– Jeg var der mest i mine teenageår i slutningen af 80'erne og i 90'erne og indtil hans død. Han havde værksted i et gammel silderøgeri lige ud til vandet, når man kommer gående fra Svaneke ad Strandstien. Han var en ganske dannet mand, for han kom jo fra en velhavende familie, som ejede Carlsens Forlag, men han var den skæve type i familien, som brød ud og gjorde noget andet end at gå ind i firmaet. Han har også gået på billedhuggerskolen, ligesom jeg har gjort, og har stået i de samme lokaler, jeg har stået og arbejdet i, tilbage i 50'erne. Han kørte meget en kunstnerstil og gjorde grin med mange ting.
Med borgerskabet?
– Ja, det kan man sige. Han kunne være gøgler- og cirkusagtig og havde en kubistisk, grafisk stil. Jeg synes, han var rigtig god til at tegne, det var noget af det, jeg var allermest vild med. Og han har nok været igennem en anden kamp, end den jeg selv har været igennem, for jeg har jo mødt forståelse fra min bagland, da jeg ville være kunstner, den opbakning fik han ikke. Han var en udbrydertype og jeg syntes, det var skideskægt at være på hans værksted, fordi der var så meget gøgl og ballade.
Var han inspirerende for dig?