Esben Klemann er glad for sin 'lille gnalling'

Esben Klemann er glad for sin 'lille gnalling'
Esben Klemanns cementskulptur står nu klar i rundkørslen på Torneværksvej i Rønne. Foto: Berit Hvassum
INTERVIEW | RØNNE | ABONNENT | 27. NOV 2021 • 15:30
INTERVIEW | RØNNE | ABONNENT
27. NOV 2021 • 15:30

Pengene til kunsten i tre rundkørsler på ringvejen i Rønne blev doneret i 2015, og nu er skulpturerne endelig på plads. Indvielsen finder sted den 3. december.


Den har været længe undervejs, Esben Klemanns cementskulptur i rundkørslen på Torneværksvej, Rønne, for det var i 2015, pengene blev doneret, og enhver ved jo, hvad årene siden har bragt af kvababbelser på verdensarenaen.

I stigende grad er vi i de forgangne år blev opmærksomme på, at indlandsisen smelter, gletsjerne gør, tundraen og – ja, tag selv et smut forbi Torneværksvej – selv cementen smelter åbenbart.

Det er det dog mere som et kunstnerisk udtryk, og når Klemanns rundkørselskunst her i avisen på lederplads er blevet betegnet som "den smeltede gylletank af Esben Klemann" er kunstneren sådan set med på dén, for det udtryk bruger han da også selv i den tekst, han har skrevet til Tidende om sit kunstværk, og som bliver bragt andetsteds.

Det stod omsider tidligere på efteråret færdigt som det tredje kunstvært i en rønnerundkørsel. For siden Brdr. E., S. & A. Larsens Legat donerede 1.250.000 kroner til at udsmykke de tre rundkørsler langs ringvejen, blev Nils Erik Gjerdevik allerede i 2016 færdig med sit projekt i rundkørslen ved Snorrebakken, mens det andet og stærkt omdiskuterede værk blev realiseret i 2018 med opsætningen af Vibegårds Rundkirke af kunstnerduoen Randi og Katrine.

Inden da, nemlig i 2017, var det på et tidspunkt forventet, at Esben Klemanns smeltede betonmur skulle være etableret, hvilket altså ikke blev til noget. Den helt korte version på, hvorfor det ikke lykkedes, er, at der ikke i hans budget var luft til at hyre håndværkere eller assistenter til for 500 kroner i timen at bistå ham.

– Jeg valgte alligevel at lave et projekt, som var så ambitiøst, at det altså trak ud, fordi jeg selv skulle varetage det meste, siger han.

– Men jeg gik ind i det med åbne øjne og kastede mig ud i fuld længde. Hellere det end lave et værk, som bliver for småt, og det har jeg også bedst erfaring med fra tidligere. Jeg prøver at undgå at cutte for meget ned på sådan et projekt af praktiske hensyn, selv om det kan være svært.

Drømmebillede

Hellere være ambitiøs?

– Ja, og i det lange løb betyder det måske ikke så meget, at der har været en forsinkelse. Nu blev det så mere, end jeg havde regnet med, også på grund af corona. Jeg har tre små børn, så det kostede nok et ekstra år.

Har det været sværere for dig end forventet at få den effekt frem, som du ønskede, hvor det ser ud, som om cementen er smeltet?

– Altså, en af grundene til, at jeg er i den her branche, er, at hver gang, jeg har lavet et rigtig kompliceret projekt, så er jeg frisk på nye udfordringer, fordi jeg glemmer, hvor svært det var. Der er altid mange praktiske ting og løsninger, som på papiret ser enkle ud, men ikke er det, når man står med tingene hands on. Jeg er jo ikke uddannet håndværker, så for mig har det også været en læreproces, og det er helt fint. Og jeg er glad for det resultat, som står der nu, det ligner meget godt det drømmebillede, jeg havde af skulpturen.

Der har været en del debat om de første rundkørslers kunst, har det spillet nogen rolle for dig?

– Nej, det vil jeg ikke sige, det har. Jeg har været i den her kunstverden i 30 år og ved også, at hver gang, man stiller noget op ude i det offentlige rum, er der delte meninger. Jeg lytter til kritikken, men for at lave noget i det hele taget er man nødt til at være tro mod sin egen fornemmelse og prøve at gøre det bedste stykke arbejde, man kan, ud fra den. Og hvis man skal forklare det simpelt, så kan nogen li' jazz, andre kan li' klassisk, og det der med at prøve at gøre alle folk tilfredse kan jo ikke lade sig gøre. Du kan prøve at forklare dine bevæggrunde, men nogen vil altid synes, det er helt ude i skoven.

Hvordan er det så omsider at være færdig med kunstværket?

– Haha, det er faktisk ret syret. Nu har jeg jo gået med det her projekt så længe, at jeg helt har glemt, at der også ville være en slutdato på det. Det har virkelig fyldt meget og gør det stadigvæk, og jeg skal lige vænne mig til tanken, men jeg er glad for, at der nu står noget, og jeg er glad for det, jeg ser. Jeg skal også lige se det nogle gange for at få det helt på plads oppe i hovedet. Men jeg synes, jeg er kommet i mål.

Hvad håber du for dit værk i fremtiden?

– Mit udgangspunkt er, at alle folk vil tænke, at man har et motiv eller noget præcist, man gerne vil sige, men det har jeg faktisk ikke. Jeg har nogle grundforudsætninger for det, jeg foretager mig, og som jeg håber kommer til udtryk, men jeg betragter det mere som et oplæg til at åbne fantasien end som et decideret svar på noget eller en kommentar til noget. Jeg håber, det inspirerer folk, og hvis nogen synes, det er grimt eller mærkeligt, kan også været et oplæg til at tænke nogle tanker. Der er mange former for affektion.

Rasende reaktioner

Og hvis man kalder kunstværket for den smeltede gylletank?

– Det er klart, at en takket cirkel, som er opretstående på den ene side, jo ligner en gylletank, men det, jeg arbejder med, er, at jeg prøver at forvrænge noget normalt, og når skulpturen ligger der på kanten af landet, hvor der mange steder er gylletanke og langbrugskonstruktioner, er det en logisk form at tage fat i. Og det tankevækkende for mig er, at tager man fat i landbruget, og hvor dominerende det rent faktisk er ude i landskabet i hele Danmark, så er der nok begyndt at komme debat omkring det, men det er mere accepteret, fordi det handler om produktion og har en rationel årsag. Men sætter du noget op, som nok er et stort værk, men i forhold til landbrugets konstruktioner kun fremstår som en lille gnalling, så kommer der nogle gange nogle virkelig rasende reaktioner. Men hvad med alt det, der står lige ved siden af?

Hvordan opstod ideen til værket?

– Det er svært at forklare. Hvis du kigger på det, jeg har lavet tidligere, så er det noget, der har udviklet sig helt tilbage til, da jeg for 20 år siden var færdig på akademiet. Jeg ville gerne væk fra podier og institutioner og prøve at integrere tingene, og så er det bare vokset i løbet af de forskellige projekter. Tanken er formet af en masse overvejelser og erfaring, men helt konkret: Jeg kom op og så cirklen, og så er det ligesom "blip", og så sidder den der. Og så er det svært at ryste den af sig igen. Jeg kan godt tænke, at okay, hvis man er seriøs, så går man og vender og drejer sådan en tanke, men min hidtidige erfaring siger, at den idé, jeg får til at starte med, er den, der virker for mig, siger Esben Klemann.

Han har tænkt sig selv at møde op den 3. december, når man kan komme med på en kunstbustur ved indvielsen af de tre gange rundkørselskunst i Rønne. Der er tilmelding på mail til Fritid og Kultur på kf@brk senest den 30. november 2021.