Energiøer kan godt ligge på land

Det er vores store ambition, at GreenLab ikke kun skal være en solstrålehistorie for Skive-egnen, men tjene som arbejdstegning for en række andre landlige områder

Ved Skive i Nordjylland ligger den grønne industripark GreenLab, der arbejder for at producere, lagre og dele energi på nye måder og dermed skabe et mere sammenhængende energisystem. Her har man vist, at grøn omstilling ikke kun er til gavn for klimaet, men også har et stort potentiale for at skabe lokal vækst og udvikling. CEO i GreenLab, Christopher Sorensen, fortæller her om GreenLab og den store vision for fremtiden.

Jeg har den seneste tid haft fornøjelsen at flere besøg på Bornholm og samtaler med bornholmere, hvor vi har haft glæden og nysgerrigheden over fremtidens grønne muligheder til fælles. Jeg har lært, at Bornholm er rig på kompetencer, naturressourcer og engagement. Det er en ø med selvstændige meninger, og man tænker sig om, når andre træder ind ad døren med en masse gode ideer. Det er netop nu, der skal tages stilling til alle mulighederne, og man skal sikre sig, at man træffer de valg, der giver de bedste resultater.

I snart halvandet år har danskerne skullet forholde sig til nye tider på energimarkedet. Forsyningssikkerhed er ikke noget, man tager for givet, energipriserne er steget, og i løbet af kort tid er vi blevet meget bevidste om, hvornår vi tænder for vaskemaskinen og måske ikke så fristede af retter, der kræver en tændt ovn i timevis. Den nye opmærksomhed på det hjemlige energiforbrug er vigtig, men det vil måske overraske mange danskere, at det er i industrielle processer, der går mest energi tabt. Faktisk går cirka halvdelen af den energi, der bruges i industrien tabt – for eksempel i form af varmeenergi, der lukkes ud det fri uden at blive brugt til noget.

En energiø på land

Det er blandt andet det tab af energi, vi prøver at standse i den grønne industripark GreenLab ved Skive. Her arbejder vi på at skabe fremtidens energisystemer, hvor energi kan bruges cirkulært, og hvor vi ikke tænker energi som noget, der hører til i forskellige siloer – el, varme, gas etc. – men finder måder, hvorpå vi kan omdanne én type energi til en anden type energi, så vi udnytter energiens potentiale i langt højere grad – det er det, man kalder sektorkobling. Man kan sige, at vi har skabt et stort springbræt til energiøerne på land, hvor vi arbejder med fire kerneområder, som jeg her vil gennemgå kort.

1. Vi tester power-to-x som de første

Vi er lige nu ved at bygge et storskala testanlæg til power-to-x, som får sin energi fra vores sol- og vindpark via en direkte kobling. Det er helt unikt og kan kun lade sig gøre, fordi vi har fået status af regulatorisk testzone. I en regulatorisk testzone kan udvalgte innovative energi- og forsyningsløsninger få tildelt en midlertidig dispensation fra regler, der ellers ville forhindre projekternes gennemførelse. Med vores status som regulatorisk testzone har vi mulighed for at prøve de teknologier af, der skal være med til at drive den grønne omstilling. Og lige så vigtigt – prøve af, hvordan de virker i sammenhæng. Det er en vigtig løftestang til den opskalering og sektorkobling, der skal til forud for etableringen af de planlagte energiøer.

2. Virksomhederne i parken kører på grøn strøm og deler deres energi

Når power-to-x-anlægget er oppe at køre, kommer det til at betyde, at de industrivirksomheder, der ligger i vores industripark og som alle arbejder med teknologier inden for den grønne omstilling, bliver koblet på de grønne energikilder, så de kører på 100 procent grøn strøm. Men det stopper ikke der. Virksomhederne i industriparken deler også deres overskydende energi med hinanden via vores unikke SymbiosisNet™, der gør det muligt, at én virksomheds overskudsenergi bliver en anden virksomheds ressource. SymbiosisNet er energiens svar på andelssamfundet, hvor den fælles indsats giver en fælles gevinst. For eksempel bliver én af virksomhedernes overskudsvarme kanaliseret hen til en anden virksomhed, hvor den fungerer som en supplerende energikilde, der fortrænger naturgas. En industriel symbiose som GreenLab kan således, selv med et energiintensivt forbrug, sikre en effektiv udnyttelse af vedvarende energi og aflaste elnettet, når det er hårdt belastet ved at udnytte nye lagringsmuligheder. Så kan vindmøllerne blive ved med at snurre og udnytte det fulde potentiale af vedvarende energi, uden flaskehalse.

3. Forskning med jord under neglene

GreenLab arbejder tæt sammen med de tekniske universiteter i Danmark og fungerer som test-site, når teorier skal prøves af i praksis. Der er for øjeblikket 10 forskningsprojekter i gang i parken med interdisciplinært fagligt indhold og målrettet opskalering af lovende energisystemer og -teknologier. Den grønne omstilling kræver eksperimenter med nye energiformer og forskning, der prøves af i praksis og i stor skala, så vi hurtigt kan finde ud af, hvad der kan arbejdes videre med, og hvad der ikke fungerer.

4. Lokal forankring og lokal forandring er en del af fundamentet

GreenLab er blevet til som et offentligt-privat partnerskab, hvor Skive Kommune og lokale private aktører tog den indledende risiko på sig. Det betyder, at vi er stærkt lokalt forankret, og det er altafgørende for os, at vores arbejde er med til at skabe lokal grøn vækst på Skiveegnen. Fra vi i 2019 startede på en bar mark til i dag, er der skabt cirka 100 nye fuldtidsjobs, over 180.000 timers merarbejde for lokale selskaber, 489 millioner kroner i kapitalinvesteringer og over 2,6 milliarder kroner i nye investeringer i matriklens udvikling og drift. Det er vi stolte af, og det håber vi kan tjene som inspiration for fremtidens grønne industriparker.

Vi drømmer om at blive copy/pastet

Det er vores store ambition, at GreenLab ikke kun skal være en solstrålehistorie for Skive-egnen, men tjene som arbejdstegning for en række andre landlige områder, hvor sol og vind er rigelige, og hvor potentialet for at udnytte det er stort. Vores håb er, at de læringer, vi har gjort os siden opstarten, kan blive fundamentet for en række nye industriklynger – både i Danmark og i udlandet – så der opstår sammenhængende energisystemer, der reducerer industriens energispild så mange steder som muligt. Jeg er netop hjemvendt fra USA, hvor vi indgik en aftale med en stor infrastrukturvirksomhed i Nevada om at lære fra os, så USA også kan få et eller flere GreenLabs. Og der er også brug for frontløbere i Danmark. Jeg håber derfor, at Bornholm er den næste lokation, der kunne tænke sig at bruge nogle af GreenLabs erfaringer til at skabe deres egen udgave af grøn vækst med øje for det, som borgerne ønsker sig. Vi er klar til samarbejdet, når I har brug for det.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.