Onsdag 3. juni klokken 14.30 indbyder Klemensker og Rø sogne til ældremøde i missionshuset i Klemensker. Her vil tidligere højskoleforstander Lillian Hjorth-Westh fortælle om den bornholmskfødte skagensmaler Michael Ancher. Derudover vil der være kaffe, hygge og en fællessang eller to.
Det skriver sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby i en pressemeddelelse og han fortæller også, at det er gratis at deltage i arrangementet, der slutter senest 16.30. Missionshuset ligger på Sct. Klemensgade 2.