Kulturelle oplevelser: Autentiske beretninger

SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 9. maj 2025 • 20:00
Af:
Danny Christensen
Allinge
tidligere anbragt
SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 9. maj 2025 • 20:00

Historien om Sprogø-pigerne og det danske velfærdssystems glemte skæbner.

"Vi glemmer jer ikke".

Det står over porten til Danmarks Forsorgsmuseum.

Dette museum er virkelig et besøg værd. Det ligger i centrum af Svendborg i Fattiggården. I disse autentiske bygninger er der fyldt med tankevækkende udstillinger og tableauer.

Fra 1923 til 1961 blev cirka 500 unge kvinder tvangsanbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.

Lederen af Forsorgsmuseet er historikeren Sarah Smed, der sammen med antropolog og historiker Stine Grønbæk Jensen har skrevet den formidable Pigerne fra Sprogø. Læs den!

Bogen er fyldt med autentiske beretninger om anbragte unge piger, der bar betegnelsen åndssvag.

Det første skridt blev taget i 1922, da De Kellerske Anstalter fik penge til en ø-anstalt for lettere åndssvage og erotisk abnorme kvinder. Næste skridt kom i 1929, hvor man indførte Europas første sterilisationslov.

Socialreform og fremskridt

K. K. Steincke (1880-1961), var en fremsynet socialdemokratisk politiker under Stauning og Hedtoft.

Han blev socialminister i 1929. Han ønskede en ny retning for dansk socialpolitik. Han ville udskifte almisser med en rettighedsbaseret hjælp og udtalte: “Enhver, der lever, ethvert menneskeligt væsen, skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse og skal, om fornødent, have beskyttes og plejes”.

Racehygiejne.

Men Steincke indførte også racehygiejne

“Kun i én henseende må samfundet være på sin post: Nemlig med hensyn til forplantningen. Hvis et menneskeligt væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang er født, skal han/hun have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen, for så vidt han/hun kan, og hensynet til vedkommendes medmenneskers velfærd tillader det. Men én ret skal han/hun miste, én mulighed skal berøves, nemlig muligheden for at overføre sine mangler, til efterkommere og på den måde forevige og mangedoble ulykken”.

Særlovene fik store konsekvenser for mange mennesker. Antallet af såkaldt åndssvage, der blev anbragt på anstalter og i familiepleje, steg voldsomt fra cirka 7.500 i begyndelsen af 1930'erne til mere end 23.000 i 1960'erne.

Bogen er i den grad anbefalelsesværdig. Et utal af personlige, autentiske beretninger fortæller grusomme historier, fra et liv i fornedrelse og afmagt. Det er en blændende, dokumentarisk bog, der burde læses af enhver.

"Kulturelle oplevelser" er Tidendes serie, hvor folk kan fortælle om kulturelle oplevelser - denne gang et museum og en bog. Der er ikke tale om anmeldelser, men netop om oplevelser.

FÅ ABONNEMENT