Statslig energipolitik og saglighed

Statslig energipolitik og saglighed
Arkivfoto: Berit Hvassum
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 5. december 2023 • 20:00
Af:
Ivar Nielsen
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 5. december 2023 • 20:00

Benny Elmann-Larsen, Bodilsker, henviser i et læserbrev i Bornholms Tidende mandag blandt andet til EU-regler og økonomi angående tankerne i Bornholms Havvind-projektet.

1, regeringen har også henvist til EU-regler, men ingen instanser i EU har haft noget imod det åbne havvindmølleprojekt som regeringen lagde ud med. Regeringen har bare påstået EU-regler for at ændre på det første udbud og tjene penge på det nye udbud. Og så lade generelle miljø- og energihensyn og lokale initiativer komme i anden række.

2, angående økonomi i Bornholms Havvind-projektet skulle Benny Elmann-Larsen også lige se på og medtage økonomien i Energiø Bornholm, der har fået alvorlig kritik af økonomien fra flere instanser med et tocifret milliardunderskud i sigte for dette projekt.

3, den dårlige økonomi i Energiø Bornholm-projektet bliver, ligesom med regeringens syltning af Energiø Nordsøen, også lagt i regeringens mølpose grundet "dårlig samfundsøkonomi", som regeringen begrundede syltningen af Energiø Nordsøen med. Denne dårlige undskyldning og aflysning har vi også hørt før ved tidligere forsøg på etablering af havvindmølleparker ved Bornholm. Det er ved at blive en dårlig statslig vane, men ganske sædvanligt, når det gælder Bornholm.

Regeringen og Energistyrelsen optræder ganske enkelt ikke seriøst i denne havvindmøllesammenhæng - hverken politisk eller sagligt.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT