Flytter fra Bornholm: 'Jeg kommer tilbage. Det kan jeg love dig'

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Det blev kun til tre år i Bornholms Politi for Dannie Rise, som har fået nyt job på Københavns Vestegn. Flytningen bliver imidlertid ikke et farvel til den bornholmske musikscene og de mange bekendtskaber, han har fået her.

Det er ikke meget mere end tre år siden, Dannie Rise tog beslutningen om at prøve noget nyt.

Han tog mod til sig, rykkede teltpælene op af de københavnske brosten og bankede dem ned i den bornholmske klippegrund.

– Jeg har et hjerte for Bornholm, og jeg har relationer herovre. Det havde jeg også på forhånd, så jeg tænkte, at nu skulle jeg give det et skud, slippe det trygge og kendte - altså København, hvor jeg har været siden reformen i 2007. Nu skulle jeg prøve noget andet, fortæller han.

Den nye flerårsaftale er netop ankommet, og der er vældig travlt på politigården, hvor Dannie Rise startede som chefpolitiinspektør i februar 2023. Det var dog først i juli sidste år, han blev ansat i en femårig stilling.

– Da jeg kom til Bornholm, blev jeg mødt med en utrolig varme og imødekommenhed rent fagligt og arbejdsmæssigt, men jeg fandt også ud af, hvad Bornholm er udover det, fortæller han.

– Jeg tror ofte, der går sådan en historie om, at det kan være virkelig svært at blive indlemmet i et lille samfund. Men det synes jeg slet ikke, det har været. Jeg synes virkelig, at bornholmerne er gode til at åbne op, tage imod og sige 'kom, du er en af os nu'.

På gensyn

Fra nytår er det imidlertid slut med at have sin daglige gang på Zahrtmannsvej i Rønne.

I stedet skal Dannie Rise møde ind på politistationen hos Københavns Vestegns Politi, hvor han skal arbejde som linjechef i efterforskningen - og her er det store spørgsmål, om flytningen giver anledning til refleksion over de seneste år på Bornholm.

– Det har været meget lærerigt, for Københavns Politi er en kæmpe maskine og en stor politikreds med mange fagområder og rigtig mange opgaver.

– Når man så kommer til en politikreds som er markant mindre og man skal løse nogle opgaver med de ressourcer, man har til stede, så finder man ud af, hvor dygtige folk herovre skal være, for de har rigtig mange kasketter på, fortæller han.

Han er imponeret over, at Danmarks mindste politikreds kan løfte så mange opgaver, som den gør, og han tager mange af de ting med sig, som han har lært. Det er da også med et vist vemod, når han skal vinke farvel og drage videre på sit næste eventyr. Han forestiller sig imidlertid, at det snarere bliver et 'på gensyn' frem for farvel.

– Jeg vil hellere sige på gensyn, for man skal jo aldrig sige aldrig, og man ved ikke, hvordan fremtiden arter sig, så jeg måske en dag får en kobling til Bornholm igen.

Han synes blandt andet, at det har været spændende at stå for sikkerheden på Folkemødet, hvilket er den helt store politimæssige begivenhed i den bornholmske kreds.

– Det er ikke dumt at kende det indefra, hvis jeg på et tidspunkt bliver en af dem, der skal assistere herovre - så er det godt at vide, hvordan det hele er bygget op.

Mere fart over feltet

Efter det er blevet meldt ud, at han har søgt videre og derfor flytter fra Bornholm, har han også fået mange søde og varme tilkendegivelser fra folk, han kender.

– Man bliver næsten helt rørt, fortæller han.

Han havde ikke selv troet, at han skulle søge videre efter bare tre år.

– Det kunne sagtens have formet sig sådan, at jeg havde været her i længere tid, for det er virkelig et af de steder, jeg har været rigtig glad for, og hvor jeg hele tiden synes, der har været noget at fordybe sig i.

– Men det er bare ikke hver dag, at der dukker en stilling op, som den jeg har søgt på Vestegnen, så det er ikke altid, man selv kan få lov til at bestemme, hvornår det er tid til at lave et skifte. Men det er ikke et fravalg af Bornholm. Tværtimod, understreger han.

På Vestegnen er kriminalitetstrykket helt anderledes, og man har oftere brug for de blå blink og den skudsikre vest, end man har på Bornholm. Selvom det er lidt forbudt, så glæder chefpolitiinspektøren sig faktisk til, at der kommer lidt mere fart over feltet.

– I en samfundsmæssig kontekst ser jeg det nok som lidt forkert at sige, at man savner alvorlige forbrydelser, for dem vil vi jo helst være foruden, forklarer han.

– Det pirrer en professionel nysgerrighed, men det er paradoksalt, at man søger det spændende og udfordrende, for der er jo nogle borgere i den anden ende, som det går udover.

– Men så skal vi jo have opklaret de sager, så det ikke sker igen.

Tårnhøjt niveau

Dannie Rise er heller ikke helt klar til at sige farvel til det bornholmske musikliv, som det viste sig at være helt ukompliceret at blive en del af.

– Den korte historie er, at jeg tog op på Provianten i Gudhjem for at høre jazz, og så spurgte jeg, om de manglede en bassist, og det gjorde de så, fortæller han med smil i stemmen.

Siden er det blevet til mange times jazz med både orkesteret fra Provianten og i mange andre musikalske sammenhænge.

– Min oplevelse er, at det musikalske niveau herovre er tårnhøjt. Det må jeg bare sige. Ikke at det overrasker mig, men jeg har virkelig fået syn for sagen, fortæller han.

Det gælder både om sommeren, hvor det er højsæson for udendørs livemusik, men også igennem vinteren.

– Jeg har fået lov til at spille med på sådan en fælles øveweekend til februar, hvor Rønne Jazzklub samler en masse musikere, og så er der en koncert om søndagen, fortæller han.

Han er overbevist om, at han nok skal få mulighed for at spille masser af musik på Bornholm, selvom han i fremtiden skal rejse lidt længere for det.

– Men der er jo lige langt om man skal fra Bornholm til Sjælland, som hvis man skal fra Sjælland til Bornholm, og det er faktisk ikke særlig galt. Man kan tage kombardo-bussen, flyet eller bare sin egen bil, forklarer han fortrøstningsfuldt.

– Jeg kommer til at holde fast i mine musikalske forbindelser, for det er en kæmpe fornøjelse.

Den afgående chefpolitiinspektør medgiver, at der også er et levende musikliv på den anden side, men fordi antallet af mennesker er så begrænset på Bornholm, oplever han, at det er nemmere at komme med i bands og musikalske projekter, end det er i hovedstaden, hvor der er mange flere om buddet.

– Så jeg kommer tilbage. Det kan jeg love dig!