Køgefærgen er proppet til randen med gods og kan snart ikke rumme mere

ERHVERV

Historietime: Da de bornholmske færgeruter senest kom i udbud, stillede staten nogle bestemte krav til både passagerkapacitet og fragtkapacitet.

Molslinjen, som vandt udbuddet, byggede fragtfærgen Hammershus og ombyggede hurtigfærgen Express 1 for at kunne honorere statens kapacitetskrav.

I sommeren 2018 overtog Molslinjen ruterne og efter begyndervanskeligheder, begyndte passagertallene at vokse stødt. Tallene oversteg alt, hvad både Molslinjen og den bornholmske turistindustri havde forventet.

– Vi havde jo tocifrede vækstrater de første somre, hvor det buldrede derudad, fortæller pr- og kommunikationschef i Molslinjen, Jesper Maack.

På trods af corona og nedlukninger fortsætter Bornholm med at være populær, og passagertallene bliver ved med at vokse. Det betyder, at der stort set ikke er mere plads tilbage til trailere og lastbiler på Hammershus.

– Den store passagertilstrømning, den smitter også af på fragten. Jo flere mennesker, der er på øen, jo mere mad og deslige, skal der fragtes over, siger Jesper Maack.

Hertil kommer også, at øens popularitet har medført øget økonomisk aktivitet, som smitter af på hele øens økonomi. Særligt byggebranchen. Læg hertil også vindmøllebyggeriet ved Kriegers Flak. Alt sammen betyder mere gods.

Godstransporten voksede i årets første fire måneder med seks procent sammenlignet med samme periode sidste år, og i forhold til 2019 er godsmængden steget fire procent. Ifølge Molslinjens egne tal.

– Det er åbenlyst, at kapacitetsudfordrigner er kommet, og det er jo godt. Det er et luksusproblem. For når det går godt for færgeruten, er det fordi det går godt for Bornholm. Altså folk kommer ikke til Bornholm for at sejle med os, de kommer for at opleve Bornholm, siger Jesper Maack.

Forsøger at skabe plads

Lige siden Molslinjen tog over, har selskabet i samarbejde med Bech-Hansen & Studsgaard, der håndterer fragten, lært af de løbende erfaringer og optimeret pålæsningen bedst muligt.

Indtil videre har Molslinjen og Bech-Hansen & Studsgaard således kunnet presse fragtkapaciteten lidt mere og lidt mere.

– Men det er klart, at der er en grænse, og at vi nærmer os den grænse. Hvornår er dog ikke til at sige, siger Jesper Maack.

– Den bedste måde at se det på, er at færgen melder udsolgt. Det betyder, vi er helt ude i hjørnerne på færgen med godset, og det vil enhver i fragterhvervet på Bornholm også bekræfte.

Reserveskibet Povl Anker

At sende mere gods med Ystad-Rønne-ruten er heller ikke en løsning, da lastbilerne og -trailerne vil stjæle en del plads fra bilpassagerne.

At sætte ekstra afgange ind, som Molslinjen også gør på Ystad-ruten, er heller ikke en løsning, siger Jesper Maack.

– Fordi turen mellem Køge og Rønne er så lang og skibet ikke sejler så hurtigt. Og Hammerhus er også den færge, der dækker rejsen til og fra Sassnitz, som også er en supervigtig rute, når de tyske gæster får lov til at rejse ind igen.

– Det rigtig gode spørgsmål er, hvad gør vi så? Den oplagte løsning, det er at indsætte noget ekstra kapacitet, og det har vi i form af Povl Anker, som en stor del af tiden er reservefærgen, der er klar, hvis der bliver dårligt vejr.

Mulig løsning

Men Povl Anker er en færge fra 1977. Det er en passagerfærge, og den er ikke bygget til fragt, og er derfor egenligt ikke egnet til dette. Sammenlignet med Hammerhus’ 1500 banemeter, har Povl Anker kun 500 banemeter at stuve fragten ind på.

– Så Povl Anker er ikke på den måde optimal, men det er den, vi har, siger Jepser Maack.

Men når og hvis Molslinjen beslutter sig for at sætte Povl Anker ind for at imødegå pladsmangel, skal beslutningen først diskuteres med regionskommunen, de relevante ministerier og fragterhvervet.

– Det skal diskuteres, om Povl Anker er den rigtige løsning. Og hvis det skulle være, hvordan skal man så skrue planen sammen.

Povl Anker lyder også som en dyr løsning?

– Ja. Povl Anker er omkostningstung at sejle med. Det er en færge, som er bygget på et tidspunkt, hvor besætningerne var større, så der er nogle krav til, hvor mange mennesker, der skal med, når den først rejser ud.

– Så ja, Povl Anker er ikke nogen billig færge at sætte i drift, siger Jesper Maack og gentager:

– Men det er i hvert fald den løsning, der ligger først for.