Her er helten fra Bølshavn

Tidende har tidligere fået fortællingen om helten fra Listed. Nu kommer historien om helten fra Bølshavn.

Danmark var medstiftere af Nato i 1949. Ganske vist havde vi ført en samarbejdspolitik frem til 29. august 1943, men derefter kom der skarpt skel mellem den nazistiske besættelsesmagt og civilsamfundet.

Civilsamfundet på Bornholm havde meget at byde på, men tavsheden på grund af den russiske periode lagde en dæmper på, hvad der kunne fortælles. Efterfølgende kom den kolde krig.

Den igangværende artikelserie i Bornholms Tidende giver mulighed for at indhente det forsømte. Fokus i artikelserien er for tiden fortællingen om dem, der hjalp forfulgte til friheden i Sverige. Den eksisterende historieskrivning nævner navnene på to lokale bornholmere, der roede fire amerikanske flybesætningsmedlemmer til Sverige. De omtales som Clarence Jensen og Knud Andersen.

Slægtninge til Clarence Jensen er rykket ud med værdifulde oplysninger, så vi nu ved, at han var søn af bornholmske udvandrede til USA, at han som født i USA automatisk var amerikansk statsborger og derved en fjende i besættelsesmagtens øjne fra 29. august 1943. Helten fra Listed er identificeret ( Bornholms Tidende 3.6.2025 og 7.8.2025).

Jeg fandt en Knud Børge Andersen fra Ypnasted, men opmærksomme læsere af Bornholms Tidende havde kritiske oplysninger, der drejede fokus hen på Knud Albert Andersen fra Bølshavn (Bornholms Tidende 21.10.2025).

Bornholms Tidendes læsere er nutidens civilsamfund, der leverer værdifulde oplysninger. Kenn James Vesth i Hasle mestrer svenske databaser og kunne identificere Knud Albert Andersen i Sverige. Helten var ganske vist død, men sønnens telefonnummer og adresse fik jeg udleveret. Finn Albert Hansen, der er opvokset i Bølshavn, har værdifulde oplysninger om Bølshavn i 1944, og hans søster Ruth Bidstrup havde en værdifuld oplysning om Knud Albert Andersens mor, der var syerske i Bølshavn. Døtrene fra Hotel Bølshavn har oplysninger om moderen i 1950'erne.

Kirkebogen for Østermarie Sogn fortæller, at Knud Albert Andersen er født 27.10.1918. Moderen var Dorthea Vilhelmine Andersen, der var ugift og 22 år. Hun boede i Lyrsby Skov (matrikel 30d) ved Hoppegård (Lyrsbyvej 44, 3740 Svaneke).

I 1921 var der folketælling, så her dukker flere oplysninger op. Her oplyses, at Dortheas erhverv er syning. Hendes husstand består af tre personer, idet der også er en dreng født i 19.8.1915. Tilbage til kirkebogen ses det, at drengen hedder Villy Kristian Hansen, og han er også søn af Dorthea.

Vi har således en enlig mor, der har et erhverv som syerske. Tæt på hendes hus findes Østermarie Østre Skole (Louisenlundvej 5, 3751 Østermarie). Og igen er bornholmsk kultur givende, da der på www.bornholmskebilleder.dk findes 2 skolefotos fra den skole.

Knud Albert Andersen blev syv år 27.10.1925. Det ene skolefoto fra Østermarie Østre Skole må dateres til efteråret 1926.

Vi kan på billedet se, at skoleeleverne har taget fint tøj på i anledning af, at fotografen skulle komme. Nogle drenge har matrostøj på, andre sidder i hvide skjorter med slips. Knud Albert Andersen må være kommet i skole som syvårig 1.4.1926, da skoleåret på landet var tilpasset landbrugets rytme. Jeg har forelagt fotoet for Knud Albert Andersens søn, Dan Andersen i Uppsala. Det barn, han gætter på kan være hans far, er drengen i hvid skjorte med slips i forreste række nummer tre fra venstre.

Eleverne fik dengang syv års skolegang hver anden dag. Læreren underviste seks dage om ugen. De yngste elever var de syv-, otte- og ni-årige, der samlet blev undervist af én lærer tre dage om ugen.

De større elever var de 10-, 11- 12- og 13-årige, der blev undervist samlet af samme lærer de andre tre dage.

Netop fordi vi har endnu et skolefoto fra Østermarie Østre Skole finder vi flere oplysninger.

Fotoet er fra 1929. I bageste række står skolelærer Andreas Peter Folkjær. Den fjerde person fra venstre er Villy Hansen. Det må være de ældste elever, der er med på billedet. Villy Hansen er jo Dorthea Vilhelmine Andersens ældste søn. Han må blive 14 år 19.8.1929 og klar til at blive konfirmeret og derefter gå ud i erhvervslivet.

Igen er kirkebogen oplysende. Han bliver konfirmeret 6. oktober 1929 og er allerede i tjeneste på Skadegaard (38 slg) (Lyrsbyvej 40, 3740 Svaneke), der ligger i nærheden af Lyrsby Skov.

Vi kan derefter lede efter konfirmationsoplysninger på Knud Albert Andersen. Han er konfirmeret 2. oktober 1932, hvor han endnu ikke er fyldt 14 år. Alle konfirmander får noteret deres bosted, og her i 1932 bor Knud Albert Andersen i Bølshavn, velsagtens sammen med sin mor, der vides senere at bo i Bølshavn 46 (3740 Svaneke) kaldet Syhuset.

Som 18-årige er Knud Albert Andersen blevet optaget lægsrullen som værnepligtig. Lægsrullebetyrer var ejeren af Maglegård (Maglegårdsvej 1,3751 Østermarie), Søren Christian Julius Hjorth (1862-1936).

Buskegård

Længere oppe i landet ligger Buskegård (Buskevej 8, 3751 Østermarie.) Sønnen herfra hedder Folmer Kofoed Nielsen og er fra 1932. Han husker Knud Albert Andersen fra slutning af 1930'erne, da han var tjenestekarl på gården. Ud over Knud Albert Andersen, der var omkring 20 år, var der yderligere en ung tjenestekarl på 14 år. Husstanden bestod dengang af gårdejerparrets dengang tre børn, en tjenestepige og de to karle. Karlene sov i karlekammeret ude ved hestestalden. Alle måltider blev spist i stuehusets folkestue, hvor tjenestefolkene og børnene også opholdt sig. Forælderen trak sig tilbage til en stue om aftenen.

Ved at følge en oplysning fra den nuværende ejer af Krogegård lykkedes det at få pålidelige oplysninger, der viste, at Knud Albert Andersen havde været karl på Krogegård (Bølshavnsvej 8, 3740 Svaneke).

Sønnen Dan Andersen fortæller om sin far: Gick i unga år ut som fiskara på fiskebåt. De åkte ändä ut mot norska kusten och kunda bli borta upp emot två månader.

Dan Andersen i Uppsala ved om sin far, at han kendte Georg Holm fra Bølshavn Hotel. De unge mænd var jævnaldrende, men Georg Holm blev konfirmeret i Svaneke 2.10.1932.

Georg Holms datter, Lene Holm Andersen, ved, at hendes far også var fisker i Bølshavn og muligvis også i Listed. I sine unge dage blev han uddannet sømand og han var i udenrigsfart til USA, Sydamerika, England og Middelhavet.

Når vi nu får at vide fra sønnen i Uppsala, at Knud Albert Andersen også var fisker og endda kom op langs den norske kyst, virker det som en del af miljøpåvirkningen fra Bølshavn.

Jeg kontakter endnu en datter fra Hotel Bølshavn, Kirsten Brix, for at få oplysninger om syersken Dorthea Andersen. Kirsten Brix fortæller: Vi har også fået syet tøj hos Dorthea - jeg troede egentlig, hun bare hed Dorthe. Jeg kan huske, at både jeg og Lene fik syet lysegule nylon sommerkjoler, og mor fik en blå nylon kjole. Det var lige blevet moderne med nylonkjoler, og vi syntes, vi var meget fine. Det må have været omkring 1958–1960. Jeg kan også huske navnet Dorthes Knud, men kan ikke huske ham som sådan.

I min søgen er jeg stødt på tilnavnet Knud Dort, netop fordi Knud Albert Andersen var søn af Dorthea.

Flugten med den ”stjålne” båd fra Harald Hansen i Haraldshavn havnede i Kalmar, hvor alle seks blev afhørt af politiet. Knud Albert Andersen har i politirapporten opgivet sit erhverv til ”skomakeriarbetaren”. I Bølshavn var der en skomager, Hans David Johansen (Bølshavn 41, 3740 Svaneke). Det var der, man fik forsålet sine sko, fortæller Finn Albert Hansen i 2026.

Det er således lykkedes at få en oplysning om Dorthes Andersens erhverv og om Knud Albert Andersens erhvervsarbejde op til flugten.

Sønnen ejer faderens soldaterbog, den indeholder årstallet 1939. Jeg har en formodning om, at han er blevet indkaldt i 1939 til øvelse i anledning af udbruddet af 2. verdenskrig 1. september 1939. Øvelsen forgik blandt andet på Vallensgårds marker tæt på Bornholms Højskole, og jeg har fire fotos fra denne øvelse. Bornholmske Samlinger har referat af kommandant J. Waagepetersens (1882-1946) dagbog. Vi ved derfor, at det blev snevejr, så der blev indkøbt ski til nogle af soldaterne (Bornholmske Samlinger, 2002). Fra sønnen ved jeg, at da Knud Albert Andersen havde fundet kvinden i han liv, stod han på ski fra sin forlægning i Den danske Brigade i Håtuna gård frem til hendes bopæl i Knivsta, en strækning på flere mil. Men oplysninger om Knud Albert Andersens eventuelle deltagelse i denne øvelse ligger på Rigsarkivet i København. Jeg har forsøgt ved personligt fremmøde to gange at få oplysninger, men jeg havner hele tiden i elektroniske vejledninger holdt i et sprog for professionelle arkivarer. Bornholmernes historie er lukket land, når Rigsarkivet ikke kan betjene eventuelle brugere.

Tidsbillede

Ved at følge oplysningerne om et enkelt ungt menneske får vi et tidsbillede af et barn af en enlig mor, hvor moderen har et selvstændigt erhverv. Børnene er i arbejde endnu før konfirmationen, og erhvervsmulighederne ligger i første omgang inden for landbruget. Lokalområdet har en befolkning af fiskere og håndværkere, og også disse erhverv indgår i de spinkle oplysninger.

Kontakten med offentlig administration går gennem en lokal gårdejer, der er lægsrullebestyrer. Hans datter, Aase Munck, har et sommerhus i Bølshavn og tilsyneladende er det et lokalområde, hvor man har viden om hinanden. Aase Munck kender Knud Albert Andersen, da hun i april 1944 skal finde to, der vil hjælpe fire amerikanske flybesætningsmedlemmer til at flygte til Sverige. Personrelationerne i lokalområdet er tætte, idet man har oplysninger om hinandens særlige styrker.

Historiske kilder til flugten

Flugten er allerede skildret af Aase Munch (Bornholms Tidende 3.6.2025), af Clarence Jensen (Bornholms Tidende 7.8.2025) og fremgår tillige af politirapporten fra politiet i Kalmar (Bornholms Tidende 5.3.2026). Flugten omtales ganske kort i de to historiske værker, dels af historikerne Jørgen H. Barfod i ”Et centrum i periferien”, dels af journalisten Børge Kure i ”En ø i krig”. Men endnu en mulighed dukker op, fordi Jørgen Barfod har afleveret sine spolebånd til Bornholms Ø-arkiv. Disse spolebånd er digitaliseret og kan derfor med teknisk hjælp fra personalet aflyttes. Jeg udvælger mig Jørgen H. Barfods interview fra 23.7.1964 af Harald Hansen i Haralds Havn. En sammenligning mellem spolebåndet og Jørgen H. Barfods bog ”Et centrum i periferien” viser, at historikeren ikke har kunnet udnytte Haralds Hansens oplysninger. Sandsynligvis har dialekten forhindret Barfod i at forstå indholdet og strukturen i en gammel mands fortælling.

Hjælpen til de fire amerikanske flybesætningsmedlemmer har været forsøgt dateret af mig i en artikel i Bornholms Tidende 5.3.2026, hvor flugten dateres til 13. april klokken 22.30 1944. Harald Hansen daterer den til natten mellem 13. og 14. april 1944. Der er således overensstemmelse mellem to forskellige dateringsmetoder. Men Barfod daterer den i sin bog til 16. april. Ø-arkivets digitaliserede bånd giver således nye og pålidelige oplysninger.

I løbet af samtalen med Jørgen Barfod kommer det frem, at Harald Hansen i 1946 har været inviteret til at være sammen med Knud Albert Andersen og hans mor, Dorthea Andersen i Bølshavn. I løbet af samtalen siger Harald Hansen, at Knud Andersen har skrevet en bog om flugten, men senere i samtalen retter han det til, at Knud Albert Andersen har skrevet noget maskinskrevet, som Harald Hansen har set ved besøget hos Dorthea Andersen. Han læste ikke det hele, men han siger: ”Det var sørma godt skrevet.” ”Forbavsende at en mand kan skrive sådan et stykke.”

Natten mellem 13. og 14. april 1944 - fortalt i 1964 af Harald Hansen

Amerikanerne var kommet til Skyttegård i Ibsker og havde senere været hos en overlæge i Bølshavn [overlæge Grunnert, Bølshavn 19., bekræftes af Bornholms Tidende, 3.6.2025, side 14] fire-fem dage. Konen, der skjulte dem, er nu død.

Fra Listed til Melsted var der kun to, der havde både. Den anden var Jens Holm i Bølshavn.

Amerikanerne blev ført hertil af Clarence Jensen og hans gode ven, Knud Andersen, der var fører for dem. Knud Andersen skulle føre dem fra Bølshavn til Haralds Havn. Ham kendte jeg godt.

De kom ud her. Det var mørkt, så jeg kunne ikke se, at det var Knud Andersen. Jeg kunne ikke genkende ham. De havde været i et stort hus, der ligger her ovenfor. Der var en, der kunne tale engelsk, en gammel overlæge, et mægtigt hus. Men han ville ikke have dem. De havde så været i Bølshavn.

Båden lå oppe. Jeg hjalp med at få båden ned. De ville, jeg skulle sejle med.

Jeg fik seks beskidte 10 kronersedler af amerikanerne. Dem stoppede jeg i kakkelovnen.

De sejlede nordpå i stedet for at sejle mod vest. Motoren gik jo i stå. Motoren skulle have benzin for at starte, og senere skulle den have petroleum, men det havde de glemt, så de kunne ikke starte den igen. Efter 13- 14 timer kom de nord for Christiansø. Der kom et sejlskib, de vinkede som gale, men det reagerede ikke. Nogle timer senere kom en damper, Borga (af Götaborg), der tog alle mand ombord. Båden kom op på damperens dæk og dækket af en presenning. De blev sejlet ind i Kalmarsund.

De 27-28 timer på havet gjorde Knud Andersen til en mand. Han bor nu oppe ved Stockholm.

Jeg kunne ikke sove resten af natten.

Fredag morgen (14. april 1944) cyklede jeg til Svaneke og skulle melde til politiet, at min båd var blevet stjålet. Det kom tyskerne for øre. Mandag (17. april) satte jeg kartofler. To fra Gestapo i Rønne mødte op. I to timer undersøgte de alt. De fandt ud af, at jeg ikke havde hjulpet.

Der gik et par dage. Så fik jeg at vide, at Knud Andersen var væk.

Da Harald Hansens båd var ”stjålet”, fik han hyre på en anden båd, der manglede en mand, der var nødt til at flygte, fordi han ikke kunne tie stille. De kom og spurgte, om jeg ville fiske i stedet for ham. Det gjorde jeg, til krigen var slut. Båden fik Harald Hansen igen. Han fik gennem søfartsministeriet afslag på erstatning.

Den amerikanske marine ville erstatte mig, men papirerne blev smidt væk. Forretningsfører ved Berlingske Tidende, Svend Aage Munck, spurgte til en erstatning (han var gift med Aase Munck, der havde arrangeret flugten ved et brev til Harald Hansen). Hermod Lannung (1895-1996) tog sig af sagen. I 1950 fik han en erstatning på 500 kroner af Frihedsfonden.

Jeg havde haft sprængstofstilladelse i 40 år. Det var til dynamit, fænghætter og tråd. Jeg havde fem kilogram, da min båd forsvandt (det skaffede jeg mig af med).

Flere detaljer

En nulevende person, der ønsker at være anonym, har fortalt til mig, at Harald Hansen nu og da kom og besøgte i pågældendes hjem for at få en god nabosnak. Her fortalte Harald Hansen efter krigen, at det var årerne, der var låst inde i et skur. Så et fingeret tyveri må have være let at arrangere for Harald Hansen. Givet er det, at Gestapo ikke finder anledning til at beskylde ham for flugthjælp.

Flugten fortalt af sønnen Dan Andersen

Pappa og min farmor, Dorthea, gömde två av flygarne på loftet i huset de bodde i. Det blev lite dramatiskt när tyskerna kom och letade i huset efter amerikanarna, men desbättre upptäcktes de inte. Tyvärr blev Dorthea hämtad av Gestapo på forhör om var min far tagit vägen. Pappa hade räknat med hjälp med roendet, men flygarna blev sjösjuka, så där bjöds det inte så mycket hjälp.

Oplysninger og legende

Det var nuværende ejer af Krogegård, Stuart Richard Godale, og Folmer Kofoed Nielsen fra Buskegård, der leverede oplysninger, der var værdifulde.

Men når jeg lytter til Harald Hansens fortælling på spolebåndet på Bornholms Ø-arkiv, er det påfaldende, at han har tre emner, han gerne fortæller om. Det er hjælpen til flygtninge, der skal med Aksel Hansens båd ”Ramona”, og det er våbensmugling fra Sverige til Bornholm, også med ”Ramona”. Men Harald Hansen har i begge tilfælde ikke været en aktiv part, men blot tilladt at andre benyttede hans havn.

Men legende gør ham til en aktiv part. Han har fået sin legende, der imidlertid gennemhulles af ham selv.

Derimod fortæller han fyldigt om flugten 13.-14. april 1944, hvor han er en aktiv part.

Motiv til tavshed

Derimod får jeg spinkle oplysninger fra en efterkommer fra Krogegård. Det er Vibeke Kofoed, født 1967. Hun er barnebarn af Krogegårds ejere i 1944, Edith (uoplyste data) og Peter Emil Bech Kofoed (1906-1975). Da Vibeke Kofoed omkring 1992 selv er blevet mor, kommer der en samtale mellem bedstemoderen og barnebarnet, en samtale kvinde til kvinde.

Ifølge denne oplysning havde Krogegård været gemmested for flygtninge, der skulle videre til Haralds Havn, og våben, der skulle den anden vej. Enken fra Krogegård havde levet med et dilemma, som hun nu gav videre til sit barnebarn. I situationen, hvor andre mennesker havde brug for hjælp, var det en rigtig beslutning at hjælpe, men hensynet til ægteparrets to sønner gav hende efterfølgende eftertanke. Tænk, hvis tyskerne havde gjort alvor af deres dødstrusler. Så ville sønnerne blive forældreløse.

Status i efterforskningen

Netop fordi det lykkes at finde hidtil ubrugte kilder, kan der skrives om de bornholmere, der inde på øen hjalp forfulgte. Jeg har kontakt med en person, der har haft fin kontakt med Harald Hansen i 1950'erne, så vi kan få en beskrivelse af naturhavnen i 1940'erne.

Efterlysning: Hvem kan hjælpe mig med at få oplysninger ud af det danske rigsarkiv?

Hvem har supplerende oplysninger om Harald Hansen. Kontakt mig på 29645133.