Alle vil kæmpe for byen: 'Fis i en hornlygte'

Sarah Thun Kristensen

Journalist

14 politikere var mødt op på Møbelfabrikken i Nexø, og der blev serveret valgflæsk til de mange fremmødte, som svarede igen med byens aktuelle udfordringer.

Der er næsten fuldt hus i salen på Møbelfabrikken, og der er i dén grad fuldt hus på scenen, hvor hele 14 kandidater er mødt op for at tale deres sag foran de mange potentielle vælgere i kommunens andenstørste by.

– Lad os få fyret op for Nexø, lyder det fra Socialdemokratiets spidskandidat, Anne Thomas, og den idé er Liberal Alliances Benedikte Gyes også med på.

– Der er så meget potentiale og så mange projekter på havnen. Så lad os nu få sat ild til det. Altså til projekterne - ikke til havnen.

Nexø skal have ældreboliger, en sprudlende havn, mere industri, tilskud til klubber, og da en af de fremmødte spørger fra stolerækkerne, hvem der vil sikre madskolen, så man ikke for 117. gang kan finde sit navn på sparekataloget, spares væk og reddes i 11. time, begynder politikerne at tale i munden på hinanden for at tilkendegive deres opbakning.

– Kan vi få en håndsoprækning. Hvem vil sikre madskolen, så vi ikke bliver sparet væk igen, foreslår Jeppe Munk Rebsdorf, som har stået i spidsen for modstandsgruppen, som senest i 2024 lykkedes med at bevare madskolen gennem endnu et budget.

Jarl Cordua, som kyndigt og på syngende hjemstavnssprog modererer debatten i sin bardomsby, går med på forslaget, og straks flyver intet mindre end 14 hænder i vejret.

– Sådan. Madskolen er sikret. Lad os komme videre, fastslår han ironisk.

Et omvendt konkursbo

Der er projekter nok at tage fat på i Nexø - nogle projekter er allerede i gang. Det gælder eksempelvis områdefornyelsen, som har været i gang siden 2018, men som set udefra er gået lidt i stå.

Her får alle kandidater lov til at sætte et par ord på, hvordan de ser projektet med områdefornyelsen - og ikke mindst hvad de vil ændre for at sætte skub i tingene, hvis de får fire år i kommunalbestyrelsen.

Søren Schow fra Bornholm 360 lægger ud med at give borgerforeningen en røffel for ikke at være mere sure på kommunen. Kristendemokraternes Bjarne Hartung Kirkegaard - som også er formand for Nexø Havn - kan informere om, at hele 12 millioner ud af den oprindelige sum allerede er blevet brugt på det, han kalder administration.

– Grundkontrakten med konsulenterne har simpelthen været for dårlig, så vi får nogle store regninger, men hvad har vi egentlig fået for de penge, fortæller han.

Her benytter Konservatives Christian Froberg Dahl lejligheden til at fortælle, at han mener, Energiø Bornholm er svaret på alt, og i øvrigt har han opfattet det som om, der mangler nogle penge til projektet.

Til Tidende uddyber Bjarne Hartung Kirkegaard og fortæller, at han vil sammenligne områdefornyelsen med et konkursbo.

– Hvis der er mange advokater på, så kommer der mange regninger, og så forsvinder pengene, uden at der kommer det store ud af det. Det her er det omvendte, hvor vi har arkitekter, projektledere og konsulenter, men der kommer meget få fysiske ting ud af det.

I pisser i egen have

Hos SF byder Morten Warming ind med en - måske lidt for - frisk tanke.

– Hvis det virkelig har taget så mange år, så kan det også være, at vi skal træde et skridt tilbage og sige - hvad er det egentlig, vi vil med havnen. Måske skal vi holde et nyt borgermøde, brainstormer han højt, og salen svarer med højlydte suk.

– Hold kæft mand, så går der seks år mere, lyder det lavmælt på rækkerne.

Enhedslistens Helle Munk Ravnborg, som for nuværende er forperson for natur-, miljø- og planudvalget i kommunen, fortæller, at der ikke mangler penge, men at der opstod problemer med strandparken på grund af kloakrør, der løb ud i vandet, hvilket gjorde projektet meget dyrere, hvorfor man måtte omstille sig til en række nye projekter.

Det får en af de fremmødte til at række hånden op og levere en svada til de 14 snik-snakkende politikere.

– Vi kunne ikke få en strandpark, men nu skal vi have en sauna og bade i præcis det samme vand? Det er da at pisse i egen have, udbryder han.

Han er tydeligt træt af snakken frem og tilbage, for efter hans mening er der ingen handling bag.

– Jeg stod til det borgermøde og sagde, at jeg ender med at dø, inden de ting sker, og det er sgu da ved at være nu.

Salen bakker op med en klapsalve.

'Fis i en hornlygte'

Det er 74-årige Kim Tørnstrøm, der er bange for, at han når at kradse af, inden der er kommet andet end en bunke 'latterlige bjælker på torvet'.

Han har boet i Nexø hele sit liv, og som frivillig har han været med til at sætte masser af initiativer i søen gennem livet.

– Jeg har været med i alverdens foreninger. Jeg har været med til at lave Fritidshuset dengang for mange år siden. Jeg har været med til det hele. Men når det er noget kommunen er med i, så går det simpelthen så langsomt, og det er visionsløst, mener han.

Han er begejstret for, at der skal være museum i Nexø. Men det bekymrer ham, at der ikke er ordentlige busstoppesteder i byen, og så fatter han ikke, hvorfor hele projektet med områdefornyelsen går i stå, når en medarbejder går på barsel eller bliver sygemeldt.

– De kan blæse luftkasteller op. Men det er fis i en hornlygte, det de siger, for det hele falder sammen, når der ikke er en reservebænk.

Han savner en større og mere gennemtænkt plan for Nexø, som den nuværende områdefornyelse kunne være en del af, så alle de frivillige, lokale kræfter ikke kører træt i samarbejdet med kommunen.

– Det er derfor, jeg giver den svada, fortæller han til Tidende.

Ikke vores skyld

Tilbage ved de 14 borde vil kandidaterne grave havnen dybere, bygge nye boliger, og de elsker alle sammen Værftet - sikke et dejligt sted og gid det var nemmere at komme dertil med bus fra hele øen.

På stolerækkerne er man imidlertid ikke færdige med at snakke om områdefornyelsen, og én spørger ind til, hvornår man kan regne med at se et resultat.

– Det er ikke vores skyld, lyder det fra Søren Schow, som undskyldende fortæller, at man må medbringe den indre varme lidt endnu, når man skal bade.

Møbelfabrikkens direktør, Carsten Aalling, fortæller, at han indtil for et år siden var med i styregruppen for områdefornyelsen, men at han trak sig, da han hørte, at en tredjedel af beløbet var blevet brugt på lønninger og konsulenter.

– I sidste ende bliver det jo nok halvdelen af pengene. Kan vi aftale, at det her bliver lærepenge til en anden gang, spørger han retorisk mod kandidaterne.

Positivt overrasket

Til Tidende fortæller Helle Munk Ravnborg (EL), at hun faktisk ikke er så sikker på, at en sauna er en god idé, fordi den vil ligge meget udsat ude på molen.

– Det siger sig selv, at en sauna, der skal bygges alleryderst på en moletip, skal bygges meget omhyggeligt, for der kan komme en storm. Vi skal også sikre, at vandkvaliteten er i orden, og så kan jeg forstå, at den tegning der ligger nu, ikke opfylder krav til tilgængelighed heller.

Aftenen har ikke overrasket hende, for hun oplever, at hun allerede har en god fornemmelse af Nexø, som også er hendes egen nærmeste storby.

For Venstres Gitte Wittorf har aftenens mest overraskende element været, at samtlige kandidater rakte hånden op, da det handlede om at bevare madskolen.

– Jeg sidder også i skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen, så jeg er meget positivt overrasket, for vi har jo netop holdt samtaler og skrevet til kommunalpolitikere igen og igen, og der har ikke været opbakning til det. Så den kom her i aften, og det gør mig utrolig glad, fortæller hun.

Hak, hak og hak

Aftenen afsluttes på slaget 21.00, og salen pakkes hurtigt sammen af de mange frivillige, som kan se tilbage på et meget vellykket arrangement.

– Mit mål har helt klart været at gøre politikerne klogere på vores puls og vores energi. Hvad er det, der rører sig her i Nexø - og her blev kandidaterne jo mægtig oplyst, fortæller Preben Bjerregaard. Han er formand for Rotary Nexø, som sammen med Nexø Borgerforening og Erhvervsforeningen Østbornholm stod bag arrangementet.

– Jeg synes, der kom mange spændende ting op - også ting, jeg ikke selv vidste. Der var nogle ideer om ældreboliger, og så er der jo vores lille hemmelige madskole, som vi ikke snakker så meget om, men den er vi lidt glade for, fortæller han med et smil.

– For mig handler det om at skabe fokus på alt det, der går godt, for det spreder energi og glæde, og så får vi tingene til at sprede sig derfra.

Han mener, at Nexø og Østbornholm fik vist, at der er masser af energi og mod på nyt, og med de mange fremmødte viste byen også et stort engagement.

– Hak, hak og hak, smiler han og sætter flueben på en imaginær tjek-liste.

På vej ud af døren møder vi også en glad Carsten Aalling. Han har talt til mere en 200 ved aftenenes arrangement, og han håber, at politikerne har fået noget med videre.

– Vi har i hvert fald fået motioneret vores dagsorden, så de er meget klar over, hvad det er, borgerne på Østbornholm tænker. Så nu kan det ikke komme som en overraskelse, mener han.