KØB ABONNEMENT
SYNSPUNKT / DEBAT / Lørdag 8. november 2025 • 12:00

Peter Poulsen: Bag biblioteket


Træet ser ud, som om det har ondt

på grund af ligtorne og fodvorter.

Det kan ikke stå lige på jorden.

Det står på tæer og hælder mod vest.

På hælen har det en grim knude.

Skønt det er sommer, er mange af bladene brune

og synger stille skrøbelige sange.

Hvem det ligner er svært at sige

og sikkert uden betydning.

Det er næppe heller en trøst,

at jeg ser på det med sympati

denne formiddag på bænken

bag biblioteket.

PETER POULSEN OG BORNHOLM

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt står i BESTYRELSESMØDE I EVIGHEDEN, som udkom i 2012.









FÅ ABONNEMENT