Hvor stor kan energiøen blive? Det største bud lyder på 600 hektar

Hvis Bornholms rolle som energiknudepunkt fører til skabelsen af fabrikker til fremstilling af brint og grønne brændstoffer samt en erhvervspark med virksomheder, der kan udnytte overskudsvarme, kan energiøen ende med at optage cirka én procent af øens areal. Det vurderede panelet i tirsdagens debatsalon. Selvom der vil være fordele ved at etablere en koncentreret klynge, behøver alle ikke nødvendigvis ligge samlet på Sydbornholm.

Ordet ”hvis” indgik i mange sætninger og blev ofte udtalt med tryk på, da energi-interesserede læsere tirsdag eftermiddag samledes i Rønnes gamle elværk til en debat om energiøen. Det skete som led i debatserien ”Hvor drømmer vi os hen”, som Bornholms Tidende tager del i.

Paneldeltaerne brugte især hvis’erne til at beskrive muligheden for produktion af brint og grønne brændstoffer på Bornholm. Når snakken går om lokale muligheder for nye erhverv, varige arbejdspladser og tilflytning, er power-to-x afgørende for, hvor stort potentialet kan blive.

Usikkerheden om, hvad fremtiden bringer, var Tidende forberedt på, og derfor havde vi medbragt et indrammet bornholmsk landkort til debatsalonen for at gøre et af debattens hovedspørgsmål mere konkret: ”Hvor stort kan det blive?”. Og i forlængelse heraf: ”Hvor skal det hele ligge?”

Spørgsmålene stillede vi, mens panelet bestod af Søren Møller Christensen fra Baltic Energy Island, Anne Thomas fra Center for Regional- og Turismeforskning og Klaus Vesløv fra Bornholms Energi og Forsyning (Beof).

Søren Møller Christensen vurderede, at hvis energiøen også kommer til at bestå af havvindmølleparker øst for Bornholm, elektrolyseanlæg i stor skala og en større erhvervspark, hvor virksomheder, som kan udnytte overskudsprodukterne – varme og ilt – eller nærheden til det avancerede el-anlæg, så kan det samlede areal komme op omkring 600 hektar, altså seks kvadratkilometer. Med det samme nævnte 300-400 hektar som et andet scenarie, som det kan komme på tale af planlægningen, hvis de forskellige anlæg ikke får samme størrelse. Med mindre energi og overskudsvarme til rådighed, vil arealkravet også blive reduceret.

Den mest sikre brik er landanlægget, der hører til selve Energiø Bornholm. Her vil det tekniske anlæg, der skal indhegnes, ifølge Energinet fylde cirka 52 hektar. Det samlede landanlæg inklusiv beplantning, adgangsveje, regnvandssøer med mere bliver 107 hektar stort. Med et arealbehov på 600 hektar vil der altså være tale om en seksdobling.

Samlet eller opdelt?

Hvis energiøen kan gøres til virkelighed i max-udgaven, behøver det hele ikke nødvendigvis ligge samlet op ad landanlægget på Sydbornholm, understregede panelet. Flere ting taler dog for, at et elektrolyseanlæg placeres i nærheden, idet det økonomisk og teknisk vil give mest mening, da man vil spare udgifter til elkabler eller varmerør.

Et så stort sammenhængende område syd for Aakirkeby og Lobbæk vil på mange måder gøre op med traditionel planlægning, hvor byerne vokser gradvist udad, og erhverv samles i klynger i udkanten. Det vil således også være en mulighed at lægge en erhvervspark i for eksempel Nexø, Aakirkeby eller Rønne, nævnte Søren Møller Christensen, der tidligere var leder af udvikling og plan i Bornholms Regionskommune. Samtidig påpegede han, at man lægger op til at placere de store energiparker med solcelleparker, landvindmøller og fabrikker til produktion af brint og grønne brændstoffer, som er under planlægning andre steder i Danmark, ude på landet i samlede klynger for at skabe afstand til byerne. For eksempel vil fremstilling af ammoniak kræve store sikkerhedsafstande, som vil gøre det svært at placere i almindelige erhvervskvarterer.

Det mest konkrete projektforslag om power-to-x på bornholmsk jord stammer fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der sammen Ørsted ønsker at opføre havvindmølleparker øst for land, et brintanlæg, og samtidig investere i brintinfrastruktur til Tyskland. CIP var inviteret til at deltage i debatsalonen men valgte at takke nej til tilbuddet. I stedet for spurgte vi Anne Thomas og Søren Møller Christensen, som gennem deres arbejde har været i dialog med CIP, om, hvor CIP ønsker at bygge et power-to-x-anlæg, hvis de får grønt lys til projektet fra myndighedernes side. Hertil svarede Anne Thomas, at det ikke nødvendigvis skal ligge på Bornholm, og at den geografiske placering ikke behøver være afgørende for CIP på den lidt længere bane. På sigt kan brint nemlig produceres til havs, enten direkte i møllerne eller på platforme. Tidsmæssigt skal man formentlig et godt stykke ind i 2030’erne, før havbaseret brint i stor stil kan lade sig gøre i praksis, så brintinvestorernes interesse for bornholmsk areal er reel nok, pointerede panelet.

Spildevand ind, fjernvarme ud

Klaus Vesløv beskrev implikationerne ved den store udgave af energiøen fra et forsyningsperspektiv. Beof vil både kunne stå som leverandør og aftager, hvis der skal bedrives elektrolyse på Bornholm. Vand i store mængder skal bruges i processen, og Klaus Vesløv gjorde det straks klart, at drikkevandet kunne fjernes fra ligningen. Vand fra Østersøen, der som bekendt ikke er det mest saltholdige havområde, kan bruges, men afsaltning af havvandet vil kræve ekstra investeringer. I stedet for kan man anvende det bornholmske spildevand, som ifølge Beof vil være en oplagt ressource at føre til Sydbornholm, eller hvor et power-to-x-anlæg måtte komme til at ligge.

Når vandmolekylerne skal spaltes, går en anseelig mængde energi til spilde i form af varme. Med et projekt i den størrelse, som CIP og Ørsted har præsenteret, vil det samlede bornholmske fjernvarmebehov kunne dækkes mange gange – op til en ni- eller tidobling kan der blive tale om. Så meget ekstra varme har fået Beof til at overveje muligheden for at binde de fem adskilte fjernvarmenet sammen med nye rør.

Når noget bliver ”til overs”, formodes den at være billig at købe, fortalte Klaus Vesløv, som af den grund forventer, at bornholmernes varmepris kan reduceres væsentligt. Hvor meget billigere man kan forvente, at fjernvarmen om otte-ti år eventuelt vil være, kunne han ikke give et mere konkret svar på. Dertil var der trods alt for mange hvis’er.

I et vist omfang foregår debatten om energiøen – og ikke mindst power-to-x – på gyngende grund. Men hvis alt allerede var nagelfast, ville der være mindre at debattere.