Kandidaterne: Sådan skaffer vi penge til Bornholm

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

I kommunens budget for 2026 fremgår det, at der skal spares 115 millioner kroner frem mod 2029. Men kan Bornholm komme til et sted, hvor det er muligt at undgå de årligt tilbagevendende sparekataloger?

I en valgkamp handler det ofte om, hvor meget politikerne vil. Det gør sig naturligvis også gældende for dette års valgkamp på Bornholm, hvor der er mange planer og visioner i spil.

Situationen er dog også, at Bornholms Regionskommune fattes penge – og skal spare 115 millioner kroner, når man kigger på 2029.

Kommunalbestyrelsen er i den nuværende periode også blevet præsenteret for diverse sparekataloger, men det ændrer ikke ved, at kommunen skal spare yderligere i de kommende år.

Men kan kommunen komme ud af sine økonomiske problemer? Det giver en økonomiprofessor svar på – og flere kandidater til kommunalbestyrelsen giver sine bud på, hvad der skal til for det.

– Der er selvfølgelig brug for at reducere udgifterne – det kommer man ikke udenom at gøre på den ene eller den anden måde. Så skal man gøre det gennem et sparekatalog eller nogle generelle besparelser. Det kan man jo altid diskutere. Men man er jo nødt til at tilpasse udgifterne, fortæller Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og fortsætter:

– Hvis man er træt af at starte forfra hvert år på en træls måde og skal finde besparelser, er der ikke nogen, der forbyder politikerne at være langsigtede i deres handlinger. Det vil sige, at de kan jo tage deres befolkningsprognose og se, hvem der bor i kommunen i øjeblikket, og hvad alderssammensætningen er og så videre. De data har man. Og dermed kan de se, hvad det er for nogle indtægter, de forventes at have fire år ud i fremtiden. Det er svært at gætte 10-20 år ud i fremtiden, men tre-fire år kan man godt. Altså i en valgperiode kan man godt sådan nogenlunde ramme det. Og hvis man er villig til det, kan man lave nogenlunde præcise bud på, hvad der egentlig er for eventuelt at reducere udgifterne valgperioden ud.

Fladpandede besparelser

Netop denne måde at forsøge at komme problemerne til livs på er noget, som Søren Brenøe, spidskandidat for Radikale Venstre, er glad for. Han nævner flere gange, at politikerne skal tænde for det lange lys.

– Det, vi foreslår fra Radikale Venstres side, er næste år at lave et budget for fire år. Det bliver jo hårdt næste år, fordi vi skal planlægge besparelser over hele næste valgperiode. Altså for 2026 til 2029. Det vil jo betyde, at vi allerede næste år skal forholde os til, hvordan vi reducerer med det, vi forventer, er 115 millioner i 2029. Fordelen ved at gøre det på den måde er jo dels, at behøver vi kun at lave sparekataloger et år, siger Søren Brenøe og fortsætter:

– Vi vil have, at der i de sidste tre år af valgperioden er tryghed omkring ansættelser, der vil være tryghed omkring de offentlige services og velfærd, både for borgerne og virksomhederne. Det er mit indtryk, at der er mange virksomheder og borgere, der hellere vil være sikre på, hvad de ikke får, end usikre på, hvad de får.

Generelt bryder Søren Brenøe sig ikke om sparekataloger.

– Jeg synes, at sparekataloger er jo fandens værk. De skaber utryghed blandt de ansatte om deres ansættelse. Det skaber utryghed blandt borgerne om de tilbud, de har, om de bliver med at være der. Og det kræver rigtig mange ressourcer i administrationen at udarbejde, siger han.

– Hvis man skal spare næste år, er det næsten kun fladpandede besparelser. Altså fyre nogen og lukke noget. Hvis vi havde et par år, hvis vi vidste, at vi skulle lave en besparelse i 2028 eller 2029, havde man bedre mulighed for at lave en investeringsstrategi og sige, vi gør noget nu, der skal løbe i 2026 eller 2027 og give besparelser længere fremme. Det er det, jeg tænker på som kloge besparelser. Det er svært, når man vedtager et budget i oktober og forventer, at man kan få afkast på en investering til januar.

Plan for årene

Hos Venstre er Frederik Tolstrup spidskandidaten. Han tror ikke, at der er politisk opbakning til flerårsbudgetter, men han vil også gerne have en plan for de næste fire år.

– Vi skal tage det sammen og lave en plan for de næste fire år, når vi starter op. Den skal jo indeholde både det, vi vil satse på og så en stor del om økonomien. Og så skal det ende ud i, hvordan vi gerne vil have det til at se ud. Det, tror jeg, bliver den første dag på kontoret for en ny kommunalbestyrelse, siger han og fortsætter:

– Jeg synes, man har en forpligtelse til at efterlade tingene i god orden. Eller så god orden, som man kan. Derfor synes jeg, at en fireårsplan giver rigtig god mening. Jeg synes, at alle skal have indflydelse på planen, men jeg har det også sådan, at et flertal er et flertal, og hvis man sidder bagefter, så er man også nødt til at få lavet en plan, der har et flertal bag sig.

Forskellige løsninger

Tidende har i en rundspørge også hørt spidskandidaterne fra hvert parti om deres konkrete bud på, hvordan man får vendt kommunens dårige økonomi.

Her kommer SF's Andreas Grosbøll også med, at man skal væk fra sparekataloger år efter år. Der skal prioriteres mere og investeres i langsigtede løsninger.

"Det koster i første omgang penge, men vil medføre besparelser på sigt. Investeringerne skal finansieres ved administrative besparelser og besparelser på asfalt," lyder det i svaret.

Også de kortsigtede sparekataloger vil Socialdemokratiet have væk. Det skal være langsigtede besparelser ved at investere i forebyggelse, færre regler og kortere sagsbehandlingstid, skriver Anne Thomas (S), ligesom der skal sælges ejendomme, søges bedre økonimiaftaler og udligning.

Generelt er alle enige om, at der skal flere langsigtede løsninger på bordet i kommunalbestyrelsen, og at der skal prioriteres hårdt over de kommende år. Hos Kristendemokraterne lyder det også, at der skal være fokus på investeringer og finansiering uder fra, styrke erhversservice, erhvervsfremme og tilflytterindsatsen. Der skal også oprettes en central funktion i kommunen til at hente flere af de eksterne midler til anlæg- og driftsområder.

I Enhedslisten kommer forslag som at hjemtage opgaver, som kommunen nu betaler mere, end kommunen selv kan løse dem for, effektivisere bilflåden, men også skubbe på ved de årlige økonomiaftaler, hvor KL's forhandlere skal have mandatet til at være skarpere, og "de skal langt tydeligere afspejle virkeligheden på Bornholm og i andre kommuner," skriver Morten Riis. Dertil nævner de også udligningsystemet, og at regeringen skal presses til at overveje mulighederne for turismeskat eller beskatningsregler for fritidsboliger.

Vil ikke blive konkret

Når professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kigger på, hvor mange penge kommunen de kommende år skal spare, er der flere veje, de kan gå – men der bliver nok nødt til at blive justeret på ”de store tandhjul”.

– Der er eksempelvis skoleudgifterne. Og plejehjemmene. Hvad har vi af børn, der bor i skoledistrikterne? Hvordan går de i skolerne i år? Noget af det smukke for skolerne er, at man kan lave fem til syv års prognoser. Det er ret nemt at have med at gøre. Det vil sige, at der ved du, hvad du har økonomi at gøre med. Og hvis du ikke har klasserne tilstrækkeligt fyldt, og der er ikke økonomi i det, så er der ingen grund til at gå og snakke om det år efter år. Du kan lige så godt tage en langsigtet beslutning, mens tid er, siger professoren og fortsætter:

– Du kan altid prøve at skrue på, om man kan gøre noget fem minutter hurtigere, eller kan man gøre noget to procent billigere. Det er de små tandhjul. Og så har man lidt de der store tandhjul, de mere infrastrukturelle ting, hvor du går ind og vurderer, har vi for mange plejeboliger på øen? Har vi for få børn i klasserne? Det er noget, der er lidt mere træls at arbejde med, men det er man jo nødt til, fordi det er frygteligt dyrt, hvis der er en ubalance.

Hos Venstre vil Frederik Tolstrup endnu ikke pege på, hvad han og partiet vil spare på, når de bliver valgt ind.

– Vi har nogle løse forestillinger. Vi har selvfølgelig sat os ind i nogle af tingene, men jeg vil ikke sige det på denne side. Det er for useriøst. Jeg ved ikke nok om det, vil jeg sige, til at kunne udtale mig indgående om den slags ting. Det kræver, at vi kommer ind, og at jeg får sat mig endnu bedre ned og ind i tingene. Det bliver heller ikke kun vores beslutning, siger han.

Står i alvorlig situation

Han er dog også helt med på, at det kommer til at kræve store besparelser.

– Vi står i en alvorlig situation. Der har jo været eksperter ude at snakke om, at man måske kunne overveje at sætte Bornholm under administration. Så det er alvorligt, og det skal vi jo have håndteret i den periode, der kommer. Det er også derfor, jeg hele tiden har sagt, at jeg tror sagtens, at vi kan komme igennem det her. Men det bliver jo en lidt hård periode. Og det bliver også vært for Bornholm de næste fire år.

En af løsningerne – som der både skal håbes på, men også arbejdes for – er udligningsreformen.

– Den ene halvdel af kommunens indtægter, rundt regnet, er indkomstskatter. Den anden halvdel er jo overførsler fra staten, og vi skal da i den grad sætte den helt store lobbyindsats i værk for at få flere midler fra staten. Det kan blandt andet handle om at vise, hvordan udligningssystemet har slået fejl, siger Søren Brenøe.

Uærligt

Han anerkender dog også, at det nok ikke er i 2026, man skal håbe på de ændringer, men nærmere noget man kan tro på til næste valgperiode.

– Det vil jo være rigtig, rigtig dejligt med en ændring af udligningen. Det er et stort problem, at den er så unfair. Men vi kan ikke styre. Det er jo håb. Det kan vi håbe, og vi kan arbejde for det. Vi kan sparke nogle døre ind i København, og det vil vi jo gøre. Men vi er også nødt til at tage ansvar for den situation, vi har her og sige, ”okay, under de forudsætninger, der er, der bliver vi nødt til at få en kommune, der fungerer.” Og det tror jeg godt, vi kan, siger Frederik Tolstrup.

Hos Venstre nævner de også ting, hvor der kan spares penge. Det er eksempelvis sygefravær, da der i kommunen også skal være et godt arbejdsmiljø – noget, TV2 Bornholm har skrevet, at det ikke er alle steder, der er.

For Søren Brenøe er det også ærgerligt at se den ”gavebod”, der bliver lovet i andre partier.

– Nu har jeg lige set jeres artikel der fra Møbelfabrikken. Der bliver lovet guld og grønne skove i politikernes gavebod med alt lige fra madskole over hele øen til gratis busser. Men der er ikke nogen, der kan forklare, hvordan de vil finansiere alle de gaver, de vil give. Og jeg tror, at nogle af mine medkandidater godt ved, hvad de ser frem til, men de prøver at foregøgle vælgerne, at der er penge nok. Det, synes jeg, er uærligt, fordi bornholmerne kommer til at blive skuffet, når de ikke får det, de bliver lovet i valgkampen.

Han stiller også op, at de knap 60 millioner, der skal spares i 2027, svarer til 120 stillinger, der skal nedlægges.

– Vi bliver nødt til at sige, at det bliver svært. Vi kommer til at skulle træffe svære valg, men vi skal have det lange lys på og fokus på, at de valg, vi træffer, skal følge en strategi om, at vi får lokket de tilflyttere til, der skal gøre, at indtægterne kan komme op.