Nu vil kommunen lægge en masterplan for det tidligere landsstævnestadion i Rønne, hvor der blandt andet skal bygges 120 almene boliger. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
En masterplan er på vej for det tidligere landsstævnestadion i Rønne og det omkringliggende område.
Siden DGI's landsstævne var her på Bornholm i 2002, har man talt om, hvordan øen kan få glæde af det stadion i Rønne, som var knudepunkt for den store idrætsbegivenhed. Flere planer er blevet lagt i de 23 år, der er gået, men de er alle gået i vasken. Nu vil regionskommunen lægge en ny, som den kalder en masterplan.
Bag det ord gemmer sig en langsigtet strategisk plan for udviklingen af et større byområde, og med en sådan masterplan kan kommunalbestyrelsen lægge linjerne for en samlet udvikling af DGI-området.
Det er allerede besluttet, at der skal bygges 120 almene boliger i området, der er så stort, at det kan rumme mere end ét boligprojekt. Masterplanen skal sætte retning for den samlede udvikling af området, så der kan arbejdes med en gennemgående landskabsstruktur, et fælles vej- og stisystem og en opdeling i kvarterer.
Masterplanen skal også danne grundlag for at udstykke området i grunde, hvor der kan bygges boliger. En af grundene skal sælges til DAB Lejerbo, der skal bygge de føromtalte 120 almene boliger, og hvis kommunen ikke laver en masterplan, er der en risiko for, at boligerne bliver placeret uhensigtsmæssigt i forhold til en fremtidig udvikling af området.
Mere end et stadion
Selv om kommunen selv kalder det DGI-området, udgør det tidligere landsstævnestadion kun knap en tredjedel af hele arealet. Stadionanlægget med de fire jordvolde er på 4,8 hektar, og hele området har en størrelse på cirka 14,8 hektar. DAB-Lejerbos indledende studier peger på, at de har brug for tre-fire hektar for at bygge de 120 boliger, og det er hverken i kommunens eller DAB Lejerbos interesse, at de køber mere end strengt nødvendigt, fremgår det.
Hvordan selve det tidligere stadion og det omkringliggende område bruges bedst muligt, er netop det, masterplanen skal afdække. Tanken er, at den blandt andet skal indeholde en overordnet analyse med fordele og ulemper ved flere forslag, en samlet visionsskitse for et nyt boligområde, udkast til udstykninger og en principiel illustrationsplan for hele områdets disponering.
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal afsættes midler til en masterplan. Den kommunale direktion indstiller, at politikerne bevilger 450.000 kroner til arbejdet, der i givet fald begynder i januar og resulterer i et endeligt forslag til en overordnet masterplan i marts-april.