Han skifter kasket i spisebordets hjørne

Kommunalbestyrelsens medlemmer har taget fotograf Klaus Holsting ud på deres yndlingssteder. Denne gang er det Jørn Hansen Westh, medlem af kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti.

Hjørnet af spisebordet.

Jørns yndlingssted på Bornholm er på hjørnet af hans eget spisebord. Her sidder han med to bærbare computere åbne og styrer både privatlivet og sit politiske virke. Fra netop det hjørne kan han lige skimte fjernsynet i den anden stue og følge med i nyhederne samtidig. Jørn bor i Nylars i en nedlagt skolebygning.

Politik har fulgt Jørn Hansen Westh hele hans liv. Hans far var aktiv konservativ i Allinge/Gudhjem Kommune, og som helt ung var han medstifter af Konservativ Ungdom på Bornholm. Da Danmark blev medlem af Fællesmarkedet i 1972 (forløberen for EU, red.), var Jørn også tilhænger. Nu er han nyvalgt til kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti.

– I dag er jeg EU-skeptiker, for det har udviklet sig til en union, og det var slet ikke meningen med det. Det trækker alt for mange kræfter, mener Jørn Hansen Westh, der dog ikke vil have Danmark ud af EU lige nu.

Selvom Jørn har rundet pensionsalderen, arbejder han stadig på fuld tid som elektriker i Bornholms Energi og Forsyning, hvor han har siddet som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen siden 1996. Efter kommunalvalget sidder han der nu som politiker.

– Jeg skal passe på mine kasketter, for jeg er jo stadig medarbejder. Men nu repræsenterer jeg ejerkredsen, siger han og tager en usynlig hat af og på hovedet.

Jørn synes, at der bliver kørt hetz mod landbruget, at kritikken ikke er faglig, men politisk begrundet. Han vil gerne være med til at få miljøfolkene og landmændene til at tale bedre sammen.

– Jeg vil gerne være diskret midtsøgende i den konflikt, siger han og tilføjer, at det er spændende, at han med en plads i Erhvervs- og Miljøudvalget har fået indflydelse på det bornholmske erhvervsliv og på naturen.

Om et par år har han 40-års jubilæum på sit arbejde og regner med at tage det med.

– Måske fortsætter jeg også efter jubilæet. Så længe jeg har det godt med det, vil jeg blive på arbejdsmarkedet. Måske på nedsat tid, fortæller han.

– Men det kan man jo ikke rigtigt i politik. Der er det enten eller.