– Er du interesseret i at komme tæt på naturen og nyde det sociale, mens du nyder svømningen i åbent havvand? Så kan vi tilbyde træning op til OW-sæsonen med crawlteknik og sikker udgang under sæsonen på Bornholm, hos venskabsklubber og stævner, fortæller Benny Henri Nielsen og oplyser, at der er introdag til OW søndag den 15. juni.
Allerede mandag den 12. maj klokken 19.30 til 21.00 er der mulighed for at høre mere om de to nye tilbud, når svømmeklubben holder infoaften i RIK's klubhus.