Bønnen skærer ind til benet, og sorterer al støjen, flosklerne og idiotien fra. De giver plads til, at vi kan sige alt det vigtige højt, men uden at vi skal igennem en hel roman for at nå i mål. Fader Vor består for eksempel kun af 65 ord, men den formår alligevel at komme rundt om det meste af tilværelsen, med sin kredsen om livets opretholdelse.
Bønner fikser ikke noget, og de får ikke problemerne til at forsvinde. Det skal de heller ikke. For der ligger en større styrke i at kunne gå igennem det vanskelige og det komplekse. Der ligger en større styrke i at kunne tilbyde den plads, og de ord, der skal til for at kunne udholde alt det, som et menneske skal udholde.
"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift får mulighed for at skrive et længere indlæg. Skribenterne står helt frit i forhold til valg af emne og udtryksform.