TOPNYHED / 29. JAN • 05:30

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'
– Byggeriet bliver helt umuligt at bo op ad. Når først selve anlægsarbejdet starter, bliver det et spektakel, siger Michael Ellermann (nummer to fra venstre). Foto: Frida Flinch
Journalist

Energiøen har efterladt beboere i Sose i uvished. Efter mandagens aftale står de stadig frusteret tilbage.

På stuebordet har Vibeke og Michael Ellermann stillet fem kopper og en kande kaffe frem. Det er ikke første gang, at parret og deres naboer får besøg af en journalist.

Emnet, der er blevet vendt og drejet så mange gange, at det nærmest driver ned ad væggene, skal man hen til køkkenvinduet for at forstå. Gennem vinduet i det gule hus kan man se marker, så langt øjet rækker, men den udsigt vil ændre sig.

I fremtiden vil man i stedet kunne se lynfangsmaster, bygninger og et hegn, der omkranser det hele, fra vinduet. Det blev slået fast, da aftalen om Energiø Bornholm mandag blev til virkelighed. På markerne skal landanlægget nemlig ligge.

Mandagens aftale har gjort naboernes største frygt til virkelighed. Rundt om stuebordet sidder Vibeke og Michael Ellermann, der bor i det gule hus på Limensgaden, Bjarne Schou, der bor længere ned ad vejen, og Torben Westh, der bor på Søndre Landevej i Sose.

De har alle det tilfælles, at de siden maj 2020 har stået i uvished angående deres bolig.

– Vi er stavnsbundet og har været det i seks år. Det er noget af det værste, man kan udsætte et menneske for. De seneste dage har været rigtig slemt, fordi man har gået og ventet på afgørelsens time, og da den kom, var jeg knust. Jeg var virkelig ked af det, fordi jeg et eller andet sted havde et håb, siger Vibeke Ellermann, der har boet i huset med sin mand i 30 år.

Det vækker en følelse af uretfærdighed i Michael Ellermann.

– Vi kom faktisk først. Det er faktisk os, der hor her. Det er vores område. I den her proces er vi hele tiden blevet sat på bænken.

Ventetiden har også været hård for Bjarne Schou, der har boet længere nede ad vejen i 44 år.

– Man har ikke muligheden for at gøre noget. Det påvirker en psykisk. Har du fem minutter i overskud, så tænker du på det anlæg, siger han.

De er alle aktive i Borgerforeningen Energiø Bornholm, der har kæmpet for naboernes rettigheder i processen. Det arbejde er der blevet brugt "flere hundrede timer på".

– Det har været hver dag, siger Vibeke Ellermann.

Ligesom hos de andre om bordet er der også frustration at finde hos Torben Westh.

– Vi er ufrivilligt blevet samfundets fjender nummer et. Jeg har ikke bedt om at skulle være modstander af grøn omstilling, men jeg taber jo mange penge på det her. Og vi får ødelagt vores livskvalitet. Det er ikke min skyld.

Fra venstre: Torben Westh, Michael Ellermann, Vibeke Ellermann og Bjarne Schou. Foto: Frida Flinch
Fra venstre: Torben Westh, Michael Ellermann, Vibeke Ellermann og Bjarne Schou. Foto: Frida Flinch

Forholdet til Bornholm er ødelagt

Mandag faldt afgørelsen i Hamborg, og beboerne i Sose kan nu se frem til en ny nabo. For dem er der ikke meget positivt at sige om begivenhederne mandag, der de seneste dage er blevet taget imod med jubel fra flere sider.

– Det eneste gode ved det er, at der er kommet en afgørelse. Vi kan komme videre. Vi skal ikke blive ved med at spekulere på, om det bliver til noget eller ej. Men det er en ringe trøst, siger Torben Westh.

Michael Ellermann supplerer:

– En uvished, der ender med et negativt resultat, er ikke nogen lettelse. Det er bare en sorg.

I de år, hvor energiøens fremtid har været uvis, har de alle holdt fast i et håb.

– Der har været en kampgejst og et håb om, at fornuften ville sejre. Det er det, der har drevet vores forening og vores deltagelse i medierne, siger Michael Ellermann.

Nu, hvor håbet om, at energiøen ville blive sparket til hjørne, er ude, er der stadig en del ukendte faktorer tilbage. Det gælder blandt andet, hvilke kompensationsmuligheder der er for naboerne. Én ting er dog sikker, nemlig at de alle vil flytte.

– Vi bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke bo med det anlæg, siger Vibeke Ellermann.

– Byggeriet bliver helt umuligt at bo op ad. Når først selve anlægsarbejdet starter, bliver det et spektakel, supplerer Michael Ellermann

Vibeke og Michael Ellermann har brugt en del af ventetiden på at tale om, hvor de skal flytte hen, når det hele er slut. De er stadig ikke blevet enige, men de er dog sikre på, at det ikke bliver på Bornholm på den lange bane.

Det samme gælder for Bjarne Schou.

– Jeg flytter til Sverige. Det er det eneste sted i Europa, hvor de er fornuftige, der bygger de a-kraftværker, siger han.

For Bjarne Schou har de seneste fem år ødelagt hans forhold til Bornholm.

– Fuldstændig. Jeg er født og opvokset på Bornholm, men det forhold er slut nu.

Torben Westh, der også er født og opvokset på Bornholm, havde egentlig også planer om at flytte fra øen, men de planer er nu blevet ændret.

– Mine børn er flyttet hertil. Hvis vi skal flytte, så bliver det os alle sammen. Men hvis de ikke var flyttet hertil, så var jeg flyttet fra Bornholm, siger han.

Hans forhold til fødeøen er også blevet påvirket.

– Jeg er meget skuffet over, at det er endt sådan her. Jeg er sikker på, at det her er starten på ødelæggelsen af hele Bornholm. Det bliver ikke det sidste anlæg, de laver, siger han.

Han frygter, at Bornholm nu bliver det, som han kalder "en industriø".

– Når man først får skubbet den her snebold i gang, så stopper det ikke, før Bornholm er begravet i industri. Vi er i gang med at ødelægge Bornholm fuldstændig.

'Skal ikke være om ti år'

Selvom der nu er truffet en afgørelse om energiøen, så frygter naboerne, at de stadig har en del ventetid til gode.

– Ventetiden fortsætter. Der er en masse uafklarede ting som for eksempel en beslutning fra Folketinget, udbud på havvindmøllerne og energiparken, siger Michael Ellermann.

Men tålmodigheden er ved at løbe ud i husene omkring projektet. Torben Westh er ikke i tvivl om, hvad næste skridt bør være.

– Det, der er brug for nu, er, at der bliver fundet en erstatning til os. Det skal være nu, vi skal have den. Det skal ikke være om 10 år, siger han.

Han drømmer om, at han kan sælge sit hus til den pris, det ville have været værd, inden energiøen var på tale. Det tror han dog ikke, at der er udsigt til.

– Det tvivler jeg stærkt på.

Bjarne Schou stemmer i.

– Bare man kan komme ud med en fornuftig pris, siger han.

Kalder på hjælp

Spørgsmålet om erstatning er det næste skridt i processen, som borgerforeningen nu vil følge. Her er der måske lys at finde i mørket, lyder det fra Michael Ellermann.

– Vi opdagede for fem dage siden, at Energinet har meddelt, at der er kommet en ny lov om fremrykket ekspropriation. Det betyder, at lodsejere ved energianlæg kan lave tidligere aftaler med Energinet, og vi som nære naboer kan få vurderet erstatning på ekspropriationsvilkår.

– Men vi har ikke undersøgt det særlig grundigt, fordi vi kun lige har set, at der er kommet en ny lov. Den skal vi til at lære nu, siger han.

– Havde der været en ordning på et langt tidligere tidspunkt, hvor vi fik prøvet spørgsmålet om erstatning, så havde vi haft mere ro på og var blevet sparet for mange bekymringer. Det kan vi nu håbe at den nye lovgivning kan hjælpe kommende naboer med.

Det er ikke nyt for naboerne at skulle sætte sig ind detaljer om lovgivning eller energiparker. Det er noget, som de hver især har brugt en masse tid på de seneste år.

– Jeg anede ikke noget om den grønne omstilling. Jeg er psykolog. Vi er blevet skubbet ind i at skulle forholde os til en masse teknik og hundredvis af sider lange rapporter, som vi skal forholde os til, og høringsprocesser, hvor vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre, siger Michael Ellermann.

– Vi har ikke forstand på de her ting. Vi skal have noget hjælp til det her, siger Torben Westh.

Den hjælp har Michael Ellermann kaldt på. Han har rakt ud til borgmester Frederik Tolstrup (V) og spurgt, om de skal mødes og få kompensationsprocessen til at foregå så smidigt som muligt.

Frederik Tolstrup har været ude at kritisere, at det endnu ikke er blevet besluttet, hvordan husejerne skal kompensere.

– Vi er allerede ud over, hvad der er rimeligt. Staten er gået alt for langt. Naboerne har været i limbo i over fem år, og staten har ikke overholdt de tidsplaner, der blev stillet i udsigt. Det er uacceptabelt og ikke respektfuldt, udtalte han til Tidende dagen efter, aftalen blev skrevet under.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT