Peter Poulsen: Kunsten at vegetere

NOTITS | 10. MAJ • 11:00
Af:
Peter Poulsen
NOTITS | 10. MAJ • 11:00

Jeg blev bedt om at spille med

i en dokumentarfilm

en lille rolle som tilfældig dansker

der drikker øl

på et gammeldags værtshus.

Jeg skulle bare sidde og se ud i luften

vegetere, tror jeg de kaldte det.

Det er første og eneste gang

jeg har vegeteret mod betaling.

Rollen var stum.

Jeg drejede glasset og smagte på øllet

nøjagtig som assistenten havde bedt mig gøre

jeg kunne læse anerkendelsen i hans øjne

og var ganske tilfreds med min præstation.

Så blev kameraet slukket

og lamperne med.

Grejet blev pakket sammen og fjernet.

Tilbage var de sædvanlige gæster

i den gode gamle virkelighed.

PETER POULSEN OG BORNHOLM

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt ”KUNSTEN AT BEGETERE” står i ”Månens bagside”, som udkom i 2013.

FÅ ABONNEMENT