Enhedslisten om CO2-afgift: Bornholmslinjen bør overveje at sejle langsommere og på andet brændstof

De nye CO2-afgifter bør tilskynde Bornholmslinjen til at skifte brændstof og forlænge overfartstiden med hurtigfærgerne, mener Helle Munk Ravnborg (EL), der tror, at en del af regningen kan havne hos passagererne.

To store energi- og skatteaftaler blev indgået i Folketinget fredag og lørdag, og de kommende CO2-afgifter, der træder i kraft i 2025 og indfases gradvist frem mod 2030, vil få betydning flere steder i det bornholmske samfund.

For Enhedslistens Helle Munk Ravnborg, der er forperson for både kommunens natur-, miljø- og planudvalg samt Bornholms Energi og Forsynings bestyrelse, vækker det glæde, at færgefarten som noget nyt bliver omfattet af CO2-afgifter.

– Jeg synes, det er utroligt positivt, at vi er kommet et godt stykke videre. Det er et fuldt ud rimeligt princip, at det er forureneren, som betaler, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun håber, at de nye afgifter vil få Bornholmslinjen til at sejle på en måde, som er mindre klimabelastende.

– Jeg ville se på, hvilke håndtag man har at dreje på nu inden for den nuværende aftale. Man kan skifte til nogle fossile brændstoffer, som er mindre CO2-belastende, og vælge at nedbringe sit forbrug ved at ændre på sejltiderne, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun peger på, at Express 5 er forberedt til at kunne sejle på LNG (flydende naturgas, red.), som kan reducere CO2-udledningen, men imidlertid ikke vil fritage rederiet for at skulle betale en CO2-afgift, da det også er en fossil energikilde.

Helle Munk Ravnborg er spændt på, hvordan Bornholmslinjen vil tackle den nye økonomiske udfordring, og i hvilken grad det vil komme til at påvirke kunderne.

– Det betyder, at færgeselskabet skal se på, om det er en udgift, som man kan og vil lægge over på brugerne af færgen, eller om man kan tilrettelægge færgedriften på en måde, så den udleder mindre CO2. Det bliver spændende at følge med i, for frem til 2030 har jeg – med de aftaler, der er indgået om færgebetjeningen af Bornholm – svært ved at se, at der kommer til at ske store forandringer, siger hun.

Sejl langsommere

Enhedslisten mener, at et fornuftigt greb vil være at sejle lidt langsommere og forlænge overfartstiden, selvom det kan opfattes som en serviceforringelse for bornholmerne.

– Vi har alle sammen en forpligtelse til at se på, hvordan vi kan indrette vores færgeforbindelse bedst muligt. Det er min opfattelse, at man kan lægge ti minutter til sejltiden og derved spare en del brændstof, siger hun

På den længere bane vil CO2-afgiften på færgefart få betydning for det næste færgeudbud. Den nuværende kontrakt, som Molslinjen vandt og tog hul på i 2018, løber indtil 2030.

– Der er mange muligheder, vi skal kigge på, når vi skal forberede det fremtidige udbud. Der er ingen tvivl om, at klimaet skal fylde langt mere. Man tager sig til hovedet, når man ser på det færgeforlig, der endda blev indgået efter Paris-aftalen, siger Helle Munk Ravnborg om den manglende opmærksomhed på færgerne CO2-udledning i den eksisterende kontrakt om besejlingen af Bornholm.

Industri og energiselskab

På den bornholmske landjord kommer CO2-afgiften også til at betyde noget for de industrivirksomheder, der bruger gas eller andre former fossile brændsler i produktionen. Helle Munk Ravnborg hæfter sig ved, at afgifterne vil skubbe udviklingen af alternativer på vej og for eksempel gøre det mere attraktivt at bruge biogas.

– Men alt hvad der kan elektrificeres, skal selvfølgelig overgå til elektricitet, siger hun.

For Beof vil de kommende CO2-afgifter ikke påvirke økonomien lige så voldsomt som hos andre energiselskaber, da Beof primært bruger træflis og halm på kraft- og varmeværkerne. Men billedet kan ændre sig, hvis/når biomasse mister den nuværende internationale status som CO2-neutral energikilde.

– Den tikkende bombe er, hvornår man ændrer opfattelse vedrørende biomassen, så den ikke længere skal være kvotefritaget, siger Helle Munk Ravnborg.