Men nu er budgettet landet, og processen gik godt, selvom alle ikke kunne være med til at forene Bornholm om en fremtidig fælles spareplan. Nu er det endelig tid til at se situationens alvor i øjnene og gøre noget ved den her og nu.
Kommunaldirektør Sine Sunesen anbefaler generel tilbageholdenhed på indkøb og annullering af anlægsarbejder. Her foran Tidende blev der onsdag vandet kommunale træer med tankvogn, selvom der var varslet regn. Måske der også ligger et sparepotentiale der. Kommunaldirektøren taler om udskydelse af farvekridtindkøb. De to eksempler er taget med for at illustrere, at vi virkelig skal hele vejen rundt for at effektivisere vores kommune. Det kræver en indsats fra alle politikere og alle medarbejdere.
De to eksempler kan nok ikke redde den slunkne kommunekasse, der henover sommeren gik i minus og hvis gennemsnitsniveau er afgørende for, om vi bliver sat under administration og mister vores lokale demokrati.