Stor aftale underskrevet

Danmark og Tyskland har mandag skrevet under på en aftale, der endegyldigt sætter skub i Energiø Bornholm og danmarkshistoriens største energiprojekt. 

En dansk-tysk aftale om Energiø Bornholm er mandag indgået, hvor de to lande er blevet enige om fordelingen af omkostningerne ved energiøen. 

Det skete under topmødet North Sea Summit i den tyske by Hamborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og den tyske forbundskansler Friedrich Merz præsenterede aftalen. 

Fordelingen af omkostningerne afspejler en god balance mellem gevinsterne ved projektet og den forventede fordeling af grøn strøm, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.

Det fremgår dog ikke, hvordan omkostningerne til havvindmølleparken præcis skal fordeles mellem Danmark og Tyskland. Den forventede størrelse på regningen for de to lande fremgår heller ikke.

Aftalen indebærer også et samarbejde mellem danske Energinet og den tyske pendant 50Hertz.

– Aftalen med Tyskland om Energiø Bornholm er en stor milepæl og et vigtigt resultat for Europa. I en tid med store geopolitiske forandringer står vi side om side med Tyskland og styrker vores forbundethed på tværs af landegrænser i mere end en forstand, siger klima- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), der skrev under på aftalen. 

– Det er et vigtigt skridt i retning af et energiuafhængigt Europa med lavere energipriser, som er en hjørnesten for den europæiske industris konkurrencedygtighed. Man skal heller ikke være i tvivl om, at det er en fornuftig aftale for de danske forbrugere. Nu vil jeg hurtigst muligt indkalde partierne bag tidligere aftaler om Energiø Bornholm for at søge deres opbakning, siger ministeren. 

Statsminister Mette Frederiksen og den tyske forbundskansler Friedrich Merz (i midten) præsenterede mandag aftalen om Energiø Bornholm. 

Kæmpestort

Det bornholmske folketingsmedlem Lea Wermelin (S), der i sin tid som miljøminister var med til at vedtage energiø-projektet glæder sig over, at der nu er sat underskrift på en aftale.

– Det her er kæmpestort for Bornholm. Vi bliver hjertet, der pumper grøn strøm til Danmark og Tyskland, og som viser vejen for resten af Europa. Vores fremtid bliver formet af denne dag, også om 10, 20 og 30 år.

– Nu skal energiø-hjertet endelig til at slå, og det skal vi gøre sammen. Bornholmerne skal med hele vejen, naboernes usikkerhed skal fjernes, og vi skal gribe det store potentiale for billigere energi, arbejdspladser og lokal udvikling.

– Jeg har været med fra starten og vil arbejde benhårdt for, at det store potentiale for Bornholm også bliver til virkelighed, siger Lea Wermelin, der bakkes op af partikollegaen og forperson for kommunens miljø- og erhvervsudvalg, Anne Thomas. 

– Energiøen vil kunne øge forsyningssikkerheden på Bornholm, og det er væsentligt for vores erhvervsliv. Men størst er Bornholms mulige rolle som en vigtig brik i Europas grønne omstilling. Det er et udviklingspotentiale der kræver, at Bornholm – i samarbejde med staten – griber mulighederne aktivt, siger Anne Thomas.

Borgmester Frederik Tolstrup (V) er først og fremmest tilfreds med, at man nu ved, hvad man har at arbejde med. 

– Jeg er glad for den afklaring, der er kommet med statens udmelding i dag. Kommunen står nu over for store opgaver med at gøre Bornholm klar til energiøen, forklarer han. 

En aftale med forhindringer

Energiø Bornholm blev præsenteret i 2020 som verdens første energiø og som et europæisk fyrtårnsprojekt.

Projektet omfatter etablering af havvindmøller ud for Bornholm, som skal producere op til 3,8 GW grøn strøm. Strømmen skal transporteres fra havvindmøllerne i Østersøen til et transmissionsanlæg ved Sose, hvor strømmen omformes fra veksel- til jævnstrøm, så den kan sendes videre til elnettet på Sjælland og i Tyskland.

Danmark og Tyskland har længe arbejdet på en aftale, hvor tyskerne betaler for vindmøller, der bygges i dansk farvand, men projektet er blevet forsinket flere gange, og 31. januar sidste år blev det officielt sat på pause.

Især uenighed mellem om økonomi, risikodeling og prissikring har trukket forhandlingerne i langdrag. Samtidig mødte projektet stor kritik fra flere kanter, idet der blev sat spørgsmålstegn ved, om projektet overhovedet giver mening samfundsøkonomisk.

Men særligt tyskernes interesse for billigere havvind i dansk farvand har holdt projektet i live, fordi de selv har begrænset plads og højere omkostninger i deres egne farvande.

Lokale udfordringer

Lokalt vil der komme gener, når arbejdet med energiøen for alvor går i gang. Det fortalte borgmester Frederik Tolstrup i sidste uge til Tidende.

– Der vil komme gener. Det skal man ikke pakke ind. Der vil være trafik, støj, midlertidige løsninger og pres på infrastrukturen. Samtidig vil der også komme muligheder, og det er dem, vi skal være klar til at gribe.

– Det er også derfor, det vil være rart med en pulje penge, for vi kommer til at bruge betydelige ressourcer på det her – uden at få dem igen på den korte bane. Det er ikke nok at sige, at der kommer nogle arbejdspladser. Jeg synes, man skal betale regningen up front, og så må man se, hvad der i øvrigt kommer ud af det, sagde Frederik Tolstrup.