Beof-direktør holder især øje med løsninger på to bornholmske problemer i regeringens plan

Hvad den nye regering vil gøre for at få has på kapacitetsproblemerne i elnettet og beskytte grundvandet mod nitrat, optager Beof-direktør, der ser partikonstellationen som godt nyt for klimadagsordnen.

Mange ventede tirsdag i spænding på, hvad Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre er blevet enige om på Marienborg. Hos Bornholms Energi & Forsyning vil afsnittene om elektrificeringen og drikkevandet blive nærstuderet, fortæller administrerende direktør Claus Andersen.

– Nu hæfter jeg mig ved, at det bliver en centrum-venstre-regering, og umiddelbart tror jeg, det bliver godt nyt for klima- og energidagsordnerne, siger han.

– Jeg kommer til at lægge særligt mærke til, hvor ambitiøs man er i forhold til at finde hurtige løsninger på udfordringerne om at komme videre med elektrificeringen.

Han kalder det "grotesk", at skiftende regeringer har sat mål om at mangedoble elproduktionen og -forbruget, og at efterspørgslen "tilsyneladende alligevel er kommet som en overraskelse" hos de statslige aktører, der har ansvaret for at klargøre det centrale elnet.

– Det, som skal gøre Europa uafhængig af importeret fossil energi, er ved at lykkes, og så går vi i stå på grund af kapacitetsudfordringer, konstaterer Claus Andersen.

På det seneste er antallet af anmodninger om at få tilslutning til elnettet eksploderet, og en hob af selskaber bag datacentre og større batterianlæg kæmper med for eksempel industrivirksomheder og fjernvarmeanlæg om at få adgang til strømmen. Også mulighederne for at tilslutte ny produktion begrænses af elnettets tilstand i mange landsdele, ikke mindst på Bornholm, hvor situationen er unik på grund af afhængigheden af søkablet til Sverige.

Claus Andersen vil holde særligt øje med, hvordan regeringen vil styre, hvilke ansøgere der først får lov til at blive koblet til elnettet.

– Jeg forventer, at der er konkret indhold omkring, hvordan man vil løse prioriteringsspørgsmålet.

Også organiseringen af Energinet, og hvem der overtager ministeransvaret, hvis Lars Aagaard (M) ikke udpeges igen, vil Beof-direktøren spændt følge med i.

Nitrat i fokus

Som forsyningsselskab har Beof ansvaret for levering af drikkevandet til cirka 40 procent af bornholmerne, mens andre vandværker dækker resten.

I valgkampen var beskyttelse af grundvandet et varmt emne, og når Claus Andersen skal bedømme udfaldet af maratonforhandlingerne, vil han i særlig grad hæfte sig ved, hvad den nye regering vil stille op med ophobning af nitrat, der hænger tæt sammen landbrugets gødning af markerne.

– Nu har man talt meget om sprøjteforbud, men i en bornholmsk kontekst synes jeg, det bliver interessant, hvad der kommer af signaler omkring nitrat, siger direktøren.

I spørgsmålet om nitrat har Beof særlig fokus på Smålyngsværket på Sydbornholm, der forsyner en fjerdedel af øens vandhaner. Værkets vandprøver viser, at nitratindholdet fortsat er langt under den potentielle grænseværdi på seks milligram per liter, som en sundhedsfaglig ekspertgruppe har anbefalet at indføre. Nyere viden om de geologiske forhold i undergrunden, der er præget af sandsten, har skabt en bekymring for, at nitrat nærmer sig de vigtigste grundvandsmagasiner, og derfor indledte Beof i 2024 et monitoreringsprogram.

I Beof vil man lede efter, om den kommende regering lægger op til at give forsyningsselskaber og kommuner nye svar på, hvordan drikkevandet kan beskyttes i nitratfølsomme områder, hvor belastningen kan blive så stor, at man bliver nødt til at indføre rensning af vandet.

– Kan vi på den korte bane forsøge at undgå, at vi kommer dertil? Hvem hænger på regningen? Er det noget, som de pågældende landmænd i så fald skal kompenseres for? Hvordan er den mekanisme, spørger Claus Andersen.

Det er nogle relativt store arealer, som vil skulle friholdes fra gødning, hvis det besluttes at udvide beskyttelsen af drikkevandet. De skærpede krav vil påvirke mange lodsejere - også på Sydbornholm, hvor udstrækningen af det grundvandsdannende område er mange gange større end de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er), hvor man har indført drikkevandsbeskyttelse og forbud mod pesticider inden for de senere år.

Hvis Smålyngsværket på et tidspunkt ikke kan opfylde nitratkravene, vil det ifølge Claus Andersen blive nødvendigt at rense drikkevandet, hvilket vil blive meget dyrt at etablere.

Hvem skal betale for rensning?

I Nordjylland, hvor geologien og landbrugets dyrkning af jorden har presset Aalborg Forsyning til at investere i rensning, er ekstraudgiften beregnet til cirka 1.000 kroner per husstand, hvis regningen ender hos vandselskaberne og forbrugerne, sådan som det er tilfældet med den gældende lovgivning. Claus Andersen fremhæver, at forsyningsselskabet i Aalborg har stævnet staten for 1,1 milliarder kroner, og placeringen af regningen er et storpolitisk spørgsmål.

– Hvem skal egentlig betale - er det forbrugeren eller forureneren? Om der er signaler omkring det i regeringsgrundlaget, synes jeg, er meget spændende, siger han og understreger, at en afklaring af ansvaret for nitrat i drikkevandet kan blive væsentligt for bornholmerne.

– Fordi vi ligger, hvor vi gør, vil vi ikke kunne få vand fra nabokommunen. Vi kan ikke undvære Smålyngsværket, og hvis de dybere grundvandsbassiner bliver forurenet, skal Beof rense vandet. Det har jeg ikke lyst til at takstfinansiere - lige så lidt, som man har i Aalborg.

Vil undersøge restriktioner

Klokken 16 har regeringen offentliggjort regeringsgrundlaget. Den vil "sænke grænseværdien for nitrat til myndighedernes anbefalede grænseværdier og undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner på de nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder." De fire partier vil i den forbindelse "sikre, at helt almindelige husstande ikke får en stor ekstraregning i forbindelse med reguleringen af grænseniveau for nitrat i drikkevandet", fremgår det.

Desuden vil regeringen hurtigst muligt indføre og implementere et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder" og omfordele landbrugsstøtten, så  mere støtte anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag og økologisk eller regenerativ produktion, og en mindre andel af støtten udbetales som hektarstøtte.