Pillerobot eller ej?

SYNSPUNKT | ABONNENT | 11. APR 2022 • 10:30
Af:
Hans-Erik Holm Pedersen
cand.pharm
Klemens Storegade 47
Klemensker
SYNSPUNKT | ABONNENT
11. APR 2022 • 10:30

Har sundhedsudvalget egentlig forespurgt øens apoteker, hvilke muligheder der allerede findes? spørger Hans-Erik Holm Pedersen.

 

Bornholms Regionskommune har for kort tid siden igen haft besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som i den forbindelse udtalte utilfredshed med kommunens håndtering omkring dosispakket medicin til visse af øens borgere.

Samtidig fik kommunen påbud om at optimere denne for at undgå uhensigtsmæssig medicinering.

Som det er fremkommet i flere avisomtaler, ser sundhedsudvalgsformand René Danielsson en mulighed i pille-robotter som løsning.

En sådan løsningsmodel vil ØGE kommunens sundhedsudgifter, hvilket ikke harmonerer med kommunalt ønske om reduktion. Og ikke nødvendigvis sikre bedre medicinering.

Eksempelvis vil pille-robotten TIM således påføre kommunen unødige ekstra udgifter, hvis en sådan skal indføres og lejes.

Pris: Minimum 30.000 pr. år/BRUGER samt personaleudgift til at programmere borgerens FMK-medicinering ind.

Tallet kan så bare multipliceres med antal ønskede borgere, så nås et ikke ubetydeligt beløb.

IKKE besparelse, men EKSTRA udgifter for kommunen.

Tillader at spørge, hvorvidt sundhedsudvalget egentlig har forespurgt øens to apoteker, hvilke mulighed/-er der allerede findes?

Disse er trods alt fagfolk på dosismedicinering.

HVIS ikke, så kan jeg kun anbefale.

Det nu 20-årige medicindoseringssystem, der allerede fungerer upåklageligt i hele Danmark, giver en fantastisk håndtering til fler-medicinerede borgere, så både disse og kommunernes hjemmeplejere er glade for SIKRERE medicinhåndtering.

OG allerbedst. Det KOSTER ikke kommunen EN KRONE at benytte dette tilbud.

Så fristes til at spørge, hvorfor opfinde ”den dybe tallerken”, når den allerede findes.

Så kære sundhedsudvalg benyt jer af muligheden i jeres arbejdsopgave samt til jeres borgeres bedste:

BARE SPØRG PÅ APOTEKET.

Så får kommunen forhåbentlig ikke nye anmærkninger ved næste besøg fra styrelsen. God arbejdslyst.

FÅ ABONNEMENT