. Synes jeg, han har en pointe? Nej, det synes jeg overhovedet ikke, han har. Det må stå for hans egen regning. Det er jo Renés stil. Jeg har bare en anden stil, siger socialdemokraten.

Energiø-fripas

Det andet store stridspunkt, som ifølge René Danielsson udgør et direkte aftalebrud, handler om kommunens fremtidige kompetencefordeling.

Planen fastlægger præcis, hvad embedsværket må beslutte på egen hånd i hverdagen, og hvad der absolut skal vende politikerne i salen.

Inden mødet havde René Danielsson anklaget de øvrige partier for at forsøge at skabe Danmarks formentlig mest lukkede kommune. Bag denne øvelse gemmer sig en konkret frygt i forhold til planerne om Energiø Bornholm. Dansk Folkeparti fik i sin tid forhandlet et politisk ”fripas” ind i den skriftlige konstitueringsaftale vedrørende energiø-spørgsmål.

– Det var altafgørende. Havde vi ikke kunnet få det med i aftalen, var vi ikke gået med. Punktum. Og når man ønsker, at kommunen skal lukke sig om sig selv omkring energiøen, fratager man Dansk Folkeparti muligheden for at få det råderum, som der står i aftalen, vi er berettiget til.

Her er Andreas Grosbøll dog lodret uenig i, at flertallet bryder nogen aftaler:

– Det må de da også gerne have fripas til, men det her er jo nogle rent administrative udmøntninger og rammebeslutninger, siger SF-politikeren.

Afmålt borgmestersvar

Tidende har forholdt kritikken for borgmester Frederik Tolstrup (V), og om han kan genkende billedet af, at flertallet løber fra aftaler. Borgmesteren ønsker dog ikke at forholde sig konkret til anklagerne.

– Jeg vil gerne svare på de spørgsmål, som René stiller mig direkte. Men jeg tænker ikke, at jeg vil kommentere på et Facebook-opslag, lyder det afmålte svar fra Frederik Tolstrup.

– Jeg tror egentlig, det er bedst, at vi snakker face-to-face om tingene. Det tror jeg er bedre end at svare på, hvad man skriver i et Facebook-opslag.

Borgmesteren vil dog gerne forholde sig til den principielle uenighed om kompetencekataloget, som han mener handler om at beskytte og prioritere politikernes tid:

– Vi har en helt grundlæggende politisk uenighed om, hvordan et kompetencekatalog skal skrues sammen. Det er jo helt fair. Vi i flertallet mener, at politikerne skal se fremad, fungere som en overordnet bestyrelse og forholde sig til de store linjer.

– Vi mener, at hvis vi trækker for meget dagligdagsdrift og enkeltsager ind over de politiske møder, bliver vores evne til at planlægge og kigge fremad simpelthen ringere.

Hvad tænker du så om det fremtidige samarbejde, når der kommer sådan et opslag?

– Jeg synes, vi har haft et godt samarbejde, og jeg tror også, vi får et fornuftigt samarbejde fremadrettet. Det skal jeg tro på, og det arbejder jeg for hele tiden. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi snakker sammen, og det gør vi. Jeg tænker, at det får vi klaret, siger Frederik Tolstrup.

Skal løses internt

Den sidste partner i konstitueringen, Kristendemokraternes Niels Chresten Andersen, har også bemærket René Danielssons offentlige udfald. Han har ligefrem taget et print af opslaget, men han ønsker ikke at gå ind i en offentlig mudderkastning gennem pressen.

– Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, hvis man i offentligheden skal begynde at indikere, at nogen bryder eller ikke holder aftaler. Jeg har mest brug for, at vi indadtil får snakket det her ganske fornuftigt igennem og får afstemt forventningerne, så vi kan komme videre, siger Niels Chresten Andersen.

Også Andreas Grosbøll mener, man er nødt til at adressere udfordringerne internt.

– Der er en udfordring, når man ikke kan sidde sammen og lave nogle aftaler om, hvordan vi gør tingene. Det er helt legitimt, at der er uenighed, og det baserer vores samarbejde sig også på. Politisk samarbejde er baseret på, at vi mødes i en uenighed, og den skal man kunne adressere på en fornuftig måde. Det er en forudsætning for, at det overhovedet kan fungere, og det mangler der lidt forståelse for fra en enkelt side, siger Andreas Grosbøll.

Stadig fortrøstningsfuld

Trods kritikken er René Danielsson fortsat optimistisk i forhold til det fremtidige samarbejde.

– På et eller andet tidspunkt rammer virkeligheden jo. Og så må alt det her amatørteater fordufte som dug for solen. Nu står vi over for en stor generalprøve med budgetforhandlingerne her til september, og jeg tror trods alt på, at folk gerne vil lande en god aftale, siger Danielsson og afslutter:

– Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at når folk siger, at de vil noget konstruktivt med budgettet, så må jeg tage dem på ordet. Det bliver jeg simpelthen nødt til, for jeg har ikke rigtig noget alternativ lige nu.