Sofie Stougaard i anderledes rolle: 'Skønt at spille en gammel grim gnavpot'

Skuespillerinden Sofie Stougaard er ikke bange for at være skrupskør. Hele december har hun gået planken ud i en kæmpe hovedrolle som den gamle hidsige, livstrætte Ebenezer Scrooge i en humørbombe af en hæsblæsende opdateret udgave af Charles Dickens legendariske klassiker 'Et juleeventyr' på Nørrebro Teater.

Tidende møder Sofie Stougaard i teatergarderoben under scenen, hvor hun forvandler sig med sminke, gråt fipskæg og paryk.

– Nu skal jeg gøres grimbleg, huden skal være næsten død, smiler hun, mens hun langsomt forvandler sig fra smuk kvinde til lille stivrygget herre.

Forestillingen spillede også sidste år, med kollegaen Mette Horn som pantelåneren Scrooge, der iskoldt udlåner penge til Londons fattigste i 1842 til ågerrenter. Stykket handler om Scrooges møde med tre juleånder, der tvinger ham til at se tilbage på sit liv og forandre sig til alles bedste.

Forestillingen er en hæsblæsende, morsom energibombe fra scenen til publikum i de karmoisinrøde sæder. Udover Sofie Stougaard er der kun fire andre spillere, og de har en fest med at udfylde alle birollerne, der viser Scrooge hans nærmestes fortid, nutid og fremtid.

Sprang til på tre uger

– Jeg oplevede forestillingen sidste år med Mette, og jeg tænkte: Sikke en fantastisk rolle at få i vores alder, hun strålede virkelig. Men tre uger før premieren i år brækkende hun skulderen og så mente teaterdirektør Mette Wolf, at jeg kunne springe til, fortæller Sofie Stougaard, og tegner rynker og rander under øjnene.

– Mette Wolf ringede en søndag, lige før jeg skulle have gæster, og spurgte om jeg kunne være interesseret. Jeg svarede, giv mig en time, så skal jeg se, om jeg kan rydde kalenderen. Jeg måtte give slip på noget satire-tv og en hel del undervisning på Hamlet Studio. Men så kunne jeg sige ja, og næste spørgsmål var så: Er du god til at lære udenad? Jeg vidste, at det var en monumental rolle, men jeg kan godt lære så meget på så kort tid, for jeg husker med hele kroppen.

– Det er fantastisk at spille karismatisk ond, bitter, indebrændt og indestængt, mener Sofie Stougaard.


Godt at være grim

Hvordan føles det at spille ond i sulet?

– Det er fantastisk at spille karismatisk ond, bitter, indebrændt og indestængt. Det er så sjovt at prøve kræfter med de sorte tanker og aften efter aften at tage ham gennem en mental rejse. Han starter som et monster og ender med at blive et menneske, før han skal dø. Scrooge er måske 65 år, og jeg er 55 år, men jeg føler mig yngre.

Det er ikke første gang, at Sofie Stougaard spiller mand. For eksempel gav hun den for år tilbage som daværende statsminister Lars Løkke i Tivolis Tam Tam Revy.

Hvordan har du det med at spille en grim gammel mand?

– Jeg har aldrig haft noget imod at spille grim. Da vi i 90’erne lavede Emmas Dilemma, dyrkede vi det. Det er herligt at spille noget, der er langt fra en selv. I DR-serien 'Pleaser' har jeg lige spillet en mor, der minder om mig selv, og det er også fedt. Men det er bare noget helt andet. Men siden jeg i 8. klasse lavede et satirisk teaterstykket som jeg fik hele min klasse på Rønne Privatskole til at være med i om vores skrappe tysklærerinde Fru Løvgrens fiktive 105 års fødselsdag, har jeg altid gerne ville spille både gammel og gerne mand.

– Klippeøen har fyldt os, der er vokset op derovre, med klippernes varme kraft. Den faste granit har givet et stærkt selvtillidsfundament, der er en del af os, fordi vi har løbet på de varme klipper, badet og fået respekt for havet, mener Sofie Stougaard. 


Så sin svigerfar nøgen på Rønne Theater

Vidste den lille Sofie fra Klemensker, at hun skulle være skuespiller?

– Jeg blev ofte slæbt med på Rønne Theater af mine forældre, der havde årsabonnement. Jeg så alt muligt, fra jeg var ret lille. Jeg oplevede endda forestillingen ’Vidunderlige kælling’, hvor min nuværende svigerfar Hardy Rafn, du ved byrådssekretær Gotfred Lund fra Matador, havde en rolle, hvor alle optrådte splitternøgne. Hele Rønnes teater trak i mig. Jeg ville være skuespiller, og jeg synes stadig, at den scene, der er en miniatureudgave af Det Kongelige Teater, er en af landets bedste. Sidste efterår spillede jeg 'Modne Damer' på Rønne Theater. Der er en fantastisk akustik. Huset har ånd og charme, og der dufter varmt af heste, fortæller Sofie Stougaard, der er nået til, at hun skal stramme brysterne ind og trække i jakkesættet.

– Da jeg var 11 år, lavede jeg en aftale med skuespillerinden Karen Lise Mynster om, at hun skulle læse med mig. Det holdt vi fast i, og det var en ære, hun var en fantastisk lærer.

Snød sig ind i gymnasiekortet

Efter forestillingen følger Tidende Sofie Stougaard til Nørreport Station. Mens vi går i decembers gadelygteoplyste aftenmørke over Dronning Louises bro, hvor Irmas neonreklamer for æg og kaffe gentager sig i søens sorte spejl.

Hvad formede dig i retningen af skuespiller som bornholmerbarn?

– Som stor pige gik jeg blandt andet til jazzballet og violin. Jeg gik i øvrigt også til kor på gymnasiet. Jeg sneg mig ind, selvom jeg ikke var elev på skolen. Jeg var blevet erklæret decideret uegnet. I stedet blev jeg udvekslingsstudent i Colombia et år. Der gik jeg i katolsk pigeskole og lærte spansk. Derefter begyndte jeg på HF, mens jeg søgte ind på skuespillerskolen. Men jeg kom ind i første forsøg, så den HF har jeg aldrig fået taget færdig, fortæller Sofie Stougaard, som ingen kan se, netop har været transformeret til en ældre herre med høj hat.

Så blev du voksen og skuespiller…

– Jeg lignede en pige på 12 år, og jeg spilledes faktisk en på 12 år i min første film, men jeg var 24. Det gik ikke, så da jeg havde været uddannet i tre år og kun var blevet tilbudt ungpigeroller, tænkte jeg, at jeg måtte lave noget selv. Derfor ringede jeg til de sjoveste piger fra skuespilskolen, heriblandt Mette Horn, og vi startede det satiriske teaterkompagniet Emmas Dilemma. Det var Lotte Svendsen, som jeg kendte fra privatskolen, og Paprika Steen, der deltes om at instruere den første forestilling, husker Sofie Stougaard.

Hjertet banker for Bornholm

Den driftighed kommer den fra din bornholmske opvækst?

– Min familie er kreative og aktive. Men der er også en underliggende energistrøm på Bornholm. Tingene går mere tjep. Klippeøen har fyldt os, der er vokset op derovre med klippernes varme kraft. Den faste granit har givet et stærkt selvtillidsfundament, der er en del af os, fordi vi har løbet på de varme klipper, badet og fået respekt for havet. Vi har været i naturen, og vi er blevet en del af naturen. Det bærer vi i vores hjerter. Jeg kender ingen, der ikke er stolte over at komme fra Bornholm og nærmest altid skynder sig at sige: Ja, jeg er jo altså bornholmer, hvis ikke man kan høre det, siger Sofie Stougaard, der ikke selv snakker bornholmsk og banker med håndfladen på hjertets plads uden på vinterjakken.

Kommer du stadig på øen?

– Ja, og selvom det er blevet sværere, så ved man som bornholmer godt, hvor turisterne ikke er. Jeg har mange hemmelige spots derovre, griner Sofie Stougaard hemmelighedsfuldt og uddyber næsten frivilligt:

– Melsted badestrand – bare tag derud, og så Duodde og Svanekes klipper og Jantzens Hotel. Tænk det ligger på den mest befærdede turistgade, men lige på den anden side er der en oase med figentræer, rå klipper og en havestue med hvide duge, kunst og morgenmad med bornholmske specialiteter. Det betyder enormt meget for mig at være bornholmer. Jeg ved, at når jeg er død, skal jeg tilbage til min fødeø eller i det mindste, at min aske skal strøes ud ved Vigehavn i Svaneke, udfor de klipper hvor mine bedsteforældre boede. Der er jeg født, slutter hun og forsvinder ned under Nørreport for at tage hjem til Helsingør, der også består af søde gamle huse ved vandet.

Sofie Stougaard

Født i Svaneke i 1966

Opvokset i Klemensker

Elev på Rønne Privatskole

Elev på Statens Teaterskole 1987-1991

Gift med forfatter og manusforfatter Torbjørn Rafn

Sammen har de tre døtre Matilda, Ingeborg og Salka.

Bor i Helsingør, er skuespiller, instruktør og kunstneriskleder af Hamlet Studio, et skuespillerforløb for udvalgte unge aspiranter i Helsingør kommune.

Karrieren har blandt andet budt på

Serier: Nikolaj og Julie, Klovn og Broen, Langt fra Las Vegas, Helved, Pleaser

Spillefilm: Mifunes sidste sang og Bornholms stemme

Instruerede spillefilmen: Kærlighed og andre misforståelser

Stifter det kvindelige satireetaterkompagni Emmas Dilemma i 90’erne

Bonusinfo

Til sommer skal Sofie Stougaard blomstre i Kerteminde-revyen,

– Jeg glæder mig til at lave revy med et super hold. Det er hårdt. Man skal opfinde den dybe tallerken, og ofte bliver ens nummer uaktuelt. Så får man bare et nyt, som man skal lære på ingen tid.