Virksomheder klar: Opgave i 30 år

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

Selvom der i forvejen er meget at lave for de bornholmske virksomheder, skabes der nye muligheder, når energiøen skal laves. For der er flere måder, hvorpå de kan udnytte den øgede aktivitet.

Mandag aften blev der efter meget lang ventetid underskrevet en aftale om Energiø Bornholm. Her kommer der også nogle muligheder for de bornholmske virksomheder for at udnytte energiøen.

Blandt de virksomheder, som er ganske glade for, at Energiø Bornholm bliver til, er entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem.

Her arbejder de allerede på og er i kontakt med firmaer, som kan blive hovedentreprenør på landanlægget.

– Vi er i kontakt i forhold til, hvad vi kan byde ind med. Vi gør opmærksom på os selv som mulig underentreprenør i nogle af de, i den her sammenhæng, små opgaver, som vi kunne hjælpe dem med, siger Morten Iversen, direktør i Jens Møller Gudhjem

I opgaverne er der også dele, som virksomheden ikke kan løse, men de vil byde sig til. Men virksomheden ved heller ikke endnu, hvad det kommer til at have af betydning for dem, eller om de skal ud og ansætte flere folk som følge af energiøen.

– Det kommer fuldstændig an på, hvad de kommer med. Det ved vi ikke endnu. Det er noget af en totalentreprise, hvor de skal sætte sig ned, lave tegninger og få en idé om, hvordan de vil gribe opgaven an. Jeg tænker, at det i praksis først bliver der, vi kommer ind i billedet, når det er besluttet, hvem der får kontrakten – og her er der vel et par måneder til, før de skal aflevere en pris, fortæller direktøren og fortsætter:

– Men ellers kan vi ikke gøre så meget andet end at gøre opmærksomme på os selv – så må de vurdere, om det kunne være noget. Men vi har fået noget respons på det, også positiv respons.

Han glæder sig generelt på Bornholms vegne over, at energiøen er en realitet på grund af de udviklingsmuligheder, der følger med.

– Specielt hvis vi også får koblet os på nettet. Men som branche er det også interessant, selvom vi for tiden ikke mangler noget at lave, siger Morten Iversen.

Dialog

Hos Business Center Bornholm, hvor Christa Lodahl er erhvervschef, har man også arbejdet med, at bornholmske virksomheder bliver en del af energiøen.

– Vi har i noget tid arbejdet med at klargøre virksomhederne, og nu bliver det mere konkret. Vi fortsætter det arbejde, og vi forventer også, at virksomhederne får endnu mere blod på tanden. Det handler om at forstå processerne, og hvornår man skal byde sig til hos de virksomheder, som vinder udbuddene, som kan få brug for at indgå kontrakter med lokale virksomheder, siger hun.

Der skal i gang med en udbudsrunde, og det er ikke decideret her, de lokale virksomheder skal slå til. For de skal blandt andet kæmpe for at blive underentreprenører til hovedentreprenørerne.

– Nogle af de lokale virksomheder er i gang med at have dialog med de virksomheder, der kan vinde et udbud på landanlægget , og her skal de store virksomheder vide, hvad vi kan på Bornholm. Heldigvis har man allerede været i gang med et større anlægsprojekt på Rønne Havn, som viser, at de lokale virksomheder kan løfte mange opgaver og være en værdifuld partner i projektet, fortæller Christa Lodahl.

Hos Business Center Bornholm er opgaven nu, at de bornholmske virksomheder forstår tidslinjen for energiøen, og hvornår man skal være klar og byde sig til.

– Nogle skal også stadig udvikle produkter for at være relevante, og vi skal hele tiden forstå det mere og mere i detaljerne. Det er det, vi i Business Center Bornholm har arbejdet med sammen med Offshore Center Bornholm om.

Det er dog ikke kun som underentreprenører, at de bornholmske virksomheder kan få noget ud af det, siger Christa Lodahl.

– Det er også hele servicebranchen, der har et kæmpe potentiale med indkøb, mad, detail, bolig og mere til. Der kommer rigtig mange udefra, der skal bo her et stykke tid og skal serviceres. De skal gerne blive så stor en del af lokalsamfundet som muligt og have noget at lave, når de har fri. Måske også få lyst til at blive en permanent del af Bornholm, siger hun.

Generelt for virksomhederne bliver det et arbejde, som de kender på nogle punkter.

– Man skal forstå sine kunder, og det arbejder de hele tiden med. Jo bedre man forstår kundernes behov, jo bedre er det. Jeg synes, vi står et godt sted, og jeg oplever en stor optimisme blandt virksomhederne, hvor nogle allerede er i gang med at mande op. Jeg synes også, vi er klar som ø til at løfte udfordringerne sammen.

Nyt og stort

Også hos Bornholms Elektromotor har de længe arbejdet på at kunne udnytte mulighederne i energiøen - men der er stadig mange ubekendte.

– Det er så nyt og stort, at jeg ikke ved, hvor man skal starte eller ende lige nu. Der må vi også se, hvordan det skal udvikle sige. Men det er meget spændende, fortæller ejeren af Bornholms Elektromotor, Martin Ransted.

Hos virksomheden er det eksempelvis udlejning af generatorer, lysmaskiner, pumper og varmeblæsere, som virksomheden kan bidrage med.

– Det er den vej, vi er gået, og det er noget, vi har investeret i. Både for energiøen og landanlægget, som hænger sammen, siger han videre.

Arbejdet med at få en fod indenfor har også foregået hos Offshore Center Bornholm, hvor man går i en fælles retning, fortæller han.

– Så der er et arbejde i gang for at gøre opmærksom på, hvad der er af muligheder for bornholmske virksomheder, men også hvad det er, vi kan.

Bornholms Elektromotorer håber også på, at alle de skibe, der kommer til i forbindelse med havvindemøllerne, kan være nogle, som de kan servicere.

– Det vil vi lægge energi i, men vi ved ikke, om hvordan det bliver, eller om vi skal ansætte flere. Men vi vil gribe chancen, siger Martin Ransted.

Lang opgave

Som han siger, er netop Offshore Center Bornholm et sted, hvor de har arbejdet rigtig meget med, hvordan de bornholmske virksomheder kan gøre sig klar til, at Energiø Bornholm kunne blive en realitet.

Her havde de tirsdag klokken 10 også lige et møde i centeret, hvor de ønskede hinanden tillykke med energiøen, og hvor alle gik ud ad døren med en flaske champagne i hånden, fortæller direktør i Offshore Center Bornholm, Lone Reppien.

Ifølge hende er der dog flere ting, man skal se energiøen som.

– Hvis vi begynder med det sidste, er det havvindmøllerne. Der kommer formentlig først et udbud i 2027. Men meget af arbejdet er noget, vi kender. For om Rønne Havn bruges som udgangspunkt til en park i Polen, Tyskland eller tæt ved Bornholm – det er i princippet det samme, siger hun og fortsætter:

– Vi har allerede en masse viden og ved noget om, hvordan vi samarbejder og har et stort netværk. Det, der er spændende, er, om Bornholm får en driftshavn. Den ligger typisk tæt på vindmøllerne. Her kan det jo både være i Nexø eller Rønne.

I en driftshavn vil der typisk også være lager- og kontorfunktioner, men også ret naturligt at små skibe derfra hverdag sejler ud og servicerer møller.

– Det er en opgave, der foregår i 25-30 år eller i hele vindmøllerparkens levetid. Det er jo med, hvordan Bornholm skal få noget ud af det her, og det her er en meget lang opgave. Det begynder vi at grave os dybt ned i, siger Lone Reppien og tilføjer, at det selvfølgelig meget gerne skal være bornholmere, der kan få de jobs.

Men så er der også en anden del, hvor der kommer en hovedentreprenør, der skal bygge anlægget i Sose.

– Det er der forhåbentlig allerede styr på inden sommerferien her i 2026 med, hvem det bliver. Her har vi allerede skabt kontakt og arbejdet med de bornholmske virksomheder på, hvad de kan byde ind med. Der har vi gjort et grundigt forarbejde og nørdet os ned i det, fortæller Lone Reppien.

– Vi er i tæt kontakt med mange virksomheder og arbejder jo sammen med Business Center Bornholm og Baltic Energy Island i arbejdet rettet mod virksomhederne. Selvfølgelig også kommunen og Campus, fordi vi sammen tror, at jo bedre vi kan arbejde sammen og dele viden, jo bedre kan vi få det til at gå op i en højere enhed.

Hun synes, der er lagt et kæmpe arbejde – og blevet knoklet rundt mange steder, blandt andet i det politiske system hos den tidligere borgmester Jacob Trøst for at få energiøen og mulighederne, der følger med.

– Nu er vi lykkes med det her, og nu skal vi lykkes med det næste også. Vi skal gribe muligheden – og så kan virksomhederne jo stadig tage fat på os, hvor vi står klar til at hjælpe, siger direktøren.

ENERGIØEN VEDTAGET

Virksomheder klar: Opgave i 30 år

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'

Fik nej til boliger: Nu håber Michael på kovending

Knudsker El: Derfor bliver Energiøen en kæmpe gevinst

Overblik: Bornholm skal lave strøm til tre millioner husstande

Efter gigantisk aftale: Borgerforening advarer mod usund støj

Stor aftale underskrevet

Gravgaard: 2,5 millioner pr. bornholmer

Kaas: Helt skørt vi skal bede om at blive koblet til energiøen

Der er grund til at glædes over energiøen

Endelig nyt til energiøens naboer

Indgår aftale om Energiø Bornholm

Staten betaler: Vi får strøm direkte fra energiøen