Fik nej til boliger: Nu håber Michael på kovending

Jesper Gynther

Journalist

En nyvalgt kommunalbestyrelse og en nyunderskrevet aftale om Energiø Bornholm kan måske puste nyt liv i et ellers dødsdømt projekt ved Bodilsker Skole.

Til Michael Møllers store skuffelse valgte et flertal i kommunalbestyrelsen sidste år at stemme nej til et forslag om at opføre arbejderboliger på udendørsarealerne ved Bodilsker Skole.

Forretningsmanden var involveret i byggeplanerne, da han er gift med ejeren af Bodilsker Skole, Tina Schwartz. Parret havde tænkt sig at opsætte beboelsespavilloner, hvilket kunne give plads til maksimalt 510 boliger.

Men efter politikerne vendte tommelfingeren nedad, har han ikke skænket projektet en tanke. Altså indtil nu. For mandag skrev Danmark og Tyskland under på en historisk stor aftale, der skal gøre Energiø Bornholm til virkelighed, og det kan måske puste nyt liv i planerne.

– Det kommer an på den nye kommunalbestyrelse, om de åbner op for, at det kunne være en mulighed, siger Michael Møller, som mandag med interesse bed mærke i, at borgmester Frederik Tolstrup udtalte, at der skal findes en løsning på, hvor de mange arbejdere, der skal opføre energiøen, skal bo.

Vil også gavne fastboende

Michael Møller peger på, at hele ideen med at opføre arbejderboliger ved Bodilsker Skole var at sikre boliger til arbejdere til Energiø Bornholm. Og han forstår stadigvæk ikke helt, hvorfor politikerne ikke kunne se det positive i idéen.

– Hvis der ikke bliver lavet boliger nok til arbejderne, så vil de jo gå ud og støvsuge et boligmarked, der er presset i forvejen, siger Michael Møller, som selv har et indgående kendskab til det bornholmske lejemarked, da han ejer omkring 150 lejemål, blandt andet på Bornholmerslottet.

I forvejen har Bornholm mange arbejdere, der bor midlertidigt på Bornholm for at arbejde på vindmølleprojekter på Rønne Havn. Og de optager nogle af de lejeboliger, som ellers kunne have været beboet af fastboende.

– Hvis der kommer firmaer, der er villige til at betale lidt ekstra for det, så er det nærliggende, at der er nogle udlejere, der siger: "Okay, så vil vi hellere gøre det end at leje ud til en bornholmer." Og det synes jeg er synd, siger Michael Møller.

Derfor mener han, at det også vil komme fastboende til gavn, hvis der blev opført arbejderboliger ved Bodilsker Skole.

– Vi ville sikre, at der stadigvæk er boliger til bornholmere, og at det ikke skulle gå ud over dem, hvis der nu kommer en masse nye til øen. Det var derfor, vi ville lave boligerne, og det var det, vi prøvede at forklare den tidligere kommunalbestyrelse. Men det lykkedes desværre ikke.

Risikerer tidskneb

Michael Møller er glad for, at aftalen om energiøen nu er skrevet under, men han kan godt være bekymret for, om man kan nå at skaffe nok arbejderboliger, inden projektet skydes i gang. Det var også derfor, at parret allerede sidste år ønskede at komme i gang med projektet ved Bodilsker Skole.

– Vi kan jo risikere at komme i tidskneb. Det hjælper ikke noget, at vi først får en tilladelse, når byggeriet (af energiøen, red.) er gået i gang. Det løser jo ikke noget, siger han.

Hvis politikerne ændrer holdning, kan arbejderne se frem til gode forhold på Bodilsker Skole.

– Der er bare nogle gode faciliteter, der er gymnastiksal. Der er jo sådan nogle ting, som man kunne bruge på skolen, som arbejderne kunne benytte sig af, når de havde fri, siger han.

Samtidig understreger Michael Møller, at arbejderboligerne ikke har noget at gøre med boligerne på Bodilsker Skole, som parret også har planer om at opføre.

– Arbejdsboligerne skulle jo være på arealet, der ligger ved siden af skolen. Det andet er 24 permanente lejligheder på skolen, og det starter vi med nu her i foråret, og de første flytter ind i efteråret 2026.

– Og det er jo ikke sådan, at det har været enten eller. Det var bare været for at løse et problem, som vi jo kunne se, at der ville komme, siger Michael Møller om arbejderboligerne.

Vil opføre 65 arbejderboliger

I Rønne har der også været planer om at opføre arbejderboliger, som skal kunne huse arbejdere fra energiøen. Og de planer lever i bedste velgående.

Anne Mette Safft har tænkt sig at bygge 65 mindre boliger på en del af hendes hestefold ved hjørnet af Strandvejen og Søndre Ringvej. I efteråret blev projektet politisk godkendt i to udvalg, og nu afventer hun en godkendelse af ny lokalplan.

– Jeg går først i gang med at bygge, når der er en lokalplan, så der går lidt tid med det, tænker jeg, siger Anne Mette Safft.

Det kan hun have ret i, for i kommunen er der en prioritering af plansager, som betyder, at tidsperspektivet for denne lokalplan aktuelt er fem år. Men hvis alt falder på plads, vil der på hestefolden stå 65 boliger, som kommer til at få navnet Strandvejshusene.

Der vil være to forskellige typer boliger, som minder om hotelhuse: En på 54 kvadratmeter med to soveværelser, og en på 34 kvadratmeter med ét soveværelse.

Anne Mette Safft er kommet på idéen, fordi hun i sit daglige arbejde som ejendomsmægler i mæglerkæden Robinhus har fundet ud af, at der er stor mangel på lejeboliger.

– Jeg bliver næsten daglig ringet op af folk, som spørger, om jeg har noget, også fordi jeg lejer lidt ud ved siden af. Jeg bliver ringet op af læger og sygeplejersker og ansatte og folk, der er i midlertidige stillinger, som ikke kan finde noget til leje.

Vild efterspørgsel: Mangler 200 boliger

Hun har også et samarbejde med Task, som blandt andet udlejer til Vestas, der har en del arbejdere på Rønne Havn, som arbejder med at udskibe vindmøller. Men selv med 65 nye arbejderboliger er det ikke nok til at tilfredsstille efterspørgslen.

– Da jeg lavede samarbejdet med Task, så manglede de på daværende tidspunkt 200 boliger. Det er jo vildt, siger hun.

Hun har endnu ikke sat sig fast på, hvad hun vil opkræve i leje.

– Men det bliver nok på ugebasis, tænker jeg, siger hun.

ENERGIØEN VEDTAGET

Virksomheder klar: Opgave i 30 år

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'

Fik nej til boliger: Nu håber Michael på kovending

Knudsker El: Derfor bliver Energiøen en kæmpe gevinst

Overblik: Bornholm skal lave strøm til tre millioner husstande

Efter gigantisk aftale: Borgerforening advarer mod usund støj

Stor aftale underskrevet

Gravgaard: 2,5 millioner pr. bornholmer

Kaas: Helt skørt vi skal bede om at blive koblet til energiøen

Der er grund til at glædes over energiøen

Endelig nyt til energiøens naboer

Indgår aftale om Energiø Bornholm

Staten betaler: Vi får strøm direkte fra energiøen