Peter Juel vil fremskynde evaluering af sejlads

FÆRGER

Ved færgeforliget i 2014 blev det indskrevet, at hvis de vækstrater og positive tendenser, man spåede om, kom til at ske fyldest, så skulle partierne lave en evaluering fem år efter kontraktstart, altså i 2023.

Som omtalt i Bornholms Tidende lørdag og onsdag er situationen nu den, at Bornholmslinjen dels er presset på fragtkapaciteten, dels på kapaciteten, når det kommer til passagerer og biler.

Og faktisk toppede kapaciteten i 2020. Den er således mindre i år og det samme vil gælde for 2022.

På den baggrund mener Venstres bornholmske folketingsmedlem, Peter Juel-Jensen, at det kunne være en god idé, at forligskredsen stikker hovederne sammen tidligere end aftalt.

Der er ingen grund til at vente til 2023, mener han.

– Nu kan vi jo se i god tid, inden de fem år er gået, at vi har en udfordring med kapaciteten, så jeg vil straks gå ind til min partikollega Kristian Pihl Lorentzen, som er vores transportordfører i Transportudvalget, og forklare ham, at vi lige skal læse Bornholms Tidende, for det ser ud til, at de vækstmål, vi havde regnet med, har været for defensive, siger Peter Juel-Jensen.

– Vi er nu inde at have udnyttet store dele af vores kapacitet, og derfor bør Venstre foreslå, at vi fremrykker evalueringen med forligspartierne. Ellers lægger vi et loft på udviklingen af Bornholm, og det har aldrig være meningen med den her aftale, så vi må jo hæve loftet. Færgeforliget skulle understøtte vækst og beskæftigelse på Bornholm, så når vi nu banker panden mod kapacitetsloftet, skal der politisk handling til. Og sikkert også friske penge, men det skal formentlig være både fra staten og fra aktøren. Bornholmslinjen bør kunne se, at det er en god forretning, og det vigtige er, at kapaciteten kan sikre, at det bornholmske erhvervsliv kan udvikle sig endnu mere og understøtte det bornholmske samfund. Derfor må vi foreslå transportministeren, at han indkalder forligskredsen.

Bornholmslinjen gør, hvad den skal i forhold til kontrakten og har endda af egen drift bygget den store Express 5, hvilket er ud over, hvad rederiet er forpligtet til, så det her skal vel løses politisk?

– Ja, men det er også derfor, vi lavede et udbud – for at få nogle markedskræfter ind, hvor man siger "okay, der er udsigt til, at det her bliver en rigtig god forretning. Det kræver noget ekstra kapacitet". Og så kan det da være, at forligskredsen siger, at vi må gå i nogle realitetsdrøftelser med Bornholmslinjen og finde ud, hvad der skal til, for at der bliver kastet noget ekstra kapacitet ind, siger Peter Juel-Jensen.

– Der synes jeg måske, at vi også godt kan presse dem lidt på maven, for det skal ikke nødvendigvis være sådan, at vi bare tilfører yderligere statslige midler, vi kan godt foreslå Bornholmslinjen at sejle noget mere, og det kan de vel se en god forretning i, når nu de kan sælge billetterne. Man kan sige "kære Bornholmslinjen, vi slår halv skade om det" – eller hvad ved jeg.

De to procent

Men rederiet har jo en kontrakt, og det er vel bare den, det skal leve op til?

– Ja, de har en kontrakt og leverer det, de skal, så man kan ikke komme efter dem. Men de er også forretningsfolk i Bornholmslinjen, og det skulle gerne være fordelen ved, at man laver et udbud og ikke bare lader staten stå for sejladsen. Når jeg hele tiden har stået på mål for, at det er en god idé at benytte en privat aktør, er det netop, fordi markedskræfterne gerne skulle aktiveres og få energi fra, at der kommer mere gang i hjulene. Så løsningen er ikke kun at tilføre flere penge, men det er en del af løsningen.

Når man kigger hen over udbuddet af rejser i højsæsonen, er der en del dage, hvor det er nærmest umuligt at få en billet allerede nu, og i givet fald koster det måske op imod 1.000 kroner at komme bare én vej med sin bil. En ting er turisterne, men det rammer jo også helt almindelige bornholmere?

– Der er jo de der to procent af billeterne, som bliver frigivet 24 timer inden enhver afgang. De har da reddet mig to gange, men jeg må også nok sige, at man har det ikke godt i maven, når man venter på om det lykkes, siger folketingsmedlemmet.

Dertil kommer, at der bliver meget dyrt. Er det ikke på tide at kigge på det?

– Der er ingen tvivl om, at vi stadig har nogle udeståender, når det kommer til den samfundsbetingede sejlads, og det bør være sådan, at øboere med et uopsætteligt ærinde altid er sikre på at kunne komme frem og tilbage med kort varsel.

Det er den bedste nyhed af alle!

– Umiddelbart vil jeg sige, at det er glædelige nyheder. Det er kanongode nyheder!

Sådan lyder reaktionen fra Venstres bornholmske folketingsmedlem Peter Juel-Jensen til, at det som beskrevet i Bornholms Tidende onsdag viser sig, at kapaciteten på Rønne-Ystad-ruten i år er en del mindre, end den var i 2020, og at det samme gælder for 2022, hvor den samtidig også bliver mindre end i år.

Der er dog en årsag til hans reaktion, idet han samtidig erkender, at den manglende kapacitet i forhold til passagerer og biler kan være et problem på Bornholm.

Men han mener, at det er glædeligt, at kapaciteten er presset, fordi tallene siger noget om, at der er kommet godt gang i øen.

– Det betyder, at vi på relativt kort tid har formået at fylde vores færger, og det vidner forhåbentlig også om, at der kommer mere gang i Bornholm. Det bliver mere attraktivt med bosætning, vi får et større skattegrundlag og så videre, siger han.

– Så intentionen med det forlig, der blev indgået i 2014, hvor vi lavede en aftale om, at den fremtidige færgebetjening af Bornholm skulle være med til at skubbe udviklingen, den er ved at være indfriet.

Bornholms Tidende skrev i lørdags, at også når det kommer til fragten på Køgeruten er grænsen ved at være nået?

– Ja, men det er også den bedste nyhed af alle! Du og jeg havde da ikke for måske 10 år siden regnet med, at det ville se sådan ud nu. Det vidner om, at der er ved at komme rigtig godt gang i det bornholmske samfund, siger politikeren.

FAKTA

I april 2018 fik Bornholmslinjen af staten tildelt penge som et fast årligt tilskud til en fjerde daglig afgang på Rønne-Ystad-ruten.

Det viste sig dog, at denne fjerde afgang havde lavere netto-omkostninger end forventet. Der var simpelthen flere passagerer, der benyttede afgangen, og dermed blev omkostningerne i form af brændstof, mandskab på færgerne og så videre lavere pr. passager, end beregningerne havde vist. Det betød, at der blev genereret en pulje af penge i 2018 og -19, som Bornholmslinjen udløste i 2020 og - 21 i den såkaldte "frekvenspulje", som betalte for flere afgange, altså en højere frekvens på Rønne-Ystad-ruten. Disse ekstrature blev naturligvis placeret, når der var mest pres på, og der har været indsat ekstrature i både 2020 og 2021.

I år bliver der således råd til sejle i alt 388 af disse ekstrature – som ligger ud over rederiets kontraktlige forpligtelser.

I 2022 får rederiet det samme tilskud til den fjerde frekvens som hidtil, men eftersom denne frekvens stadig vil have færre nettoomkostninger, kan puljen dække både den fjerde frekvens og en række ekstra afgange hen over 2022.

Hvor mange ekstra afgange, der kommer på tale, regner Bornholmslinjen på, og det tal vil komme til høring i Trafikkontaktrådet. Også fremover vil puljen til den fjerde afgang generere penge til ekstra afgange – blot ikke så mange som i 2020 og -21, da de opsamlede midler er sejlet væk nu, oplyser rederiet.

Set i forhold til både 2020 og 2021 vil den samlede kapacitet – på trods af, at den større Express 5 indsættes næste år – dog falde i 2022.

Størst var selve færgekapaciteten i 2020, da Rønne-Ystad blev besejlet af Express 1 og 2. Kapaciteten blev mindre, da Express 2 i 2021 blev afløst af den mindre færge Max – men færgernes størrelse er kun ét parameter, dertil kommer jo frekvensen, antallet af daglige afgange.

I 2022 bliver den større hurtigfærge Express 5 indsat, og den skal sejle på ruten sammen med Max. Det løfter selve færgekapaciteten, så den bliver lidt større end i år, men den bliver stadig ikke så stor som i 2020.

Og eftersom der kommer færre ekstrature betalt af frekvenspuljen i 2022, bliver den samlede kapacitet på Rønne-Ystad-ruten formentlig mindre i forhold til både 2020 og 2021.