Erstatningssagen skal nu efter beslutningen fra voldgiftsretten køres gennem domstolene, hvor mineselskabet har anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.
Jeppe Kofod siger i en pressemeddelelse om sin nye stilling, at mineprojektet har mulighed for at "skabe varig værdi for Grønland" ved eksempelvis at skabe arbejdspladser.
- Men det kræver tillid og en fælles forståelse af, hvordan det skal ske. Jeg tror på, at der findes en vej frem, som både respekterer lokale bekymringer og bredere samfundsinteresser.
- Jeg ønsker at bidrage til en åben og ansvarlig dialog, der kan føre til langsigtede løsninger til gavn for Grønland, siger han.