Du er nervøs for weekendafgangene?
– Ja. Lige nu er situationen godt nok den, at vi har udlejet det meste, så helt aktuelt er det ikke noget stort problem, men det kan det blive, hvis vi skal udvikle os og vækste. Vi så det allerede i forbindelse med Kristi himmelfartsdag i år, hvor vi kunne have solgt langt mere, men vi kunne ikke få folk hjem om søndagen. Nogle gæster kunne vi flytte, så de rejste af sted mandag morgen i stedet, men det er jo ikke alle gæster, der kan det.
Men næste år bliver den nye store hurtigfærge Express 5 jo indsat?
– Ja, og den kan da løfte noget, men ikke vildt meget mere. Sidste år sejlede Bornholmslinjen på Rønne-Ystad med Express 1 og Express 2, hvor rederiet i år sejler med Express 1 og Max, som er noget mindre og kan tage både færre biler og færre passagerer end Express 2. Så alene ved tre dobbeltture på en dag bliver det rigtig mange færre passagerer og biler, der kan komme med, og på den måde går det den gale vej. Der er et kæmpe marked, som ville kunne vækste, men færgen er en show stopper.

Grafik: Christina Skovmose