Gravgaard: 2,5 millioner pr. bornholmer

Med den endelige aftale er usikkerheden brudt. Afgørelsen er en gevinst for hele øen – også for dem, der har betalt prisen undervejs – og den forpligter os til at styre udviklingen klogt.

Mandag blev beslutningen endelig truffet. Energiø Bornholm er ikke længere en idé, der kan gå i stå, men et projekt, der bliver til virkelighed. Det er i sig selv værd at glæde sig over – ikke kun for tilhængerne, men også for dem, der har været skeptiske eller direkte imod.

For det første fordi afklaringen i sig selv er en lettelse. Særligt for naboerne på Sydbornholm, der i årevis har levet i en ufrivillig binding til deres hjem. Boliger, der hverken har kunnet sælges eller investeres i, fordi ingen vidste, hvad morgendagen ville bringe. Med afgørelsen er næste skridt taget. Nu kan det arbejde begynde, der skal give kompensation, løsninger og mulighed for at komme videre. Det skylder vi dem, der har båret usikkerheden.

Samtidig ved vi nu, hvad Bornholm går ind i: en periode, hvor øen kommer til at summe af liv, aktivitet og vækst. Mange vurderer, at Energiø Bornholm samlet set vil koste over 100 milliarder kroner. Det er ufattelige beløb – mere end 2,5 millioner kroner pr. bornholmer. En meget stor del vil gå til vindmøller, kabler og internationale leverandører. Men vær ikke i tvivl: Der skal også bruges rigtig mange milliarder på Bornholm.

Overnatning, boliger, kontorer, håndværkertimer, konsulentbistand, transport og forplejning. Lokale virksomheder kommer til at mærke efterspørgslen – direkte eller indirekte. Det vil udfordre vores infrastruktur, vores boligmarked og vores arbejdskraft. Men det vil også skabe en økonomisk optimisme, der kan sætte et vækstlokomotiv i gang, som er større end fiskeriet har været i årtier.

Huspriserne vil stige. Butikker vil opleve øget omsætning. Erhvervslivet vil investere og budgettere med vækst. Uddannelser vil blive oprettet. Samarbejder vil opstå.

Bornholm tog mandag et skridt fra primært at være turist-, natur- og kulturø til også at blive et energicentrum for den grønne omstilling i Europa - både teknisk med kabler mellem Tyskland og Sjælland som energisupermotorvej og åndeligt som verdens første energiø med ny teknologi.

Det er ikke uden omkostninger. Natur og marker på Sydbornholm bliver berørt. Udsigten i Østersøen bliver forandret af gigantiske havvindmøller. Det er reelle tab, som ikke skal bagatellisere eller sælge billigt. Men samtidig er der en større sammenhæng: Energiøen skal bidrage til lavere energipriser, mindske Europas afhængighed af russisk gas og sikre den klimavenlige energi, der er nødvendig for at beskytte vores fælles klode.

Bornholms styrke som samfund vil vokse. Det sker ikke automatisk, og det sker ikke uden styring. Den næste og afgørende opgave er derfor, hvordan vi – borgere, erhvervsliv og politikere – bidrager til, at udviklingen tager den rigtige retning. At gevinsterne forankres lokalt. At naboerne får ordentlige løsninger. At øen ikke løbes over ende, men løfter sig.

Afgørelsen er truffet. Nu begynder arbejdet. Og det er et arbejde, der – hvis vi griber det rigtigt – kan forme Bornholm positivt i generationer frem.