– Ja, og i det lange løb betyder det måske ikke så meget, at der har været en forsinkelse. Nu blev det så mere, end jeg havde regnet med, også på grund af corona. Jeg har tre små børn, så det kostede nok et ekstra år.
Har det været sværere for dig end forventet at få den effekt frem, som du ønskede, hvor det ser ud, som om cementen er smeltet?
– Altså, en af grundene til, at jeg er i den her branche, er, at hver gang, jeg har lavet et rigtig kompliceret projekt, så er jeg frisk på nye udfordringer, fordi jeg glemmer, hvor svært det var. Der er altid mange praktiske ting og løsninger, som på papiret ser enkle ud, men ikke er det, når man står med tingene hands on. Jeg er jo ikke uddannet håndværker, så for mig har det også været en læreproces, og det er helt fint. Og jeg er glad for det resultat, som står der nu, det ligner meget godt det drømmebillede, jeg havde af skulpturen.
Der har været en del debat om de første rundkørslers kunst, har det spillet nogen rolle for dig?
– Nej, det vil jeg ikke sige, det har. Jeg har været i den her kunstverden i 30 år og ved også, at hver gang, man stiller noget op ude i det offentlige rum, er der delte meninger. Jeg lytter til kritikken, men for at lave noget i det hele taget er man nødt til at være tro mod sin egen fornemmelse og prøve at gøre det bedste stykke arbejde, man kan, ud fra den. Og hvis man skal forklare det simpelt, så kan nogen li' jazz, andre kan li' klassisk, og det der med at prøve at gøre alle folk tilfredse kan jo ikke lade sig gøre. Du kan prøve at forklare dine bevæggrunde, men nogen vil altid synes, det er helt ude i skoven.